Selskabsloven

Selskabsloven § 49

Gældende tekst efter LBK nr 331 af 20/03/2025, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 – Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. · Kapitalandele

§ 49.

Erhververen af en navnekapitalandel kan ikke udøve de rettigheder, som tilkommer en kapitalejer, medmindre erhververen er noteret i ejerbogen eller erhververen har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.

Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye andele ved kapitalforhøjelse.

Stk. 2.

Erhververen af en eller flere ihændehaveraktier kan ikke udøve de rettigheder, som tilkommer en kapitalejer, medmindre erhververen er noteret i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. §§ 57 a eller 58, eller har givet meddelelse om sin besiddelse til selskabet i henhold til § 55.

Stk. 3.

Det centrale ledelsesorgan har ansvaret for at kontrollere, om en erhverver opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

Ændret pr. 1. januar 2026 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1648 af 16/12/2025 (16, nr. 5)

I § 49 indsættes som stk. 4-8:

Erhververen af kapitalandele må ikke være en person, der opholder sig ulovligt her i landet, og kan derfor ikke noteres i ejerbogen eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Erhvervsstyrelsen påbyder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, at afhænde sine kapitalandele i kapitalselskabet inden for en frist på 1 år fra påbuddets meddelelse. 1. pkt. gælder tilsvarende for en person, som på tidspunktet for erhvervelse af kapitalandele opholdt sig lovligt her i landet, men som efterfølgende mister sit lovlige ophold. Efter Erhvervsstyrelsen har meddelt påbuddet efter 1. pkt., meddeler styrelsen det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person er blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele. Afhænder en person ikke sine kapitalandele inden for 1 år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., kan den pågældende person herefter ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost i selskabet, og den pågældendes kapitalpost anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før kapitalandelene er overdraget til en anden kapitalejer. Afhænder en person ikke sine kapitalandele inden for 1 år fra påbuddet meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., mister personen derudover retten til udbytte og andre udbetalinger. Erhvervsstyrelsen meddeler det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Det centrale ledelsesorgan har herefter pligt til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Giver kapitalandele omfattet af stk. 6 ret til udbytte eller andre udbetalinger, deponerer selskabets ledelse udbyttet, fra 1 år efter at påbuddet er meddelt efter stk. 5, 1. og 2. pkt., og indtil kapitalandelene er overdraget til en anden kapitalejer. Afhændes kapitalandelene, inden for 1 år efter at den pågældende person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, jf. stk. 6, 1. og 2. pkt., udbetaler selskabet udbyttet til personen, når personen har meddelt selskabets ledelse, at kapitalandelene er afhændet. Stk. 4-7 finder ikke anvendelse ved erhvervelse af kapitalandele i kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 331 af 20/03/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 49.