Planloven

Planloven § 3

Gældende tekst efter LBK nr 572 af 29/05/2024 og 13 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 2 – Landsplanlægning

§ 3.

Ministeren for byer og landdistrikter kan til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven.

Stk. 2.

Ministeren for byer og landdistrikter kan tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som kommuneplaner.

Ministeren kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at bygge- og anlægsarbejder, der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse efter § 35, stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter §§ 5 u og 35 og dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan, jf. §§ 5 u og 19, kan meddeles, samt regler om indholdet af planlægning efter loven.

Stk. 4.

Ministeren for byer og landdistrikter kan i særlige tilfælde pålægge kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold.

Stk. 5.

Ministeren for byer og landdistrikter kan i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 572 af 29/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 30. marts 2026

Afgørelse i klagesag om Lejre Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2025

Lejre Kommune vedtog den 26. maj 2025 kommuneplan 2025 endeligt. En borger i kommunen har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt. og 5. pkt. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt officialprincippet. Planklagenævnet har ikke behandlet det øvrige klagepunkt i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommuneplanen fortsat gælder. Indhold 1. Sagens oplysninger 1.1. Kommuneplanen 1.2. Klagen og bemærkningerne hertil 2. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 2.1. Planklagenævnets kompetence 2.2. Ændringer af planen ved den endelige vedtagelse 2.2.1. Klagen 2.2.2. Generelt om ændringer af en plan ved endelig vedtagelse 2.2.3. Planklagenævnets vurdering 2.3. Beslutningsgrundlaget for kommunepl … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 27; Planloven § 24; Planloven § 26; Planloven § 3; Planloven § 11

Planklagenævnet · 19. januar 2026

Afvisning af klage over Ishøj Kommunes brev vedrørende beboelse på lystfartøjer og anvendelse i havneområdet i Ishøj Havn, Ishøj

Ishøj Kommune besvarede den 26. maj 2025 en henvendelse vedrørende beboelse på lystfartøjer og anvendelse i havneområdet Ishøj Havn, 2635 Ishøj. En lokal forening har klaget over brevet. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1. Kommunens brev Ishøj Kommune besvarede den 26. maj 2025 en henvendelse vedrørende dispensationsmuligheder i forbindelse med beboelse på lystfartøjer og anvendelse i havneområdet Ishøj Havn, 2635 Ishøj. Følgende fremgår bl.a. af brevet: Vedr. klage over manglende vurdering af dispensationsmuligheder i forbindelse med beboelse på lystfartøj og anvendelse i havneområdet […] Dispensation ift. planlovens §19 eller fingerplanen I klagen henviser du til, at Ishøj Kommune burde have undersøgt muligheden for at dispensere i henhold til planlovens §19. Planlovens §19 henviser til, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalp … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 19; Planloven § 3; Planloven § 5; Planloven § 58

Planklagenævnet · 18. november 2025

Afgørelse i klagesag om Tårnby Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 160, Flyverbyen, og kommuneplantillæg nr. 4

Tårnby Kommune vedtog den 29. april 2025 endeligt lokalplan nr. 160, Flyverbyen, og kommuneplantillæg nr. 4 til kommuneplan 2021-2033 for Tårnby Kommune. [Virksomhed1] har klaget over planvedtagelserne. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om lokalplanen er i overensstemmelse med planlovens § 15 a, stk. 1. Om kommuneplantillægget er i strid med planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 7. Om planerne er i overensstemmelse med Fingerplan 2019 og cirkulære nr. 56 af 30. april 1997, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 2. Planklagenævnet ophæver lokalplanen og kommuneplantillægget. Det betyder, at planerne ikke længere gælder. Indhold 1. Sagens oplysninger 1.1. Området og plangrundlaget Kommuneplangrundlaget Cirkulære om udbygning af Københavns Lufthavn 1.2. Klagerne og bemærkningerne hertil 2. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 2.1. Planklage … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 15 a; Planloven § 11 a; Planloven § 11; Planloven § 11 b; Planloven § 3; Planloven § 5

Planklagenævnet · 12. september 2025

Afgørelse i klagesag om Bornholms Regionskommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 153, et sommerhusområde ved Langebjerg

Bornholms Regionskommune vedtog den 30. april 2025 lokalplan nr. 153, et sommerhusområde ved Langebjerg, endeligt. Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om lokalplanen er i strid med kommuneplanen, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Om lokalplanen er i overensstemmelse med landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 2. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at lokalplanen fortsat gælder. Indhold 1. Sagens oplysninger 1.1. Lokalplanen Kommuneplangrundlaget 1.2. Klagen og bemærkningerne hertil 2. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 2.1. Planklagenævnets kompetence 2.2. Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan 2.2. … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 13; Planloven § 11; Planloven § 11 e; Planloven § 3; Planloven § 5

Planklagenævnet · 26. juni 2024

Afgørelse i klagesager om Stevns Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 207

Stevns Kommune vedtog den 26. oktober 2023 kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 207, Sommerhusområde ved [vej 1] i Strøby Ladeplads, endeligt. Danmarks Naturfredningsforening, Stevns, og en nabo til lokalplanområdet har klaget over planvedtagelserne. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om der foreligger myndighedsinhabilitet. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt officialprincippet. Om planlægningen er i overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3. Om planlægningen er i overensstemmelse med Fingerplanens § 3, nr. 5 og § 22, stk. 1, nr. 1 og 2. Forholdet til kommunens klimaplan. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagerne. Det betyder, at lokalplanen og kommuneplantillægget fortsat gælder. Indhold 1. Sagens oplysninger. 1.1. Planerne. Kommuneplangrundl … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 5 b; Forvaltningsloven § 3; Planloven § 5 a; Planloven § 34; Forvaltningsloven § 22; Planloven § 3; Planloven § 5; Planloven § 11; Planloven § 13

Planklagenævnet · 22. november 2023

Afvisning af klage over Plan- og Landdistriktsstyrelsens udstedelse af bekendtgørelse om landsplansdirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 21. april 2023 udstedt bekendtgørelse nr. 450 om landsplansdirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster. En gruppe borgere har klaget over bekendtgørelsen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1. Landsplansdirektivet Plan- og Landdistriktsstyrelsen udstedte den 21. april 2023 bekendtgørelse nr. 450 om landsplandirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster. Bekendtgørelsen blev udstedt med hjemmel i planlovens § 3, stk. 1 og 2.[1] 1.2. Klagen I sagen indgår klagen dateret 28. maj 2023 samt klagernes bemærkninger af 2. oktober. Planklagenævnet modtog klagen den 25. oktober 2023 fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Klagerne anfører, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen har undladt at offentliggøre den vedtagne bekendtgørelse på sin hjemmeside og derved har afveget fra sin sædvanlige praksis. 2. Planklagenævn … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 3; Planloven § 58; Planloven § 35; Planloven § 47

Planklagenævnet · 1. november 2023

Afgørelse i klagesag om Tårnby Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 143 og kommuneplantillæg nr. 21, Centerbebyggelse ved Tårnby Torv, med tilhørende miljørapport

Tårnby Kommune vedtog den 21. juni 2022 endeligt lokalplan nr. 143 og kommuneplantillæg nr. 21, Centerbebyggelse ved Tårnby Torv, med tilhørende miljørapport. Kommuneplantillæg nr. 21 er tilføjet i kommuneplan 2021-2033, som blev offentliggjort den 1. august 2022. En borger har klaget over planvedtagelserne og miljøvurderingen heraf. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om der foreligger inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1. Om lokalplanen er i overensstemmelse med planlovens § 15 a, stk. 1, og om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering er opfyldt i forhold til trafikstøj. Om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering er opfyldt i forhold til afgrænsningsfasen, fugle og vilde dyr, visualiseringer, 0-alternativet og indbliksgener. Om kommunen har overholdt reglerne om foroffentlighed, jf. planlovens § 23 c. Om kommun … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Forvaltningsloven § 3; Planloven § 15 a; Planloven § 23 c; Planloven § 24; Planloven § 11; Miljøvurderingsloven § 48; Planloven § 58; Miljøvurderingsloven § 40; Planloven § 1; Miljøvurderingsloven § 12; Planloven § 15; Miljøvurderingsloven § 8; Miljøvurderingsloven § 13; Miljøvurderingsloven § 11; Miljøvurderingsloven § 32; Planloven § 23 a; Planloven § 27; Forvaltningsloven § 19; Planloven § 13; Planloven § 15 b; Planloven § 3; Planloven § 5; Planloven § 9; Planloven § 22

Planklagenævnet · 28. september 2023

Afvisning af klage over Plan- og Landdistriktsstyrelsens udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 21. april 2023 udstedt bekendtgørelse nr. 450 om landsplandirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster. En gruppe borgere har klaget over bekendtgørelsen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1. Landsplandirektivet Plan- og Landdistriktsstyrelsen udstedte den 21. april 2023 bekendtgørelse nr. 450 om landsplandirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster. Bekendtgørelsen blev udstedt med hjemmel i planlovens § 3, stk. 1 og 2.[1] 1.2. Klagen I sagen indgår klagen af 29. maj 2023. Planklagenævnet modtog klagen den 7. juli 2023 fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Klagerne anfører, at opsætningen af mobilmaster er direkte i strid med habitatlovgivningen, herunder lovgivningen om Natura 2000-områder og fuglebeskyttelsesdirektivet. Klagerne anfører desuden, at landsplandirektivets miljøvurdering er væsentlig … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 3; Planloven § 58; Planloven § 35; Planloven § 47; Miljøvurderingsloven § 8; Miljøvurderingsloven § 48; Forvaltningsloven § 7

Planklagenævnet · 28. juni 2023

Afgørelse i klagesag om Herning Kommunes afgørelse om, at en lagerbygning på [A1], Aulum, er i overensstemmelse med lokalplan

Herning Kommune traf den 15. september 2022 afgørelse om, at en lagerbygning på ejendommen [A1], 7490 Aulum, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 1.33, et område til erhvervsformål og offentlige anlæg mellem Hovedvej A18 og Industrivej Nord i Aulum. En nabo har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 3.06. Om reglerne om naboorientering er overholdt, jf. planlovens § 20. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører opførelse af en lagerbygning i tilknytning til et eksisterende lager på [A1], 7490 Aulum. Lagerbygningen er 10 … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 20; Planloven § 3; Planloven § 19; Forvaltningsloven § 7

Planklagenævnet · 12. december 2022

Afgørelse i klagesag om Lyngby-Taarbæk Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 11/2017 og lokalplan nr. 302 med tilhørende miljørapport

Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog den 27. januar 2021 endeligt kommuneplantillæg nr. 11/2017 til kommuneplan 2017 og lokalplan nr. 302, [A1] og [A2]-[A3], med tilhørende miljørapport og sammenfattende redegørelse. En borger, som bor tæt på planområdet, har klaget over planvedtagelserne og miljøvurderingen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om der foreligger myndighedsinhabilitet. Om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering er opfyldt i forhold til trafik og støj. Om kommunen i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillægget har overholdt planlovens § 11 e. Om kommunen i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillægget har overholdt planlovens § 24, stk. 4. Om planerne er i overensstemmelse med Fingerplan 2019, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 1. og § 13, stk. 1, nr. 2. Om lokalplanen er i overensstemmelse med planlovens § 15 a, stk. 1. … Emne: Miljøvurderingsloven, Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 11 e; Planloven § 24; Planloven § 11; Planloven § 15 a; Miljøbeskyttelsesloven § 42; Miljøvurderingsloven § 48; Planloven § 58; Forvaltningsloven § 3; Miljøvurderingsloven § 8; Miljøvurderingsloven § 13; Planloven § 57 a; Miljøvurderingsloven § 7; Planloven § 23 c; Planloven § 23 a; Planloven § 27; Planloven § 3; Planloven § 5; Planloven § 20

Planklagenævnet · 13. juli 2022

Afgørelse i klagesag om Roskilde Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 11, 4.T.1 Roskilde Vest, pendlerstation og trafikanlæg

Roskilde Kommune vedtog den 29. september 2021 endeligt kommuneplantillæg nr. 11, 4.T.1 Roskilde Vest, Pendlerstation og trafikanlæg. En borger i planområdet har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har overholdt reglerne om foroffentlighed, jf. planlovens § 23 c. Om kommuneplantillægget er i overensstemmelse med Fingerplan 2019, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 1. Planklagenævnet har ikke behandlet det øvrige klagepunkt i sagen. Planklagenævnet ophæver kommuneplantillægget. Det betyder, at kommunalplantillægget ikke længere gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1 Kommuneplantillægget Sagen vedrører kommuneplantillæg nr. 11, 4.T.1, Roskilde Vest, pendlerstation og trafikanlæg til kommuneplan 2019 for Roskilde Kommune.[1] Det fremgår af kommuneplantillægget, at formålet med tillægget er at fremtidssikre en mulig udvidelse a … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 23 c; Planloven § 11; Planloven § 1; Planloven § 23 a; Planloven § 3; Planloven § 5; Planloven § 16; Planloven § 22

Planklagenævnet · 30. juni 2022

Afgørelse i klagesag om Odder Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2021-2033, Odder Kommune

Odder Kommune vedtog den 13. december 2021 kommuneplan 2021-2033, Odder Kommune. En grundejerforening samt et lokalråd har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om planlægningen er i overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1 og stk. 2. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens § 11 a, stk. 7 og 8. Om kommunen har overholdt forvaltningslovens § 22 og § 24. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens regler om inddragelse af offentligheden i henhold til planlovens § 24 og § 27. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt officialprincippet. Om Planklagenævnets opkrævning af gebyr er korrekt. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklag … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 5 b; Planloven § 27; Planloven § 11 a; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Planloven § 24; Planloven § 5 a; Naturbeskyttelsesloven § 3; Naturbeskyttelsesloven § 8; Naturbeskyttelsesloven § 15; Planloven § 26; Naturbeskyttelsesloven § 20; Planloven § 29; Planloven § 3; Planloven § 11; Planloven § 13

Planklagenævnet · 11. maj 2022

Afgørelse i klagesag om Frederiksberg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2021

Frederiksberg Kommune vedtog den 14. juni 2021 endeligt kommuneplan 2021 for Frederiksberg Kommune. To virksomheder har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommuneplanen er i overensstemmelse med Fingerplan 2019, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 1. Om interne uoverensstemmelser i kommuneplangrundlaget er i strid med planloven. Om kommunen på grund af berettigede forventninger hos klagerne var afskåret fra at vedtage kommuneplanen. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommuneplanen fortsat gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Kommuneplanen Sagen vedrører rammeområde 2.C.1 i kommuneplan 2021 for Frederiksberg Kommune.[1] Rammebestemmelserne for rammeområde 2.C.1 blev ændret med vedtagelsen af kommuneplan 2021. Den maksimale bebyggelsesp … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 11; Planloven § 3; Planloven § 5; Planloven § 13