Stadfæstet, at Erhvervsstyrelsen har afvist at genoptage, idet der ikke blev indsendt tilstrækkelig dokumentation for selskabskapitalens tilstedeværelse.
Kendelse af 11. januar 2024 – j.nr. 23/04138 Stadfæstet, at Erhvervsstyrelsen har afvist at genoptage, idet der ikke blev indsendt tilstrækkelig dokumentation for selskabskapitalens tilstedeværelse. Selskabslovens §§ 15 og 231, stk. 1. (Christina Bruun Geertsen, Jørgen Jakobsen og Steen Mejer) Kendelse AA A/S mod Erhvervsstyrelsen Ved skrivelse af 28. marts 2023 har CC på vegne af AA A/S under tvangsopløsning påklaget Erhvervsstyrelsens afgørelse af 1. marts 2023, idet styrelsen har truffet afgørelse om at afvise genoptagelse af selskabet på baggrund af, at der ikke blev indsendt dokumentation for, at selskabskapitalen var til stede på tidspunktet for beslutningen om genoptagelse, jf. selskabslovens § 231, stk. 1. Klagen har under sagens behandling i ankenævnet været tillagt opsættende virkning. Ankenævnets formand traf afgørelse herom den 11. maj 2023. Sagens omstændigheder: Erhvervssty …