Planloven

Planloven § 46

Gældende tekst efter LBK nr 572 af 29/05/2024 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 10 – Tilbageførsel

§ 46.

Ved tilbageførsel af privat ejede arealer til landzone efter § 45 kan der ydes erstatning for udgifter, ejeren har afholdt med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone.

Stk. 2.

Erstatningsfastsættelsen sker under hensyn til forholdene på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning efter § 45, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Krav om erstatning efter stk. 1 skal fremsættes skriftligt over for kommunalbestyrelsen senest 12 uger efter, at ejeren har fået meddelelse om kommunalbestyrelsens beslutning efter § 45, stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen underretter ministeren for byer og landdistrikter om erstatningskravet.

Stk. 4.

Mindelig overenskomst om erstatningens størrelse skal tiltrædes af ministeren for byer og landdistrikter.

Opnås mindelig overenskomst ikke senest 8 uger efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist, skal kommunalbestyrelsen indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje, jf. § 50.

Stk. 5.

Staten betaler 1/3 af kommunens udgifter til erstatning og sagsomkostninger.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 572 af 29/05/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 22. januar 2024

Afgørelse i klagesag om Syddjurs Kommunes afgørelse om tilbageførsel af areal på matr.nr. [M1], fra sommerhusområde til landzone

Syddjurs Kommune traf den 8. september 2022 afgørelse om tilbageførsel af areal på matr.nr. [M1], på adressen [A1], 8400 Ebeltoft, fra sommerhusområde til landzone, jf. planlovens § 45, stk. 1. Ejeren af arealet har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har haft hjemmel til at træffe afgørelse om at tilbageføre arealet fra sommerhusområde til landzone, jf. planlovens § 45, stk. 1. Om kommunen har begrundet afgørelsen, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, og om afgørelsen er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Planklagenævnet har ikke behandlet det øvrige klagepunkt i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Arealet samt planlægningen for området Klagen vedrører tilbageførsel af et areal på ca. 2 ha på matr.nr. [M1], fra sommerh … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 45; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Planloven § 46; Planloven § 56; Planloven § 5 b; Naturbeskyttelsesloven § 3; Planloven § 33; Planloven § 13