Planloven

Planloven § 31

Gældende tekst efter LBK nr 572 af 29/05/2024 og 27 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 6 – Planers tilvejebringelse og ophævelse

§ 31.

Samtidig med offentliggørelsen efter § 30 af en lokalplan sender kommunalbestyrelsen et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til

  1. 1)

    ejere af ejendomme, der er omfattet af planen,

  2. 2)

    enhver, der rettidigt har fremsat indsigelser m.v. mod planforslaget, og

  3. 3)

    de myndigheder, der er nævnt i § 25, og de foreninger, der er nævnt i § 26, stk. 1, nr. 3.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 572 af 29/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Planloven § 31

Senere ændringer

ÆndringL 199 (2005-06) · bemærkning til § 12, nr. 1LOV nr 539 af 08/06/2006 · 8. juni 2006

Det foreslås at ophæve planlovens § 31, stk. 2, hvorefter lokalplaner ikke længere skal tinglyses på de ejendomme, der er omfattet af planen. Tinglysningen har alene haft til formål at oplyse om den vedtagne lokalplan, idet en lokalplans retsvirkninger indtræder ved den offentlige bekendtgørelse om planens endelige vedtagelse, jf. planlovens § 18.

Lokalplaner mv. vil fremover med den foreslåede bestemmelse i planlovens § 54b, som affattet ved dette lovforslags § 12, nr. 4, i stedet skulle registreres i et landsdækkende register ”PlansystemDK”, der bl.a. skal indeholde oplysninger om planer, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven.

Der vil med etableringen af ”PlansystemDK” være den samme mulighed, for at gøre sig bekendt med de rådighedsbegrænsninger over en fast ejendom, som lokalplanen indeholder, som hidtil har været registreret i tingbogen.

Oplysning om indholdet af den endeligt vedtagne lokalplan kan dog ikke i alle tilfælde stå alene, idet det løbende planlægningsarbejde kan gøre det nødvendigt at indhente oplysninger om ikke alene de gældende rådighedsindskrænkninger over fast ejendom, men også om eventuelle ændringer i ejendommens byplanmæssige status, som kan være under overvejelse. Det foreslås derfor under nr. 4 (forslaget til planlovens § 54b, stk. 2), at miljøministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen til registeret også digitalt skal indberette forslag til lokalplaner, forslag til rammer i kommuneplaner for lokalplaners indhold og endeligt vedtagne rammer for lokalplaners indhold. Det vil således også blive muligt via registret at indhente oplysninger om kommende planændringer.

ÆndringL 199 (2005-06) · bemærkning til § 12, nr. 2LOV nr 539 af 08/06/2006 · 8. juni 2006

Det foreslås, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens forpligtelse efter de gældende regler i planloven til at sende kommuneplanstrategier og planer og planforslag til myndigheder, hvis interesser berøres, fremover skal opfyldes ved, at dokumentet indsendes digitalt til ”PlansystemDK”, sammen med oplysning om, hvilke myndigheder der skal orienteres.

Det gælder således i relation til bestemmelsen i planlovens § 23a, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen samtidig med offentliggørelsen af en strategi for kommuneplanlægningen skal sende strategien til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres. Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen ifølge § 25, stk. 1, samtidig med offentliggørelsen af et planforslag sende dette til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget. Sidstnævnte myndigheder skal også efter bestemmelserne i § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, nr. 3, have tilsendt den endeligt vedtagne plan, ligesom de ifølge § 23a, stk. 6, skal have tilsendt et eksemplar af kommunalbestyrelsens offentlige bekendtgørelse af, om der er foretaget ændringer af kommuneplanstrategien.

Det har siden 1. september 2003 været muligt for kommunerne at indsende plandokumenter mv. til de enkelte statslige og andre myndigheder i pdf - eller Word-format. De fleste kommuner gør i dag brug heraf.

Det nye plansystem foreslås indrettet således, at planer og planforslag mv., der indsendes til miljøministeren, automatisk via systemet kan sendes videre til de myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget. Dette gælder alle plantyper og ikke kun dem, der er pligt til at lade registrere oplysninger om i registret. Ved fremsendelsen til systemet kan kommunen aktivt vælge de myndigheder, som skal modtage planen eller planforslaget. Herudover vil det være muligt for kommunen at tilføje andre modtagere af planen efter eget ønske. Det er således fortsat kommunens ansvar at give systemet besked om, hvilke berørte myndigheder der skal have tilsendt planen eller planforslaget.

Det vil imidlertid ikke være selve planen eller planforslaget, der sendes videre til modtagerne. De vil derimod modtage en meddelelse fra systemet om, at et forslag til eller en vedtaget og offentliggjort plan eller planstrategi er indberettet fra den pågældende kommune, samt oplysninger om, hvor den kan findes. Der opgives således en direkte adresse til det sted i systemet, hvor planen findes.

Efter indsendelse modtager kommunen kvittering fra systemet i form af en e-mail til den adresse, som kommunen selv har indlæst og selv vedligeholder i systemet. Af kvitteringen vil fremgå, hvilken plan der er indsendt og den adresse i systemet, hvor planen kan findes, samt en liste over, hvilke myndigheder og andre interesserede som systemet har sendt meddelelse til om den nye plan eller planforslaget, herunder de pågældendes e-mailadresser.

Ansvaret for, at e-mailadresserne til de myndigheder, som skal modtage planen, er korrekte, påhviler den enkelte modtagende myndighed. Systemet indrettes således, at de enkelte myndigheder selv vedligeholder deres e-mailadresse.

Plandokumenterne skal fortsat offentliggøres efter planlovens regler herom. Den digitale indsendelse af dokumentet til registret erstatter således ikke offentliggørelsen.

Reglerne i planloven om offentliggørelse af planer og planforslag har efter Miljøministeriets hidtidige vurdering betydet, at planer og planforslag, der henvender sig til en større del af offentligheden, skal offentliggøres i Statstidende. Med indsendelse af planer og planforslag til ”PlansystemDK” vurderes det, at offentliggørelse i Statstidende fremover vil være overflødigt.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Nævn og Ombudsmanden 16

Planklagenævnet · 2. september 2026

Afvisning af klage over Fredensborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2025

Fredensborg Kommune vedtog den 22. december 2025 kommuneplan 2025 endeligt. En virksomhed har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Sagens oplysninger og klagens indgivelse Det fremgår af sagens oplysninger, at Fredensborg Kommune den 4. april 2025 meddelte afslag på byggetilladelse til et fritliggende enfamiliehus med en udestue på ejendommen [Adresse1] . Klageren påklagede den 7. april 2025 kommunens afgørelse af 4. april 2025 til Byggeklageenheden v. Nævnenes Hus. Fredensborg Kommune vedtog den 24. juni 2025 forslag til kommuneplan 2025. Forslaget til Kommuneplan 2025 var i offentlig høring i perioden fra den 3. juli 2025 til den 19. september 2025. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i høringsperioden indgav et høringssvar til kommunen vedrørende en foreslået ændring af kommuneplanrammeområde FC 04. Fredensbo …

Planklagenævnet · 29. juni 2026

Afvisning af klage over Aarhus Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 161 til kommuneplan 2017

Aarhus Kommune vedtog den 28. august 2024 kommuneplantillæg nr. 161til kommuneplan 2017, Vurdering af enkeltbygningers bevaringsværdi (1-4), delområderne [Stednavn2], [Stednavn1] og [Stednavn3] , endeligt. En virksomhed, som ejer en ejendom inden for planområdet, har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Aarhus Kommune vedtog den 28. august 2024 kommuneplantillæg nr. 161 til kommuneplan 2017, Vurdering af enkeltbygningers bevaringsværdi (1-4), delområderne , [Stednavn1] og , endeligt. Kommuneplantillægget udpeger over 400 ejendomme i delområderne , [Stednavn1] og som bevaringsværdige , herunder klagerens ejendom. Det fremgår bl.a. af redegørelsen i kommuneplantillægget, at kommuneplanens retningslinjer om bevaringsværdige bygninger fastsætter rammerne for håndteringen af de bevaringsværdige bygninger. Kom …

Planklagenævnet · 3. juni 2026

Afvisning af klage over Slagelse Kommunes dispensation fra lokalplan til etageantal, tagbelægning og ydervægge på [A1] Omø

Slagelse Kommune gav den 6. marts 2025 dispensation fra lokalplan nr. 1160, Kirkehavn, Omø, til etageantal, tagbelægning og ydervægge i beton eller lignende materiale på ejendommen [A1], 4245 Omø. En beboer i området har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Slagelse Kommune gav den 6. marts 2025 dispensation fra lokalplan nr. 1160, Kirkehavn, Omø, til etageantal, tagbelægning og ydervægge i beton eller lignende materiale vedrørende et byggeri på ejendommen [A1], 4245 Omø. Klageren har i forbindelse med klagesagen oplyst, at klageren fik kendskab til kommunens afgørelse af 6. marts 2025 om dispensation fra lokalplanen den 12. januar 2026. Der var herefter korrespondance mellem klageren og kommunen, hvor klageren bl.a. anførte, at projektet er uhensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende miljø. Klageren …

Planklagenævnet · 5. maj 2026

Afgørelse i klagesag om Helsingør Kommunes endelige vedtagelse af Temalokalplan 0.1 Bevaringsværdige bygninger i Helsingør Kommune

Helsingør Kommune vedtog den 27. november 2023 Temalokalplan 0.1 Bevaringsværdige bygninger i Helsingør Kommune, endeligt. En borger i kommunen har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt officialprincippet. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at lokalplanen fortsat gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Lokalplanen Sagen vedrører Temalokalplan 0.1 Bevaringsværdige bygninger i Helsingør Kommune.[1] Formålet med planen er, at sikre bevaringsværdige bygninger i kommunen mod nedrivning, herunder at sikre, at ydre bygningsændringer og ombygninger sker i overensstemmelse med den bevaringsværdige bygnings bærende værdier. Det fremgår af lokalplanens redegørelse (s. 4), at kommunen ønsker at v …

Planklagenævnet · 30. april 2026

Afvisning af klage over Aalborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 1.062, Byudviklingsplan for Vestbyen og Mølholm

Aalborg Kommune vedtog den 25. august 2025 kommuneplantillæg nr. 1.062, Byudviklingsplan for Vestbyen og Mølholm, endeligt. En beboer inden for planområdet har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Aalborg Kommune vedtog den 25. august 2025 kommuneplantillæg nr. 1.062, Byudviklingsplan for Vestbyen og Mølholm, endeligt. Formålet med planen er at skabe retning og rammer for udvikling i de to bydele, Vestbyen og Mølholm, og planen er en opdatering og justering af eksisterende kommuneplanrammer i området i forhold kommunens overordnede mål og strategier om at skabe fastholde en attraktiv by og nye udviklingsmuligheder. Tillægget indeholder således en opdatering af 18 kommuneplanrammer for Vestbyen, 18 kommuneplanrammer for Mølholm, 4 kommuneplanrammer for Hasseris, der ligger inden for Mølholm bydel, samt 1 …

Planklagenævnet · 30. april 2026

Afvisning af klage over Aalborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 1.062, Byudviklingsplan for Vestbyen og Mølholm

Aalborg Kommune vedtog den 25. august 2025 kommuneplantillæg nr. 1.062, Byudviklingsplan for Vestbyen og Mølholm, endeligt. En grundejerforening inden for planområdet har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Aalborg Kommune vedtog den 25. august 2025 kommuneplantillæg nr. 1.062, Byudviklingsplan for Vestbyen og Mølholm, endeligt. Formålet med planen er at skabe retning og rammer for udvikling i de to bydele, Vestbyen og Mølholm, og planen er en opdatering og justering af eksisterende kommuneplanrammer i området i forhold kommunens overordnede mål og strategier om at skabe fastholde en attraktiv by og nye udviklingsmuligheder. Tillægget indeholder således en opdatering af 18 kommuneplanrammer for Vestbyen, 18 kommuneplanrammer for Mølholm, 4 kommuneplanrammer for Hasseris, der ligger inden for Mølholm byd …

Vis alle 16
Planklagenævnet · 13. marts 2026

Afvisning af klage over Halsnæs Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 18, Slaggemolen

Halsnæs Kommune vedtog den 26. juni 2025 endeligt kommuneplantillæg nr. 18, Slaggemolen. En borger i kommunen har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Halsnæs Kommune vedtog den 26. juni 2025 endeligt kommuneplantillæg nr. 18, Slaggemolen. Det fremgår af sagens oplysninger, at kommuneplantillægget blev offentliggjort med klagevejledning på kommunens hjemmeside den 1. juli 2025. Det fremgår af klagevejledningen, at afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet, og at en klage skal indgives via klageportalen inden fire uger fra offentliggørelsen. Klageren indgav den 11. januar 2026 en klage til Planklagenævnet via klageportalen. Indholdet af klagen fremgår ikke i sin helhed i klagekvitteringen, og klageren har efterfølgende indsendt supplerende bemærkninger. Det fremgår ikke af klagen eller af sagens oplysni …

Planklagenævnet · 21. marts 2025

Afgørelse i klagesag om Sønderborg Kommunes dispensation fra lokalplan til kunstgræsbane samt fast hegn på [A1], Sønderborg

Sønderborg Kommune gav den 21. juni 2022 dispensation fra lokalplan nr. 4.2-19, Ringriderpladsen og Stadion i Sønderborg By, til etablering af en kunstgræsbane samt et fast hegn på ejendommen [A1], 6400 Sønderborg. En gruppe beboere i området har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens §§ 8.1 og 9.6. Om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation, jf. planlovens § 19. Om reglerne om naboorientering er overholdt, jf. planlovens § 20. Om der foreligger myndighedsinhabilitet. Planklagenævnet ophæver afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører etablering af en …

Planklagenævnet · 23. januar 2024

Afgørelse i klagesag om Tårnby Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 155, Tårnby Landsby

Tårnby Kommune vedtog den 25. april 2023 lokalplan nr. 155, Tårnby Landsby, endeligt. En beboer i området har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om manglende oplysninger medfører ugyldighed af lokalplanen. Om lokalplanen er ugyldig som følge af uklarhed. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens § 26, stk. 1. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens § 31, nr. 1. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at lokalplanen fortsat gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1 Lokalplanen Sagen vedrører lokalplan nr. 155, Tårnby Landsby.[1] Formålet med planen er at bevare de vigtigste karakteristika i Tårnby Landsby samt at fastlægge nye og opdaterede bestemmelser for den fremtidige udvikling i område …

Planklagenævnet · 11. december 2023

Delvis genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over Sønderborg Kommunes afgørelser vedrørende [A1], Sønderborg, sagsnr. 22/15851

Planklagenævnet afviste ved afgørelse af 14. februar 2023 at behandle en klage over en række afgørelser, som Sønderborg Kommune har truffet, vedrørende [A1], 6400 Sønderborg. Klageren har anmodet om genoptagelse af sagen. Planklagenævnet genoptager den del af sagen, som vedrører Sønderborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 4.2-20, Hotel, restaurant, kontorer og offentlige formål på Kasernen i Sønderborg. Planklagenævnet ændrer afgørelsen om afvisning og realitetsbehandler denne del af klagen. I denne afgørelse har Planklagenævnet herefter behandlet følgende spørgsmål: Om lokalplanen er i strid med kommuneplanen, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 4.2-20. Det betyder, at lokalplanen fortsat gælder. Denne afgørelse erstatter Planklagenævnets tidligere afgørelse af 14. februar 2023, for …

Planklagenævnet · 14. februar 2023

Afvisning af klage over Sønderborg Kommunes afgørelser vedrørende [vejnavn1], Sønderborg [-genoptaget]

Dele af sagen er genoptaget - se sag: 23/05054 Sønderborg Kommune traf den 7. maj 2019 afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 4.2-20, Hotel, restaurant, kontorer og offentlige formål på Kasernen i Sønderborg (screeningsafgørelse). Kommunen vedtog desuden den 28. august 2019 lokalplanen endeligt. Kommunen gav den 20. maj 2021 dispensation fra lokalplan nr. 4.2-20 til overskridelse af et byggefelt i forbindelse med etablering af en flugttrappe og et vindfang på ejendommen [adresse1]. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at byggeriet i øvrigt er i overensstemmelse med lokalplanen. Kommunen gav den 7. oktober 2021 midlertidig dispensation fra lokalplan nr. 4.2-20 til overskridelse af et byggefelt i forbindelse med opførelse af en depotbygning på ejendommen [adresse1]. Kommunen gav den 11. november 2021 dispensation fra lokalplan nr. 4.2-20 t …

Planklagenævnet · 17. februar 2022

Afgørelse i klagesag om Hjørring Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 52 til kommuneplan 2016, Temaplan for produktions-, transport- og logistikvirksomheder

Hjørring Kommune vedtog den 25. august 2021 endeligt kommuneplantillæg nr. 52 til kommuneplan 2016, Temaplan for produktions-, transport- og logistikvirksomheder. Ejerne af en ejendom beliggende i planområdet, har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommuneplantillægget har karakter af ekspropriation. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens § 24, stk. 1. Om der ligger saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen. Planklagenævnet kan ikke behandle de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da denne er uaktuel. Planklagenævnet har dog fundet det hensigtsmæssigt at tilkendegive sin vurdering af de påklagede spørgsmål. 1. Sagens oplysninger 1.1 Kommuneplantillægget og området Sagen vedrører kommuneplantillæg nr. 52, Temaplan for produktions-, transport- …

Planklagenævnet · 25. januar 2022

Afgørelse i klagesag om Vejle Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1314, Boligområde ved Birke Allé, Ødsted

Vejle Kommune vedtog den 19. maj 2021 endeligt lokalplan nr. 1314, Boligområde ved Birke Allé, Ødsted. En grundejerforening i området har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens § 26, stk. 1. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens § 31, nr. 2. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt officialprincippet. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens regler om inddragelse af offentligheden. Planklagenævnet kan ikke behandle de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at lokalplanen fortsat gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Lokalplanen og området Sagen vedrører lokalplan nr. 1314, Boligområde ved Birke Allé, Ødsted.[1] Formålet med planen er …

Planklagenævnet · 23. juni 2021

Afvisning af klage over Mariagerfjord Kommunes endelige vedtagelse af ophævelse af lokalplan nr. 136 samt endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 56

Mariagerfjord Kommune vedtog den 29. oktober 2020 endeligt ophævelse af lokalplan nr. 136, Et boligområde mellem Skivevej og jernbanen. Kommunen vedtog samme dato endeligt kommuneplantillæg nr. 56. En forening har klaget over afgørelserne. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Mariagerfjord Kommune har den 29. oktober 2020 endeligt vedtaget forslag til ophævelse af lokalplan nr. 136, Et boligområde mellem Skivevej og jernbanen. Afgørelsen er truffet med hjemmel i planlovens § 33, stk. 1, nr. 2. Kommunen har samme dato endeligt vedtaget forslag til kommuneplantillæg nr. 56. Det fremgår af dagsordenen til byrådets møde den 29. oktober 2020, at forslaget til ophævelse af lokalplan nr. 136 var i offentlig høring i en periode på 4 uger (3. juni til 3. juli 2020). Der var vedlagt en samlet oversigt over indsigelser, og det fremgår her …

Planklagenævnet · 11. juni 2021

Genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over Randers Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 684, sagsnr. 20/07628

Planklagenævnet traf den 11. august 2020 afgørelse om at afvise en klage over Randers Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 684, Solvarmeanlæg ved Værum, da klagefristen var overskredet. Planklagenævnet har af egen drift valgt at genoptage afgørelsen. Planklagenævnet afviser på ny at behandle klagen over Randers Kommunes afgørelse af 17. juni 2019 om den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 684. 1. Baggrunden for Planklagenævnets genoptagelse Planklagenævnet traf den 11. august 2020 afgørelse om at afvise en klage over Randers Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 684, Solvarmeanlæg ved Værum, da klagefristen var overskredet. Nævnet henviste til, at klagefristen skulle beregnes fra den 24. juni 2019, da lokalplanen blev offentliggjort, jf. § 2 i planklagebekendtgørelsen[1], hvorfor klagefristen på 4 uger ikke var overholdt. Folketingets Ombudsmand har herefter – på baggru …

Planklagenævnet · 30. september 2020

Afgørelse i klagesag om Århus Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanbestemmelse om en grundejerforenings vedligeholdelsespligt i forhold til arealer ved [vejnavn1]/[vejnavn2], Egå

Århus Kommune har den 5. oktober 2017 bl.a. givet afslag på dispensation fra lokalplan nr. 257, Bolig- og erhvervsområde ved [vejnavn1]/[vejnavn2] i Egå, fra en bestemmelse om en grundejerforenings forpligtelse til vedligeholde bestemte arealer. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. Planklagenævnet ophæver afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. Indhold 1. Klagen til Planklagenævnet 3 2. Sagens oplysninger 3 2.1. Arealet, lokalplanerne for området og servitutter 3 2.1.1. Arealet 3 2.1.2. Servitutter 3 2.1.3. Lokalplan nr. 257 3 2.1.4. Lokalplan nr. 955 5 2.2. Forløbet før kommunens afgørelse 6 2.3. Kommunens afgørelse 7 2.4. Forløbet efter kommunens afgørelse 7 2.5. Klagen og bemærkninger til klagen 8 2.5.1. Korrespondance under klagesagen 8 2.5.2. Medlemspligt 8 2.5.3. Vedligeholdelsesplig …

Myndigheder 11

· 13. maj 2026

Afvisning af klage over Odder Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2025 med tilhørende miljørapport

Odder Kommune vedtog den 11. november 2025 kommuneplan 2025 med tilhørende miljøvurdering endeligt. En forening har klaget over afgørelserne. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Odder Kommune vedtog den 11. november 2025 kommuneplan 2025 med tilhørende miljøvurdering endeligt. Kommuneplanen med tilhørende miljøvurdering blev offentliggjort med klagevejledning på kommunens hjemmeside den 27. januar 2026. Det fremgår af klagevejledningen, at afgørelserne kan påklages til Planklagenævnet, og at en klage skal indgives via klageportalen inden fire uger fra offentliggørelsen. Klageren indgav den 27. februar 2026 via klageportalen en klage over kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af kommuneplanen med tilhørende miljøvurdering. Klageren har anført, at kommuneplanen med tilhørende miljøvurdering lider af en række væsentlige retli …

· 11. marts 2026

Afvisning af klage over Samsø Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplanen 2025

Samsø Kommune vedtog den 7. oktober 2025 kommuneplan 2025 endeligt. En borger i kommunen har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Samsø Kommune vedtog den 7. oktober 2025 kommuneplan 2025 endeligt. Kommuneplanen blev offentliggjort med klagevejledning på kommunens hjemmeside den 6. november 2025. Det fremgår af klagevejledningen, at afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet, og at en klage skal være indgivet via klageportalen senest 4 uger efter offentliggørelsen. Klageren indgav den 18. december 2025 via klageportalen en klage over kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af kommuneplanen. Klageren har navnlig anført, at kommunen i kommuneplanen har ændret zonestatus fra byzone til landzone for flere ejendomme i Tranebjerg, og at det ikke er klart, hvilke ejendomme, der er beliggende i landzone og by …

· 3. marts 2026

Afvisning af klage over Vejle Kommunes påbud om fysisk lovliggørelse af bebyggelse på kolonihavelod på [A1], Vejle, samt kommunens endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1389

Kommunen gav den 2. december 2025 påbud om fysisk lovliggørelse af bebyggelse på en kolonihavelod på [A1], 7100 Vejle. Kommunen vedtog den 17. januar 2024 lokalplan nr. 1389, Kolonihaveområde Engene, Vejle, endeligt. Ejeren af bebyggelsen har klaget over afgørelserne. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse 1.1. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1389 Vejle Kommune vedtog den 17. januar 2024 lokalplan nr. 1389, Kolonihaveområde Engene, Vejle, endeligt. Lokalplanen blev offentliggjort med klagevejledning på kommunens hjemmeside den 26. februar 2024. Det fremgik klagevejledningen, at afgørelsen kunne påklages til Planklagenævnet inden for 4 uger efter offentliggørelsen. 1.2. Kommunens påbud om fysisk lovliggørelse Kommunen gav den 2. december 2025 påbud om fysisk lovliggørelse af bebyggelse på en kolonihavelod på [A1], 7100 Vejle. …

· 2. juli 2025

Afgørelse i klagesag om Skanderborg Kommunes lovliggørende dispensation fra lokalplan til RAL farve 1021 på [A1], Hørning, samt afgørelse om, at skiltning er i overensstemmelse med lokalplan

Sagen eller dele af sagen er genoptaget - se sag 25/06275 Skanderborg Kommune gav den 19. december 2024 lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 1080, et erhvervsområde ved Niels Bohrs Vej og Hvidkildevej, Hørning, til anvendelse af RAL farve 1021 på døre, vinduer og indgangsparti på ejendommen [A1], 8362 Hørning. Kommunen traf desuden den 19. april 2024 afgørelse om, at skiltning på ejendommen [A1], 8362 Hørning, er i overensstemmelse med lokalplanen. En række beboere i området har klaget over afgørelserne. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål i forhold til kommunens afgørelse af 19. december 2024 om lovliggørende dispensation fra lokalplanen: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 6.4. Om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation, jf. planlovens § 19. Om reglerne …

· 25. november 2024

Afvisning af klage over Furesø Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2021

Furesø Kommune vedtog den 15. december 2021 kommuneplan 2021 endeligt. En grundejer inden for området omfattet af kommuneplanramme 13B6, Jonstrup Vest, har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Furesø Kommune vedtog den 15. december 2021 kommuneplan 2021 endeligt. Kommuneplanen blev offentliggjort med klagevejledning på kommunens hjemmeside den 14. januar 2022. Det fremgår af klagevejledningen, at afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet, og at en klage skal indgives via klageportalen inden fire uger fra offentliggørelsen. Det fremgår af sagen, at klageren har henvendt sig til kommunen første gang den 20. september 2023 vedrørende kommuneplanramme 13B6, Jonstrup Vest, i kommuneplanen. Klageren har efterfølgende løbende haft dialog med kommunen. Det fremgår af sagen, at henvendelserne drejer sig om, at …

· 26. april 2023

Afvisning af klage over Silkeborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 15-010, Boliger ved [A1] i Sinding

Silkeborg Kommune vedtog den 4. juli 2019 endeligt lokalplan nr. 15-010, Boliger ved [A1] i Sinding. En nabo til planområdet har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Klagens indgivelse Silkeborg Kommune vedtog den 4. juli 2019 lokalplan nr. 15-010, Boliger ved [A1] i Sinding, endeligt. Lokalplanen blev offentliggjort med klagevejledning på kommunens hjemmeside den 5. juli 2019. Det fremgik i forbindelse med lokalplanens offentliggørelse, at afgørelsen kunne påklages til Planklagenævnet inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Klagen er indgivet via klageportalen til Planklagenævnet den 5. marts 2023. Det fremgår af klageskrivelsen, at der klages over Silkeborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 15-010. Det fremgår tillige af klagen, at klagen først er indbragt på førnævnte tidspunkt, da klageren først blev opmæ …

Vis alle 11
· 25. oktober 2022

Afvisning af klage over Skive Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 276, Vindmøller og Solceller ved [V1]

Skive Kommune vedtog den 26. maj 2020 endeligt lokalplan nr. 276, Vindmøller og Solceller ved [V1]. En nabo til planområdet har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser af behandle klagen, da klagefristen er overskredet. 1. Sagens oplysninger 1.1 Forløbet før klagens indgivelse Skive Kommune sendte fra den 4. september til den 30. oktober 2019 forslaget til lokalplan nr. 276, Vindmøller og Solceller ved [V1], i offentlig høring. Kommunen besluttede efterfølgende at genbehandle forslaget. Det reviderede plangrundlag var i høring fra den 31. januar til den 27. marts 2020. Klageren fremkom med bemærkninger til kommunen i forbindelse med de offentlige høringer. Skive Kommune vedtog den 26. maj 2020 endeligt lokalplan nr. 276, Vindmøller og Solceller ved [V1]. Lokalplanen blev offentliggjort med klagevejledning på kommunens hjemmeside den 8. juni 2020. Det fremgik af offentliggørelsen, …

· 22. december 2021

Afgørelse i klagesag om Ringkøbing-Skjern Kommunes screeningsafgørelse om, at lokalplan nr. 433 og kommuneplantillæg nr. 16 ikke skal miljøvurderes, samt endelig vedtagelse af planerne

Ringkøbing-Skjern Kommune traf den 21. august 2018 afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 433, område til boligformål ved Bredgade i Videbæk, og kommuneplantillæg nr. 16 (screeningsafgørelse). Kommunen vedtog desuden den 21. maj 2019 endeligt planerne. To beboere uden for planområdet har klaget over screeningsafgørelsen. En nabo til planområdet og to andre beboere uden for planområdet har klaget over planvedtagelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om der foreligger inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3. Om planvedtagelsen er i strid med reglerne om Natura 2000-områder. Om planvedtagelsen er i strid med reglerne om bilag IV-arter som følge af påvirkningen af flagermus og padder. Om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening er opfyldt i forhold til søer og vandløb samt dyr- og planteliv …

Erhvervsministeriet · 15. juni 2021

Beregning af klagefrist for afgørelser, der offentliggøres

En borger henvendte sig i foråret 2020 til Randers Kommune og spurgte, hvorfor hun ikke var blevet partshørt forud for vedtagelsen af en lokalplan i sommeren 2019, som gav mulighed for at opføre et solvarmeanlæg, herunder en flere meter høj akkumuleringstank, tæt på hendes ejendom. Kommunen oplyste i svaret til borgeren bl.a., at kommunen havde vurderet, at hun ikke var part i sagen om lokalplanen og derfor ikke skulle partshøres. Borgeren klagede til Planklagenævnet, der afviste klagen, med henvisning til at klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Det var nævnets opfattelse, at klagefristen på fire uger skulle regnes fra offentliggørelsen af lokalplanen i sommeren 2019. Nævnet henviste til planklagebekendtgørelsens § 2, stk. 2, 1. pkt., hvorefter klagefristen altid skal regnes fra bekendtgørelsen, hvis en afgørelse er offentligt bekendtgjort. Det var endvidere nævnets opfattelse, at bestemmelsen skulle forstås sådan, at klagefristen ikke – således som det ellers følger af almindelige forvaltningsretlige principper – suspenderes i forhold til en part eller andre med krav på særskilt underretning, der ikke har modtaget en sådan underretning. Ombudsmanden indledte en undersøgelse på baggrund af en klage fra borgeren. Planklagenævnet genovervejede i den anledning sin praksis og fandt, at praksis burde ændres. Det var herefter nævnets opfattelse, at klagefristen ikke begynde

· 26. marts 2019

Afgørelse i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Læsø Kommunes sagsbehandlingstid i forbindelse med behandling af en aktindsigtsanmodning samt ny klagesag om afslag på aktindsigt (NMK-810-00141 og NMK-810-00143)

Natur- og Miljøklagenævnet traf den 12. juli 2016 afgørelse i en sag om bl.a. Læsø Kommunes sagsbehandlingstid i forbindelse med behandling af en anmodning om aktindsigt i dokumenter om vedtagelsen af lokalplan nr. 3.16, Vesterø Havn. Klageren har anmodet om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Planklagenævnet genoptager sagen. Læsø Kommune har desuden den 2. november 2016 afvist at behandle samme anmodning om aktindsigt. Natur- og Miljøklagenævnet modtog en klage over afgørelsen. Planklagenævnet giver medhold i klagen over kommunens sagsbehandlingstid samt i, at ressourcereglen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, ikke finder anvendelse. Planklagenævnt kan ikke derudover give medhold i klagerne. Indhold 1. Anmodning om genoptagelse og ny klage 3 1.1. Anmodningen om genoptagelse, sagsnr.: 18/05910 3 1.2. Klagen til Planklagenævnet, sagsnr.: 19/00684 3 2. Sagens opl …

· 7. februar 2019

Afgørelse i klagesag om Faaborg-Midtfyn Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 2018-4, Solvarmepaneler, Ringe

Faaborg-Midtfyn Kommune har den 11. juni 2018 endeligt vedtaget lokalplan nr. 2018-4, Solvarmepaneler, Ringe. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at lokalplanen fortsat gælder. Indhold 1. Klagen til Planklagenævnet 3 2. Sagens oplysninger 3 2.1. Forløbet før vedtagelsen af planen 3 2.1.1. Lokalplanforslaget 3 2.1.2. Teknik- og Miljøudvalgets møde af 24. maj 2018 3 2.2. Vedtagelsen af planforslaget/planforslagene 4 2.3. Det vedtagne planforslag 5 2.3.1. Formålet med lokalplanen 5 2.3.2. Natura 2000 og bilag IV-arter 5 2.4. Klagen og bemærkninger til klagen 5 2.4.1. Korrespondance under klagesagen 5 2.4.2. Manglende krav om plantebælte i lokalplanen 6 2.4.3. Beskyttede søer 6 2.4.4. Manglende inddragelse af offentligheden 6 2.4.5. Brevfremsendelse 7 2.4.6. Annoncering 7 2.4.7. Bilag IV-arter 8 3. Planklagenævne …