Planloven § 24

Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen efter vedtagelse af et planforslag offentliggøre dette sammen med den tilhørende redegørelse. Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, 3. pkt., kan offentliggørelsen ske udelukkende digitalt. Det er således frivilligt, om kommunalbestyrelsen ønsker at offentliggøre planforslaget digitalt, ligesom det ikke følger af bestemmelsen, hvilken digital platform offentliggørelsen skal ske på, hvis dette sker digitalt.

Det foreslås med ændringen af § 24, stk. 1, 3. pkt. , at offentliggørelse af vedtagne planforslag og tilhørende redegørelse fremover skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Ændringen vil sikre en ensretning og et fælles register for offentliggørelse af planforslag.

For forslag til lokalplaner vil det yderligere indebære, at planforslagets midlertidige retsvirkning om forbud mod ny bebyggelse eller anden udnyttelse eller anvendelse af de omhandlede ejendomme, der kan foregribe den endelige plans indhold, jf. lovens § 17, fremover knytter sig til offentliggørelse i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b.

Kommunalbestyrelsen vil, ud over kravet om offentliggørelse i det register som erhvervsministeren skal føre og vedligeholde iht. § 54 b, frit kunne offentliggøre planforslag efter § 24 via andre kanaler, f.eks. på kommunens hjemmeside.

Det planforslag, der er offentliggjort i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b, udgør originalen, dvs. den autoritativt offentliggjorte udgave af planforslaget.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 65. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i henhold til lovforslagets § 1, nr. 65. Der henvises til bemærkningerne hertil.

De foreslåede bestemmelser i § 24, stk. 4-6, opregner de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan fastsætte en kortere frist for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslag end de 8 uger, som er udgangspunktet efter § 24, stk. 3.

Det gælder for det første den foreslåede § 24, stk. 4, om forslag til ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om i en strategi, som er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a, dvs. forslag til såkaldte kommuneplantillæg, jf. § 23 c, stk. 1, 1. pkt. Stk. 4 gælder kun mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper eller uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur. Denne afgrænsning svarer til afgrænsningen af, hvilke ændringer kommunalbestyrelsen kan udarbejde forslag til uden at indkalde ideer og forslag m.v. efter § 23 c, stk. 1, 3. pkt. For disse mindre kommuneplantillæg kan kommunalbestyrelsen fastsætte en høringsfrist på mindst 4 uger. For øvrige kommuneplantillæg skal kommunalbestyrelsen fortsat fastsætte en frist på mindst 8 uger, jf. hovedreglen i § 24, stk. 3. Det samme gælder for en egentlig revision af kommuneplanen, dvs. forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i en strategi, som er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a.

Den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 5, omfatter alle forslag til lokalplaner og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte en frist på mindst 4 uger.

Den foreslåede bestemmelsen i § 24, stk. 6, gælder særligt for forslag til lokalplaner af mindre betydning, og giver kommunerne mulighed for at fastsætte en kortere frist end mindst 4 uger, som er den sædvanlige minimumsfrist for lokalplaner, jf. det foreslåede stk. 5, dog aldrig under 2 uger. Ved lokalplaner af mindre betydning forstås bl.a. lokalplaner, som ikke medfører væsentlige ændringer i omgivelserne. Det gælder f.eks. mindre ændringer i eksisterende lokalplaner. Det gælder også lokalplaner, hvorved der alene sker overførsel af et mindre areal eller en enkelt ejendom fra landzone til byzone eller omvendt i overensstemmelse med kommuneplanens rammer og nationale interesser. Om en ændring af en eksisterende lokalplan kan anses for at være en mindre ændring, afhænger af en vurdering af ændringen i forhold til den gældende lokalplan. En ændring af anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan med henblik på at muliggøre opsætning af tele- og mobilkommunikationsmaster vil som udgangspunkt kunne betragtes som en mindre ændring, eller f.eks. hvis anvendelsen af en bygning alene ændres fra offentligt til privat kontorformål. Det samme gælder en ændring af bestemmelser om den nærmere udformning af byggeri.

Det skal i forhold til ændring af eksisterende lokalplaner generelt bemærkes, at sådanne ændringer kan betyde en påvirkning af Forsvarets, hjemmeværnets og beredskabets operations-, trænings- og uddannelsesaktiviteter og -muligheder. Dette bør naturligvis inddrages i arbejdet med lokalplanerne. Det forudsættes derfor, at kommunen i sådanne tilfælde - i tillæg til høringen - tager initiativ til, at få konsekvenserne for de pågældende installationer og aktiviteter afklaret i samarbejde med de relevante myndigheder m.v.

De fleste lokalplanforslag forventes fortsat at vedrøre gennemførelse af nye projekter, som vil forudsætte en længere høringsfrist.

Vurderingen af, hvorvidt der er tale om en lokalplan af mindre betydning, foretages i hvert enkelt tilfælde af kommunalbestyrelsen. Den betydning, som planforslaget kan have på det omgivende miljø, bør eksempelvis indgå i vurderingen.

Lokalplaner, som skal miljøvurderes efter reglerne i miljøvurderingsloven, vil normalt heller ikke kunne anses for lokalplaner af mindre betydning.

Minimumsfristerne i stk. 4-6 er foreslået ud fra en vurdering af, hvad der generelt kan betragtes som rimelige frister for de forskellige plantyper under hensyn til kravet i Aarhuskonventionens artikel 7, jf. artikel 6, stk. 3, vedrørende rimelige tidsrammer for offentlighedsprocedurer. Planer af samme type kan imidlertid variere betydeligt i omfang og kompleksitet m.v.

Kommunalbestyrelsen forpligtes, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 7 , til i hvert enkelt tilfælde at sikre, at den frist, som konkret fastsættes, tillader rimelig tid til inddragelse af offentligheden. Bestemmelsen indeholder således en pligt for kommunalbestyrelsen til at fastsætte længere frister end de angivne minimumsfrister, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt i det konkrete tilfælde.

Udover at offentligheden skal have rimelig tid til at forberede sig og deltage, dvs. bl.a. til at sætte sig ind i høringsmaterialet og til at afgive bemærkninger, skal der også være rimelig tid til at informere offentligheden. Dette skal forstås i lyset af Aarhuskonventionens artikel 6, stk. 2, jf. artikel 6, stk. 3, jf. artikel 7, hvorefter den berørte offentlighed skal informeres på en passende, betimelig og effektiv måde ved offentlig bekendtgørelse eller individuelt, afhængig af sagens omstændigheder. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der i det konkrete tilfælde er behov for yderligere tiltag end offentliggørelse og skriftlig orientering efter §§ 24 og 26, f.eks. afholdelse af borgermøder, nedsættelse af arbejdsgrupper, oprettelse af borgerpaneler eller lignende, skal der således være tid til dette inden for fristen.

Hvad der i den enkelte sag udgør rimelig tid afhænger af det konkrete planforslag. Kommunalbestyrelsen skal derfor i forhold til hvert enkelt planforslag foretage en vurdering af, om den relevante minimumsfrist tillader rimelig tid til inddragelsen af offentligheden og i modsat fald fastsætte en længere frist.

Ved vurderingen skal der blandt andet lægges vægt på planforslagets karakter, geografiske anvendelsesområde og kompleksitet samt omfanget af høringsmaterialet. Kommunalbestyrelsen skal herudover særligt være opmærksom på, om den planlagte høringsperiode inkluderer helligdage eller nationale ferieperioder, f.eks. skolernes hovedferier, i hvilke tilfælde minimumsfristen som udgangspunkt bør forlænges.

Den foreslåede mulighed for at fastsætte en kortere frist for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslag påvirker ikke i øvrigt de krav, der stilles til tilvejebringelsesprocessen for planer, jf. kapitel 6, eller til indholdet af planer, jf. kapitel 4 og 5.

De foreslåede ændringer af planlovens kapitel 6 , der omhandler tilvejebringelse og ophævelse af planer, er en konsekvens af, at den regionale udviklingsplan samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi og indarbejdes i lov om erhvervsfremme.

De foreslåede ændringer af planlovens kapitel 6 , der omhandler tilvejebringelse og ophævelse af planer, er en konsekvens af, at den regionale udviklingsplan samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi og indarbejdes i lov om erhvervsfremme.

De foreslåede ændringer af planlovens kapitel 6 , der omhandler tilvejebringelse og ophævelse af planer, er en konsekvens af, at den regionale udviklingsplan samles med den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og udviklingsstrategi og indarbejdes i lov om erhvervsfremme.

Forslaget om at ændre § 24, stk. 1 og 2, er en konsekvens af nedlæggelsen af regionplanmyndighederne og af forslaget om, at regionsrådene skal udvikle en regional udviklingsplan efter reglerne i lovens kapitel 6. Den regionale udviklingsplan skal i modsætning til kommune- og lokalplanforslag ikke ledsages af en redegørelse, og derfor er der foreslået en omformulering af bestemmelsen i § 24, stk. 1. Regionsråd er ikke kommunale råd. § 24, stk. 2, er derfor ændret, så også medlemmer af regionsråd bliver omfattet af bestemmelsen og dermed kan få afvigende meninger vedrørende planforslag ført til protokol og offentliggjort.

Forslaget er en konsekvens af regionplanmyndighedernes nedlæggelse og oprettelsen af regionsråd.

Bestemmelserne vedrører tilvejebringelsen af region-, kommune- og lokalplaner, herunder bestemmelserne om indsigelser mod planforslag. De foreslåede ændringer er konsekvenser af overførelsen af regionplankompetencen i hovedstadsområdet til Hovedstadens Udviklingsråd.