Lejeloven § 83
Gældende tekst efter LOV nr 341 af 22/03/2022.
Kapitel 7 – Betaling for varme, vand, køling, gas og el m.v. · Fravigelighed
§ 83.
§§ 65-69, § 72, stk. 3-5, og § 74, stk. 3, kan ikke fraviges.
De øvrige bestemmelser i dette kapitel kan ikke fraviges til skade for lejeren.
Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 341 af 22/03/2022 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Lejeloven § 83
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 47 (2021-22) · bemærkning til § 83LOV nr 341 af 22/03/2022 · 22. marts 2022
Efter den gældende lejelovs § 46, stk. 1, kan bestemmelserne i § 36, stk. 1 og 2, § 37, stk. 3-5, og § 39, stk. 3, ikke fraviges.
Af den gældende lejelovs § 46, stk. 2, følger, at de øvrige bestemmelser i kapitlet ikke kan fraviges til skade for lejeren.
I § 83 , stk. 1, foreslås, at §§ 65-69, § 72, stk. 3-5, og § 74, stk. 3, ikke kan fraviges.
Lovforslagets §§ 65-69, om udlejerens muligheder for at få sine udgifter til leverance af varme, opvarmning af vand, koldt vand, køling, gas og el refunderet af lejeren ud over lejen, kan således ikke fraviges. Det samme gælder lovforslagets § 72, stk. 3-5, om afgrænsning af, hvilke udgifter der kan indgå i regnskaberne.
Endelig kan bestemmelserne i lovforslagets § 74 stk. 3, om, at regnskabsåret for varme- og kølingsregnskaber skal følge regnskabsåret for det kollektive forsyningsanlæg, hvis leverancen af varme og opvarmning af vand, køling henholdsvis el sker fra et kollektivt forsyningsanlæg, heller ikke fraviges.
I stk. 2 foreslås, at de øvrige bestemmelser i dette kapitel ikke kan fraviges til skade for lejeren.
Bestemmelsen fastsætter således, at de bestemmelser i lovforslagets kapitel 7, der ikke er ufravigelige, ikke skal kunne fraviges til skade for lejeren.
Bestemmelsen viderefører § 46 i den gældende lejelov om, hvilke bestemmelser der ikke kan fraviges.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.7.1.9. og 2.7.2.9.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 83.