Selskabsloven

Selskabsloven § 284

Gældende tekst efter LBK nr 331 af 20/03/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 16 – Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse · Beslutning om at gennemføre en grænseoverskridende fusion

§ 284.

Hvis det er generalforsamlingen, der skal træffe beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion, kan generalforsamlingen gøre vedtagelsen af en grænseoverskridende fusion betinget af, at generalforsamlingen efterfølgende godkender de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse.

Stk. 2.

Sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion kan ikke anlægges alene med følgende begrundelser:

  1. 1)

    Vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. § 272, stk. 1, nr. 3, er sat for lavt.

  2. 2)

    Tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, er sat for lavt.

  3. 3)

    Oplysningerne om vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 2, opfylder ikke de retlige krav.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 331 af 20/03/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 284.