Planloven

Planloven § 48

Gældende tekst efter LBK nr 572 af 29/05/2024 og 8 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 11 – Ekspropriation, overtagelse m.v.

§ 48.

Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 2.

Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange den pågældende del af ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Hvis restejendommen ikke kan udnyttes på rimelig måde som selvstændig ejendom, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget af kommunen.

Stk. 3.

Overtagelsespligten efter stk. 1 og 2, 1. pkt., påhviler dog kun kommunen, hvis det pågældende areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, når en lokalplan har forbeholdt en ejendom til almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 11.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 572 af 29/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 23. juni 2026

Afvisning af klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om aktindsigt i sagerne om dispensation fra lokalplan nr. 291 og overtagelse af ejendommen beliggende [Adresse1], 2800 Kgs. Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune traf den 31. maj 2026 afgørelse om aktindsigt i sagerne om dispensation fra lokalplan nr. 291 og overtagelse af ejendommen beliggende [Adresse1], 2800 Kgs. Lyngby. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1. Anmodningen om aktindsigt og det efterfølgende forløb Klageren anmodede den 16. marts 2026 Lyngby-Taarbæk Kommune om aktindsigt i kommunens behandling af sagen om dispensation fra lokalplan nr. 291, herunder materiale, der relaterer sig til kommunens juridiske vurderinger vedrørende planlovens § 48, kommunens korrespondance med eksterne rådgivere, interne juridiske notater, sagsnotater korrespondance samt materiale, der er forelagt Byplanudvalget. Lyngby-Taarbæk Kommune traf den 30. marts 2026 afgørelse om delvist afslag på anmodningen. Kommunen begrundede det delvise afs … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Planloven § 48; Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 23; Offentlighedsloven § 27; Offentlighedsloven § 37; Forvaltningsloven § 16; Planloven § 58; Planloven § 50

Planklagenævnet · 12. marts 2026

Afvisning af klage over Lejre Kommunes beslutning om ikke at ændre lokalplan nr. 18

Lejre Kommune besluttede den 19. november 2019 at fastholde bestemmelserne i lokalplan nr. 18, Nørre Hvalsø landsby, og ikke igangsætte planlægning for en anden anvendelse. En beboer i området har klaget over beslutningen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1. Kommunens beslutning Ejendommen matr.nr. [M1], er omfattet af lokalplan nr. 18, Nørre Hvalsø landsby, og ligger i område B. Lokalplanens § 3.2 fastsætter, at område B kun må anvendes til offentlige formål. Klageren anmodede den 18. november 2019 om at ændre lokalplan nr. 18, således at matr.nr. [M1], ikke længere er udlagt til offentligt formål. Lejre Kommune besvarede den 19. november 2019 anmodningen med følgende e-mail: […] Tak for brev af den 18. november 2019, hvor I anmoder om, at vi ændre Lokalplan nr. 18 for Nr. Hvalsø, således at matr. nr. [M1], ikke længere er udlagt til offentligt formål. V … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 33; Planloven § 48; Planloven § 58; Planloven § 13; Planloven § 50

Planklagenævnet · 30. januar 2026

Afgørelse i klagesag om Hørsholm Kommunes dispensation fra lokalplan til etablering af bolig på vilkår om offentlig adgang til veje og stier på [A1], Rungsted Kyst

Hørsholm Kommune gav den 28. november 2024 dispensation fra lokalplan nr. 82, Sophienberg, til etablering af bolig på vilkår om offentlig adgang til veje og stier på ejendommen [A1], 2960 Rungsted Kyst. Ansøgeren har klaget over vilkåret i afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 3.2. Om kommunen har haft hjemmel til at stille vilkår som betingelse for dispensation. Planklagenævnet ophæver afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en ansøgning om at etablere en bolig på [A1], 2960 Rungsted Kyst. Det fremgår af sagens oplysninger, at ejendommen tidligere har været anvendt t … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19; Planloven § 20; Planloven § 55; Planloven § 15; Planloven § 48

Planklagenævnet · 4. juni 2025

Afgørelse i klagesag om Københavns Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til opførelse af privatejede boliger på [A1], København N

Københavns Kommune gav den 3. april 2024 afslag på dispensation fra tillæg 1 til lokalplan nr. 258-1, Bragesgade, til opførelse af privatejede boliger, hvor der er udlagt almene boliger, på ejendommen [A1], 2200 København N. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 3, stk. 3. Om reglerne om partshøring er overholdt, jf. forvaltningslovens § 19. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en ansøgning om opførelse af privatejede boliger på ejendommen [A1], 2200 København N, på et areal, der i lokalplane … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Forvaltningsloven § 19; Planloven § 19; Planloven § 48; Planloven § 50

Planklagenævnet · 21. marts 2025

Afgørelse i klagesag om Jammerbugt Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til opførelse af rækkehuse på [A1], Aabybro

Jammerbugt Kommune gav den 2. februar 2024 afslag på dispensation fra lokalplan nr. 1.37, boligområdet Aabybro øst, Aabybro, til opførelse af tre rækkehuse på matr.nr. [M1]. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 8, stk. 2. Om kommunen har haft en forkert retsopfattelse omkring muligheden for at give dispensation, jf. planlovens § 19. Om klageren havde berettigede forventninger som følge af kommunens tidligere tilkendegivelser. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en ansøgning om opførelse af … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19; Planloven § 48; Planloven § 50

Planklagenævnet · 18. februar 2025

Afgørelse i klagesag om Brønderslev Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 01-B.10.05, tæt-lave boliger Ådalen, Brønderslev

Brønderslev Kommune vedtog den 24. april 2024 lokalplan nr. 01-B-10.05, tæt-lave boliger Ådalen, Brønderslev, endeligt. En gruppe beboere i området har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om planvedtagelsen er i strid med planhabitatbekendtgørelsens regler om bilag IV-arter som følge af påvirkningen af markfirben og padder. Om planvedtagelsen er i strid med regler om fuglebeskyttelse. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens § 27, stk. 1, jf. § 24, stk. 5. Om der ligger saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen. Om lokalplanen er ugyldig som følge af uoverensstemmelse med kommunens masterplan. Planklagenævnet har ikke behandlet det øvrige klagepunkt i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at lokalplanen fortsat gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Lokalpl … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 27; Planloven § 14; Planloven § 24; Planloven § 13; Planloven § 15; Planloven § 15 a; Planloven § 15 b; Planloven § 48; Planloven § 23 a; Naturbeskyttelsesloven § 3

Planklagenævnet · 23. september 2022

Afvisning af klage over Rebild Kommunes afslag på overtagelse af areal beliggende langs [A1], Terndrup

Rebild Kommune gav den 6. maj 2022 afslag på overtagelse af et areal langs [A1] på matr.nr. [F1]. Ejendommens ejer har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen, da nævnet ikke har kompetence hertil. 1. Sagens oplysninger 1.1 Kommunens afgørelse Rebild Kommune gav den 6. maj 2022 afslag på overtagelse af et areal langs [A1] på matr.nr. [F1]. 1.2 Klagen I sagen indgår klagen af 1. juni 2022, samt klagerens bemærkninger af 30. juni 2022. Planklagenævnet modtog klagen den 27. juni 2022 fra kommunen. Klageren anfører, at kommunen er forpligtet til at overtage det pågældende areal efter planlovens § 48, stk. 2, hvorefter ejeren af et areal kan forlange den pågældende del af ejendommen, der i en lokalplan eller byplanvedtægt er forbeholdt et offentligt formål, overtaget af kommunen mod erstatning. Klageren anfører i den forbindelse, at den pågældende del af ejendommen ik … Emne: Ekspropriation. Henvisninger: Planloven § 48; Planloven § 50; Forvaltningsloven § 7

Planklagenævnet · 25. marts 2022

Afgørelse i klagesag om Aarhus Kommunes afgørelse om ikke at igangsætte planlægning for ændret anvendelse af ejendom på [A1], Risskov

Aarhus Kommune traf den 15. april 2021 afgørelse om ikke at igangsætte planlægning for ændret anvendelse af ejendommen [A1], 8240 Risskov. Ejeren har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Om kommunens skønsmæssige vurdering er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Planklagenævnet har ikke behandlet det øvrige klagepunkt i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en ansøgning om igangsætning af planlægning, der giver mulighed for også at anvende ejendommen [A1], 8240 Risskov, til liberalt erhverv. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 286, Område til offentlige formål, institutioner o.lign. mellem Skejbygårdsvej o … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 13; Planloven § 48