Selskabsloven § 149 a
Gældende tekst efter LBK nr 331 af 20/03/2025.
Kapitel 9 – Revision, erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og granskning · Erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering
§ 149 a.
Har et kapitalselskab efter årsregnskabsloven pligt til at forsyne sin bæredygtighedsrapportering med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, skal generalforsamlingen vælge en eller flere godkendte revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, der er registreret efter lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Beslutningen kan træffes med simpelt stemmeflertal efter § 105.
§ 10, § 144, stk. 2, og § 149 finder tilsvarende anvendelse.
En revisor eller en uafhængig erklæringsudbyder kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil.
Meningsforskelle vedrørende bæredygtighedsrapporteringen eller erklæringsprocedurer kan ikke anses for et begrundet forhold.
§ 146, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Erhvervsstyrelsens anlæggelse af en sag om afsættelse af en uafhængig erklæringsudbyder i henhold til § 146, stk. 4, 2. pkt., sker som tilsynsmyndighed for verifikatorer, jf. § 33 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Ved ændringer vedrørende revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt i henhold til stk. 1, finder § 148 tilsvarende anvendelse.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 331 af 20/03/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 149 a.