Lejeloven § 50

Efter den gældende regel i § 53 b kan lejen i ejendomme, der er opført og udlejet af realrenteafgiftspligtige udlejere og taget i brug efter den 1. januar 1989, fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves efter § 53 a i lejeloven for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.

I § 50 foreslås, at for ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan lejen uanset ejendommens finansiering fastsættes til samme beløb, som lovligt kan opkræves efter § 49 for en tilsvarende ejendom finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån.

Bestemmelsen indebærer, at lejen for beboelsesejendomme, der efter 1. januar 1989 er opført af og udlejes af realrenteafgiftspligtige investorer, fastsættes til samme beløb, som hvis ejendommen var finansieret med størst muligt indekslån efter i lov om indeksregulerede realkreditlån og et tilsvarende eventuelt beboerindskud.

For ejendomme, der indeholder såvel bolig- som erhvervslejemål, vil lejefastsættelse efter bestemmelserne alene kunne ske for den del af ejendommen, til hvis opførelse indekslån ville kunne ydes.

Bestemmelsen gælder uanset, om ejendommens opførelse er finansieret med indekslån eller på anden vis. Det er en betingelse, at ejendommen er opført af og udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, der er ophævet fra og med afgiftsåret 2000.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 49.

Bestemmelsen viderefører den gældende lov om leje § 53 b om lejefastsættelse for boligbyggeri, der er opført og udlejet af realrenteafgiftspligtige investorer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.9. og 2.4.2.8.