LejelovenLejeloven § 176
Gældende tekst efter LOV nr 341 af 22/03/2022 og én publikation om bestemmelsen.
? Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen byggetKapitel 20 – Opsigelse · Formelle krav til udlejerens opsigelse
Udlejerens opsigelse efter § 170, nr. 2 og 3, og § 171 skal være skriftlig og indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk. 2.
Udlejerens opsigelse efter § 171 skal endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden.
Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter §§ 177-179.
Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.
Stk. 2.Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal lejeren, senest 6 uger efter at opsigelsen er kommet frem til denne, fremsætte skriftlig indsigelse.
Udlejeren må da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen.
Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 341 af 22/03/2022 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.