Lejeloven

Lejeloven § 82

Gældende tekst efter LOV nr 341 af 22/03/2022.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 7 – Betaling for varme, vand, køling, gas og el m.v. · Huslejenævnets kompetence

§ 82.

Uenighed om lejerens betaling for varme, opvarmning af vand, køling, vand, el og gas, herunder uenighed om acontobidrag, og hvor udlejeren modsætter sig at opsætte målere i henhold til § 67, stk. 2, § 68, stk. 2, og § 70, 2. pkt., afgøres af huslejenævnet.

Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 341 af 22/03/2022 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Lejeloven § 82

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 47 (2021-22) · bemærkning til § 82LOV nr 341 af 22/03/2022 · 22. marts 2022

Det følger af den gældende lejelovs § 106, stk. 1, nr. 7, at huslejenævnet afgør tvister om lejerens betaling for temperaturregulering, vand og el efter kapitel VII, herunder uenighed om acontobidrag, og om tilfælde, hvor udlejeren modsætter sig installation af målere efter § 41, stk. 3.

I § 82 foreslås, at uenighed om lejerens betaling for varme, opvarmning af vand, køling, vand, el og gas, herunder uenighed om acontobidrag, og hvor udlejeren modsætter sig at opsætte målere i henhold til § 67, stk. 2, § 68, stk. 2, og § 70, 2. pkt. afgøres af huslejenævnet.

Bestemmelsen indebærer, at huslejenævnet kan tage stilling til uenighed om betaling herunder acontobidrag for varme og opvarmning af vand, køling, vand, gas og el samt uenighed om forbrugsregnskaber. Endvidere tager huslejenævnet stilling i tilfælde, hvor udlejeren modsætter sig at opsætte målere i henhold til lovforslagets § 67, stk. 2, § 68, stk. 2, og § 70, 2. pkt.

Bestemmelsen viderefører med redaktionelle ændringer § 106, stk. 1, nr. 7, 1.-4. led, om at uenighed om lejerens betaling for varme, køling, vand og el herunder acontobidrag afgøres af huslejenævnet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.7.1.8. og 2.7.2.8.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 82.

Lejeloven § 82 – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk