Lejeloven § 200
Gældende tekst efter LOV nr 341 af 22/03/2022.
Kapitel 24 – Tilbudspligt · Tinglysning
§ 200.
Justitsministeren fastsætter regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt.
Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 341 af 22/03/2022 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Lejeloven § 200
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 47 (2021-22) · bemærkning til § 200LOV nr 341 af 22/03/2022 · 22. marts 2022
Efter den gældende lejelovs § 104 fastsættes regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt, af justitsministeren.
I § 200 foreslås, at justitsministeren fastsætter regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt.
Som følge af bestemmelsen vil nærmere regler om tinglysning af dokumenter vedrørende tilbudspligtige ejendomme kunne indsættes i tinglysningsbekendtgørelsen.
Sådanne regler findes allerede. I gældende tinglysningsbekendtgørelse findes i § 38 regler om, at der i et skøde om overdragelse af en tilbudspligtig ejendom, der anmeldes til tinglysning, afgives en erklæring om, enten at ejendommen ikke er omfattet af tilbudspligten, eller at procedurerne vedrørende tilbudspligt er iagttaget, men at tilbuddet ikke er accepteret af lejerne.
Hvis erklæringen ikke følger med anmeldelsen til tinglysning, vil skødet blive afvist fra tinglysning.
Det ligger endvidere uden for tinglysningsrettens kompetence at efterprøve en afgivet erklærings rigtighed. En eventuel prøvelse heraf henhører under de almindelige domstole.
I bekendtgørelsen er endvidere fastsat, at indleveres et dokument om overdragelse af en ejendom til tinglysning senere end et år efter, at tilbud til lejerne er fremsat, afvises det, jf. lovforslagets § 199, stk. 6.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 104 om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.24.1.5. og 2.24.2.5.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 200.