Byrettens afgørelse om nedsættelse af administrationssalær i tvangsauktion ophæves og henvises til skifteretten, idet panthaverregnskab efter fradrag af administrationssalær udviste et overskud, hvorfor afgørelse om honorarets fastsættelse ikke var omfattet af fogedrettens kompetence
Vestre Landsret holdt den 6. marts 2013 kl. 14.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Lis Frost, Ulrik Jensen og Tine Børsen Smedegaard (kst.). V.L. B – 3032 – 12 Kærende, tidligere Ejer af ejendommen I/S u/konkurs v/kurator advokat Lars Grøngaard mod Alm. Brand Bank A/S og V.L. B – 545 – 13 Alm. Brand Bank A/S mod Kærende, tidligere Ejer af ejendommen I/S u/konkurs v/kurator advokat Lars Grøngaard Fremlagte bilag: −kæreskrift −brev af 2. december 2012 fra Fogedretten i Sønderborg −udskrift af retsbogen (sag nr. AS 6-310/2012) −kæresvarskrift. Den 13. november 2012 har Fogedretten i Sønderborg bestemt, at administrationssalæret i forbindelse med ejendommen Adresse i By nedsættes til 30.000 kr. med tillæg af moms 7.500 kr., i alt 37.500 kr. Kendelsen er kæret af Kærende, tidligere Ejer af ejendommen I/S u/konkurs med påstand om, at administrationssalæret fastsættes som indstillet af kurator til 92.500 kr. + moms. Alm. Brand Bank A/S har påstået, at administrationssalæret nedsættes til 15.000 kr. med tillæg af moms. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Det …