Planloven

Planloven § 21 b

Gældende tekst efter LBK nr 572 af 29/05/2024 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 5 a – Aftaler om udbygning af infrastruktur samt betaling for visse kommuneplantillæg og lokalplaner

§ 21 b.

På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 1, samt for områder i landzone.

Stk. 2.

Udbygningsaftaler kan indgås med henblik på at

  1. 1)

    opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område,

  2. 2)

    fremrykke lokalplanlægningen for et område, der i kommuneplanens rammebestemmelser er forudsat lokalplanlagt for bebyggelse, herunder byomdannelse, men hvor lokalplanlægning vil være i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, eller

  3. 3)

    ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det pågældende område, på betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til at finansiere infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen at etablere.

Stk. 3.

Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, herunder anlæg til sikring mod oversvømmelse eller erosion, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

Stk. 4.

Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.

Offentliggørelse skal ske i det register, som ministeren for byer og landdistrikter har oprettet i medfør af § 54 b.

§ 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for oplysningerne om udkastet til udbygningsaftale.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres.

Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentligt tilgængelig.

Offentliggørelse skal ske i det register, som ministeren for byer og landdistrikter har oprettet i medfør af § 54 b.

§ 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for udbygningsaftalen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 572 af 29/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 27. april 2023

Afvisning af klage over Faxe Kommunes udbygningsaftale i forbindelse med vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 1100-57 og kommuneplantillæg nr. 9

Faxe Kommune vedtog den 31. januar 2023 forslag til lokalplan nr. 1100-57 og kommuneplantillæg nr. 9. En nabo til planområdet har klaget over en udbygningsaftale i forbindelse med planlægningen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1.Sagens oplysninger 1.1 Sagens forløb Faxe Kommune vedtog på et byrådsmøde den 31. januar 2023 forslag til lokalplan nr. 1100-57 og kommuneplantillæg nr. 9. Det fremgår af referatet fra byrådsmødet, at der i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 1100-57 er indgået en frivillig udbygningsaftale om infrastruktur mellem bygherren og kommunen. Udbygningsaftalen omhandler ændring af et kryds til et firbenet signalreguleret kryds med fodgængerovergange. Til mødet var desuden vedlagt et udkast til udbygningsaftale. 1.2. Klagen I sagen indgår klagen af 10. marts 2023 samt klagerens bemærkninger af 22. marts 2023, 29. marts 2023 og 11. april 2023. Plankl … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 58 b; Planloven § 21 b