Lejeloven § 72

Det følger af den gældende lejelovs § 36, stk. 5, at lejerens bidrag efter stk. 1 og 2 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.

Efter den gældende lejelovs § 37, stk. 1, opgøres udgifterne i § 36, stk. 1 og 2, i særskilte forbrugsregnskaber for varme og opvarmning af brugsvand, køling og vand.

I henhold til den gældende lejelovs § 37, stk. 2, skal rabatydelser og lign. godskrives regnskabet.

Efter den gældende lejelovs § 37, stk. 3, kan udlejeren i regnskabet for varme og opvarmning af brugsvand og i kølingsregnskabet kun medtage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af henholdsvis varmeanlæg og kølingsanlæg, der er pålagt udlejeren i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger, skal medtages i regnskabet.

Af den gældende lejelovs § 37, stk. 4, følger, at udgifterne til energimærkning medtages i regnskabet for varme og opvarmning af brugsvand som en forholdsmæssig del med lige store beløb i hvert af årene i den periode, energimærkningen er gyldig. Endvidere kan medtages en passende forrentning af den del af udgiften til energimærkning, der ikke er dækket ved lejernes betaling efter 1. pkt.

Efter den gældende lejelovs § 37, stk. 5, kan udlejeren i vandregnskabet medtage samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og vandafledningsafgift, i regnskabsperioden.

Det fremgår af den gældende lejelovs § 37, stk. 6, at skal en udgift, der hidtil har været indeholdt i lejen, fremover indgå i et forbrugsregnskab, jf. stk. 1, nedsættes lejen samtidig med et beløb, der svarer til det, der var indeholdt i lejen.

I § 72, stk. 1, foreslås, at udgifterne i §§ 65-69, til udlejerens leverancer opgøres i særskilte regnskaber for varme og opvarmning af vand, køling, vand, el og gas.

Udarbejdelsen af de særskilte regnskaber har til hensigt at give overblik over de enkelte typer forbrug. Opgørelse i særskilte regnskaber er ikke i sig selv en gyldighedsbetingelse, men efter omstændighederne kan ét samlet regnskab medføre, at regnskabet bliver så uoverskueligt for lejeren, at regnskabet i sin helhed må tilsidesættes som følge af lovforslagets § 73.

I stk. 2 foreslås, at rabatydelser o. lign. skal godskrives regnskabet.

Bestemmelsen er generel for forbrugsregnskaberne og indebærer, at udlejeren kun kan få refunderet sine faktiske udgifter til forbrugsleverancer.

I stk. 3 foreslås , at lejerens bidrag efter §§ 65-69 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

Forslaget indebærer, at manglende betaling er betalingsmisligholdelse i lejelovens forstand og vil efter omstændighederne kunne føre til, at udlejeren kan ophæve lejeaftalen efter lovforslagets § 182, stk. 1, nr. 1.

I stk. 4 foreslås, at i regnskabet for varme og opvarmning af vand samt i kølingsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg eller fra et naturgasanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af varmeanlæg henholdsvis kølingsanlæg, der er pålagt udlejeren i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger, skal medtages i regnskabet.

Bestemmelsen indebærer, at udlejeren i regnskabet for varme og opvarmning af vand og i kølingsregnskabet kan medtage udgifterne til energiforbruget i regnskabsperioden.

Hvis udlejeren modtager sin varme- eller kølingsleverance fra et kollektivt forsyningsanlæg, foreslås det, at hele den udgift, udlejeren skal betale til forsyningsanlægget, skal medtages i varme- henholdsvis kølingsregnskabet, uanset om udgiften vedrører faste eller forbrugsafhængige udgifter til forsyningsanlægget.

Udlejeren kan endvidere medtage udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af varmeanlæg og kølingsanlæg, som udlejeren er blevet pålagt efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger, hvis udlejeren ønsker at opkræve beløbene. Vedligeholdelsesudgifter, som ikke er pålagt efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger, kan ikke indgå i forbrugsregnskabet, da de er omfattet af udlejerens almindelige vedligeholdelsespligt og derfor indgår som en del af de udgifter, der dækkes af lejebetalingen.

I stk. 5, 1. og 2. pkt., foreslås, at udgifterne til energimærkning medtages i regnskabet for varme og opvarmning af vand som en forholdsmæssig del med lige store beløb i hvert af årene i den periode, energimærkningen er gyldig. Endvidere kan medtages en passende forrentning af udgiften til energimærkning, der ikke er dækket ved lejernes betaling efter 1. pkt.

Udlejeren afholder udgifterne til energimærkning, når denne er foretaget. For at yde udlejeren kompensation for det rentetab, der opstår som følge af, at udlejeren skal afholde udgiften på det tidspunkt, hvor energimærkningen finder sted, mens lejerne skal godtgøre udlejeren disse udgifter over en periode på indtil 10 år, foreslås der indført mulighed for, at udlejeren kan medtage en passende forrentning af udgiften til energimærkning i regnskabet for varme og opvarmning af vand. Stiftelsesomkostninger ved optagelse af lån kan ikke medtages som en udgift.

For at en forrentning kan anses for passende, må den ikke overstige rente og bidrag på et sædvanligt realkreditlån med en løbetid, der så vidt muligt svarer til energimærkets gyldighedsperiode på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes. Det vil således være uden betydning for den forrentning, der kan medtages i varmeregnskabet, om rente- og bidragsniveauet ændrer sig i energimærkningens gyldighedsperiode.

Efter de gældende bestemmelser i Energistyrelsens bekendtgørelse om energimærkning af bygninger er en energimærkning gyldig i 10 år.

Hvis ejendommen efter reglerne om energimærkning skal have udarbejdet en ny energimærkning inden for den eksisterende energimærknings gyldighedsperiode, fx efter renovering, som medfører, at ejendommens energitilstand ændrer sig, vil der ikke være noget til hinder for, at udlejer ligeledes kan medtage denne udgift i regnskaberne for varme og opvarmning af vand i den nye energimærknings gyldighedsperiode med virkning fra udgiftens afholdelse. I en periode vil der således i regnskabet for varme og opvarmning af vand kunne medtages udgifter vedrørende flere forskellige energimærkninger.

I stk. 5, 3. pkt., foreslås, at udlejeren har pligt til at orientere lejerne om, at der er udarbejdet energimærkning i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger og på en lejers forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.

Det følger af bestemmelsen, at udlejeren har pligt til at orientere lejerne, når en energikonsulent har udarbejdet energimærkning i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Herudover har udlejeren pligt til at give lejere, som forlanger det, eller andre, som lejeren har givet fuldmagt hertil, adgang til at gennemgå materiale, som ligger til grund for energimærket samt eventuelle bilag.

I stk. 6 foreslås, at udlejeren i vandregnskabet kan medtage samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og vandafledningsafgift, i regnskabsperioden.

Bestemmelsen fastsætter, hvilke udgifter der kan medtages i vandregnskabet. I regnskabet skal således kunne medtages samtlige udgifter vedrørende forsyning med koldt vand i regnskabsperioden. I disse udgifter indgår vand- og vandafledningsudgifter.

I stk. 7 foreslås, at hvis en udgift, der hidtil har været indeholdt i lejen, fremover skal indgå i et forbrugsregnskab jf. stk. 1, nedsættes lejen samtidig med et beløb, der svarer til det, der var indeholdt i lejen.

Bestemmelsen indebærer, at hvis udgifterne til vand og køling hidtil har været indeholdt i lejen, men nu skal afregnes over et forbrugsregnskab, skal udlejeren samtidig foretage en nedsættelse af lejen, der svarer til den udgift, der det seneste regnskabsår har været indeholdt i lejen.

Bestemmelsen viderefører den gældende lejelovs § 36, stk. 5, om, at lejerens betaling forsyning er pligtig pengeydelse i lejeforholdet. Endvidere videreføres med sproglige ændringer § 37, stk. 1-6, i den gældende lejelov om opdeling i særskilte forbrugsregnskaber samt en afgrænsning af, hvilke udgifter der kan indgå i regnskaberne og § 46 a, stk. 1, om udlejerens pligt til at orientere lejerne om, at der er udarbejdet energimærke for ejendommen samt give dem adgang til dokumentationen. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet nogen ændring af den hidtidige retstilstand.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.7.1.6. og 2.7.2.6.