Selskabsloven

Selskabsloven § 270

Gældende tekst efter LBK nr 331 af 20/03/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 15 – Fusion og spaltning · Forenklede procedurer for lodrette spaltninger m.v.

§ 270.

Ejes samtlige kapitalandele i det indskydende kapitalselskab af de modtagende kapitalselskaber, dvs. lodret spaltning, kan beslutning om spaltning i det indskydende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan.

Kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om kapitalselskabers opløsning finder ikke anvendelse.

I øvrigt finder bestemmelserne i § 255, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1-3, 7, 8 og 10-12, og stk. 4, §§ 256, 257 og 260-263, § 264, 2. og 3. pkt., og §§ 265 og 266, § 268, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 4, og § 269 tilsvarende anvendelse ved lodrette spaltninger.

Stk. 2.

Hvis der ved en spaltning opstår et eller flere nye kapitalselskaber og kapitalandelene i disse selskaber tildeles kapitalejerne i det indskydende selskab proportionalt med deres kapitalandele eller stemmer i det indskydende selskab, finder bestemmelserne i §§ 256, 257 og 259 og § 266, stk. 1, ikke anvendelse.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 331 af 20/03/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 270.