Planloven

Planloven § 64

Gældende tekst efter LBK nr 572 af 29/05/2024 og 9 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 15 – Lovliggørelse og straf

§ 64.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. 1)

    overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v.,

  2. 2)

    overtræder § 35, stk. 1, § 39 og § 40, stk. 1,

  3. 3)

    tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller dispensation m.v. efter loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller planer eller tilsidesætter kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk. 3,

  4. 4)

    undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, eller

  5. 5)

    afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at give oplysninger, som den pågældende ifølge § 56 a er forpligtet til at give.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 572 af 29/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 9. september 2026

Afgørelse i klagesag om Ishøj Kommunes påbud om lovliggørelse af erhvervskøretøjer på [Adresse1], Ishøj

Ishøj Kommune gav den 25. august 2025 påbud om lovliggørelse af erhvervskøretøjer på ejendommen [Adresse1], 2635 Ishøj. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens §§ 3.6, 3.7 og 7.2. Om kommunen har begrundet afgørelsen, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24. Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige princip om proportionalitet. Om reglerne om partshøring i form af et varsel er overholdt. Planklagenævnet ophæver de dele af påbuddet, som vedrører lokalplanens §§ 3.6 og 7.2. Det betyder, at denne del af kommunens afgørelse ikke længere gælder. Planklagenævnet kan ikke give medhold i den resterende del af klagen over kommunens påbud, der vedrører lokalplanens § 3.7. Det betyder, at kommunens afgø … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Planloven § 51; Planloven § 63; Planloven § 64; Planloven § 19; Planloven § 20; Planloven § 7; Planloven § 43; Forvaltningsloven § 19

Planklagenævnet · 7. august 2026

Afgørelse i klagesag om Roskilde Kommunes påbud om lovliggørelse af digitalt reklameskilt på [Adresse 1], Roskilde

Roskilde Kommune gav den 16. februar 2026 påbud om lovliggørelse af et digitalt reklameskilt på ejendommen [Adresse1] , 4000 Roskilde . Ejeren af ejendommen og ejeren af reklameskiltet har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har haft hjemmel til at give påbud, jf. planlovens § 51. Om kommunen har begrundet afgørelsen, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24. Om kommunen har overholdt de forvaltningsretlige princip om proportionalitet. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. En eventuel ny frist for lovliggørelse fastsættes af Roskilde Kommune. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører et digitalt reklameskilt på ejendommen [Adresse1] , 4000 Roskilde . Ejendommen er omfattet af [Lokalplan 1] Lokalplanen fastsætter følgende i § 6.3 om byg … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 51; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Planloven § 18; Planloven § 63; Planloven § 64; Planloven § 19; Planloven § 20

Planklagenævnet · 29. maj 2026

Afgørelse i klagesag om Roskilde Kommunes påbud om lovliggørelse af digital reklameskærm på [A1], Roskilde

Roskilde Kommune gav den 26. marts 2026 påbud om lovliggørelse af digital reklameskræm på ejendommen [A1], 4000 Roskilde. Ejeren af ejendommen og ejeren af reklameskærmen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har haft hjemmel til at give påbud, jf. planlovens § 51. Om kommunen har begrundet afgørelsen, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24. Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige princip om proportionalitet. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. En eventuel ny frist for lovliggørelse fastsættes af Roskilde Kommune. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en digital reklameskærm på ejendommen [A1], 4000 Roskilde. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 258, Roskilde, Københavnsområdet – Røde Port til Østre Ringvej.[1] L … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 51; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Planloven § 18; Planloven § 63; Planloven § 64

Planklagenævnet · 6. marts 2026

Afgørelse i klagesag om Esbjerg Kommunes påbud om lovliggørelse af hegn mod vej på [A1] Esbjerg V

Esbjerg Kommune gav den 13. oktober 2025 påbud om lovliggørelse af hegn mod vej på ejendommen [A1], 6710 Esbjerg V. Ejendommens ejer har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunens påbud har den fornødne klarhed. Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige princip om proportionalitet. Planklagenævnet har ikke behandlet det øvrige klagepunkt i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. En eventuel ny frist for lovliggørelse fastsættes af Esbjerg Kommune. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører et påbud om fjernelse af hegn mod vej på [A1], 6710 Esbjerg V. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 07-040-003, Guldager Landområde, Boliger vest for Sønderrisvej.[1] 1.2. Forløbet før kommunens afgørelse Kommunen gav den 27. august 20 … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 64

Planklagenævnet · 20. januar 2026

Afgørelse i klagesag om Odense Kommunes påbud om lovliggørelse af det bebyggede areal på kolonihavelod på K1 Odense S

Odense Kommune gav den 3. juli 2025 påbud om lovliggørelse af det bebyggede areal på kolonihavelod på [A1], 5260 Odense S. Ejeren af bebyggelsen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har haft hjemmel til at give påbud, jf. planlovens § 51. Planklagenævnet ophæver afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører et kolonihavehus og et anneks på en havelod på [A1], 5260 Odense S, som er opført i perioden 2014-2015 og som har et bebygget areal på 72,55 m2. Havelodden ligger i landzone og er omfattet af lokalplan nr. 5.1013, H/F [A1] - Kolonihaver i Odense Kommune.[1] Lokalplanen blev endeligt vedtaget den 2. februar 2022 og offentligt bekendtgjort den 10. februar 2022. Lokalplanen … Emne: Planloven, landzone (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 51; Planloven § 15; Planloven § 35; Planloven § 64; Retsplejeloven § 997; Planloven § 18; Planloven § 19

Planklagenævnet · 28. maj 2025

Afvisning af realitetsbehandling af klage over Bornholms Regionskommunes afgørelse om, at anvendelsen af en lejlighed på Havnen, Hasle, til ferie- og fritidsformål er i strid med lokalplan

Bornholms Regionskommune traf den 2. juni 2023 afgørelse om, at anvendelsen af en lejlighed på adressen [Adresse 1], 3790 Hasle, til ferie- og fritidsformål i perioden 1. juli 2010 frem til og med 8. december 2022 er i strid med den tidligere gældende lokalplan nr. 027, Temalokalplan vedrørende helårsboligformål, og lokalplan nr. 103, Temalokalplan for helårsboliger i 8 byer. Ejeren af lejligheden har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagen er uaktuel. 1. Sagens oplysninger 1.1. Sagens forløb Bornholms Regionskommune traf den 2. juni 2023 afgørelse om, at anvendelsen af en lejlighed på adressen [Adresse 1], 3790 Hasle, til ferie- og fritidsformål i perioden 1. juli 2010 frem til og med 8. december 2022 er i strid med den tidligere gældende lokalplan nr. 027, Temalokalplan vedrørende helårsboligformål, og lokalplan nr. 103, Temalokalplan for helårsbol … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 64; Planloven § 58

Planklagenævnet · 28. maj 2025

Afvisning af realitetsbehandling af klage over Bornholms Regionskommunes afgørelse om, at anvendelsen af en lejlighed på Havnen, Hasle, til ferie- og fritidsformål er i strid med lokalplan

Bornholms Regionskommune traf den 2. juni 2023 afgørelse om, at anvendelsen af en lejlighed på adressen [Adresse 1], 3790 Hasle, til ferie- og fritidsformål i perioden 25. marts 2007 til 8. december 2022 er i strid med den tidligere gældende lokalplan nr. 027, Temalokalplan vedrørende helårsboligformål, og lokalplan nr. 103, Temalokalplan for helårsboliger i 8 byer. Ejeren af lejligheden har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagen er uaktuel. 1. Sagens oplysninger 1.1. Sagens forløb Bornholms Regionskommune traf den 2. juni 2023 afgørelse om, at anvendelsen af en lejlighed på adressen [Adresse 1], 3790 Hasle, til ferie- og fritidsformål i perioden 25. marts 2007 til 8. december 2022 er i strid med den tidligere gældende lokalplan nr. 027, Temalokalplan vedrørende helårsboligformål, og lokalplan nr. 103, Temalokalplan for helårsboliger i 8 byer. Kommu … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 64; Planloven § 58

Planklagenævnet · 21. november 2024

Afgørelse i klagesag om Esbjerg Kommunes forbud mod at anvende ejendom på [A1], Esbjerg V, som samlingssted for en gruppe

Esbjerg Kommune traf den 14. juni 2024 afgørelse om forbud mod at anvende ejendommen [A1], 6710 Esbjerg V, som samlingssted for en gruppe. En lejer af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forbuddet er rettet mod en bestemt gruppe, der anvender ejendommen som samlingssted. Om kommunen har haft hjemmel til at nedlægge forbud, jf. § 1, stk. 1, og stk. 5, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe. Om reglerne om partshøring er overholdt, jf. forvaltningslovens § 19. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen Klagen vedrører anvendelsen af ejendommen [A1], 6710 Esbjerg V, som samlingssted for en bestemt gruppe. Ejendommen ligger midt i et større erhvervsområde, der er omfattet af lokalplan nr. … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017), Samlingsstedsloven. Henvisninger: Forvaltningsloven § 19; Planloven § 63; Planloven § 64

Planklagenævnet · 27. august 2024

Afgørelse i klagesag om Varde Kommunes afgørelse om at gennemføre selvhjælpshandling på [A1], Blåvand

Varde Kommune traf den 28. juni 2023 afgørelse om at gennemføre selvhjælpshandling ved fjernelse af oplag for entreprenørvirksomhed i form af jordvolde, affald og entreprenørmaskiner på ejendommen [A1], 6857 Blåvand. Ejendommens ejer har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om betingelserne for at gennemføre en selvhjælpshandling efter planlovens § 63, stk. 3, er opfyldt. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og kommuneplanen for området Klagesagen vedrører fysisk lovliggørelse af oplag for entreprenørvirksomhed på matr.nr. [M1], med adressen [A1], 6857 Blåvand. Den berørte matrikel på 0,8 ha ligger i landzone. Matriklen er en del af en ejendom på 6,1 ha, der er noteret som landbrugsejendom. Ejendommen ligger i et område, der er udpeget som st … Emne: Planloven, landzone (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 63; Planloven § 51; Planloven § 64; Retsplejeloven § 997; Planloven § 35; Forvaltningsloven § 3