Planloven § 5 d
Gældende tekst efter LBK nr 572 af 29/05/2024.
Kapitel 2 b – Strategisk planlægning for landsbyer og bymidter
§ 5 d.
Kommuneplanlægningen for landsbyer skal
- 1)
understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer,
- 2)
fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og
- 3)
angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 572 af 29/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Planloven § 5 d
Senere ændringer
ÆndringL 59 (2001-02, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 383 af 06/06/2002 · 6. juni 2002
Efter planlovens § 5 d stk. 2, nr. 2, kan der uden for de centrale dele af en by udlægges arealer til butikker som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Butikker med særlig pladskrævende varegrupper blev defineret under Folketingets behandling af ændringsloven, men definitionen er ikke angivet i lovteksten. Varegrupperne omfatter biler, tømmer og byggematerialer samt planter i planteskoler. Der er imidlertid efter Miljøministeriets erfaringer med administrationen af de gældende bestemmelser et behov i praksis for at udvide gruppen med møbler og køkkenelementer.
De pladskrævende varer er i den foreslåede bestemmelse defineret som varer, der i sig selv er store, eller som kræver store udstillingsarealer. Som eksempler nævnes de varer, der hidtil er anset for pladskrævende, samt møbler og køkkenelementer.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 5 d.