Selskabsloven

Selskabsloven § 159

Gældende tekst efter LBK nr 331 af 20/03/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 10 – Kapitalforhøjelser · Beslutningens indhold

§ 159.

Hvis selskabets centrale ledelsesorgan udnytter en bemyndigelse til forhøjelse af kapitalen ved tegning af nye kapitalandele meddelt i henhold til § 155, skal beslutningen angive

  1. 1)

    det mindste og det højeste beløb, selskabskapitalen skal kunne forhøjes med,

  2. 2)

    tegningskursen og kapitalandelenes størrelse eller antal,

  3. 3)

    hvornår de nye kapitalandele giver ret til udbytte og andre rettigheder i kapitalselskabet,

  4. 4)

    de anslåede omkostninger ved forhøjelsen, som kapitalselskabet skal betale,

  5. 5)

    tegningsfristen samt en frist på mindst 2 uger fra tidspunktet for afsendelse af underretning til kapitalejerne, inden for hvilken kapitalejerne skal udnytte fortegningsretten,

  6. 6)

    fristen for kapitalandelens indbetaling samt reglerne for fordeling ved overtegning af de kapitalandele, som ikke er tegnet på grundlag af fortegningsret,

  7. 7)

    om de nye kapitalandele kan indbetales i andre værdier end kontanter, jf. § 160, eller

  8. 8)

    om de nye kapitalandele kan indbetales ved konvertering af gæld, jf. § 161.

Stk. 2.

For det centrale ledelsesorgans beslutning efter stk. 1 finder §§ 163 og 164 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Det centrale ledelsesorgan kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en følge af kapitalforhøjelsen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 331 af 20/03/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 159.