Landsretten stadfæstede skifterettens bestemmelse om rådighedsfratagelse overfor skyldner jf. konkurslovens § 28, stk. 1, indtil konkursdekret kan afsiges.
BR20 - CK-KDL (individuel) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 6. marts 2024 satte Østre Landsret retten i retsbygningen i Nordhavn. Som dommere fungerede landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Anne Thalbitzer og Rikke Skovby, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 15. afd. kære nr. B-117-24: Kærende, tidligere Skyldner (advokat Martin Simonsen) mod Gældsstyrelsen (advokat Jesper Saugmandsgaard Øe v/ advokat Amalie Therese Pilgaard Grammelstorff) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 2. februar 2024, hvorved Kærende, tidligere Skyldner har kæret kendelse afsagt af Skifteretten i Helsingør den 26. januar 2024 (SKS 42-1/2024). Ved ken-delsen tog skifteretten Gældsstyrelsens anmodning om, at Kærende, tidligere Skyldner efter konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, fratages rådigheden over fire bankkonti, et aktiedepot, en nærmere specificeret aktiepost og en fast ejendom, til følge. Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 16. februar 2024, kæresvarskrift af 4. marts 2024 med bilag 18-27 og udskrift af skifterettens retsbog inde …