Selskabsloven § 360
Gældende tekst efter LBK nr 331 af 20/03/2025.
Kapitel 21 – Partnerselskaber
§ 360.
Et partnerselskabs stiftelsesdokument skal foruden de for aktieselskaber påbudte oplysninger indeholde oplysning om:
- 1)
Den eller de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer.
- 2)
Hvorvidt den eller de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud og i bekræftende fald størrelsen af hvert enkelt indskud.
Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses.
Består indskuddet i andet end kontanter, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget.
- 3)
Vedtægternes regler om den eller de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender, andel i overskud og tab.
Et partnerselskabs vedtægter skal udover reglerne i §§ 28 og 29 indeholde nærmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 331 af 20/03/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 360.