Afgørelse i klagesag om Syddjurs Kommunes afslag på anmodning om genoptagelse af sag om ændring af status fra fritidsbolig til helårsbolig af en ejendom på [A1], Ebeltoft
Syddjurs Kommune gav den 18. november 2021 afslag på anmodning om genoptagelse af sag om statusændring fra fritidsbolig til helårsbolig på ejendommen [A1], 8400 Ebeltoft. Ejeren af ejendommen (adressaten) har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen skal genoptage afgørelsen af 10. marts 2017. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og kommuneplanen for området Klagesagen vedrører en ønsket statusændring fra fritidsbolig til helårsbolig af ejendommen på [A1], 8400 Ebeltoft. Den berørte ejendom ligger i landzone. Ejendommen ligger i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab, et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, et område med økologiske forbindel … Emne: Planloven, landzone (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 41 a; Planloven § 35; Planloven § 37; Planloven § 36