Selskabsloven § 288
Gældende tekst efter LBK nr 331 af 20/03/2025.
Kapitel 16 – Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse · Anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion
§ 288.
Den vedtagne fusion skal for hvert kapitalselskab registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen.
Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 278, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1, jf. § 278, stk. 4.
Det fortsættende selskab kan registrere eller anmelde fusionen på de deltagende kapitalselskabers vegne.
Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
- 1)
Fusionsplanen, jf. § 272.
- 2)
Fusionsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 273, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 276, hvis de foreligger.
- 3)
Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 279, stk. 1, nr. 2.
- 4)
Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
- 5)
Vurderingsberetningen om apportindskud, jf. § 275, hvis den foreligger.
- 6)
Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, hvis den foreligger og ikke allerede er indsendt efter § 279, stk. 2.
- 7)
En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure er påbegyndt, hvor det er relevant.
- 8)
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. § 279 a, hvor det er relevant.
- 9)
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 286, stk. 4, hvor det er relevant.
- 10)
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 278 er afgjort, hvor det er relevant.
Anmeldelse af den vedtagne fusion skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. § 272, stk. 1, nr. 8, indgår, dog senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelse af fusionsplanen i henhold til § 279.
Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om fusionens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede fusionsplan i henhold til § 272 anses for bortfaldet.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 331 af 20/03/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 288.