Lejeloven § 67

Efter den gældende lejelovs § 40, stk. 2, kan udgiften til koldt vand og køling, jf. § 37, stk. 3 og 5, kun medtages i regnskabet, hvis der er installeret egnede forbrugsmålere og udgiften fordeles på grundlag af disse.

Det følger af § 41, stk. 2-5, at hvis udlejeren leverer henholdsvis vand og køling, og er udgiften hertil indeholdt i lejen, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve, at fordelingen af udgiften fremover skal ske på grundlag af egnede forbrugsmålere. Udlejeren kan kræve, at fordelingen af udgifterne i 1. pkt. fremtidig skal ske på grundlag af egnede forbrugsmålere, hvis installation af forbrugsmålere til måling af forbruget af vand og køling er påbudt i henhold til lov. Beslutninger efter 1. og 2. pkt. er bindende for alle lejere uanset tidligere aftaler.

Udlejeren kan modsætte sig gennemførelse af en beslutning efter stk. 2, 1. pkt., hvis udlejeren kan godtgøre, at gennemførelsen ikke kan anses for at være rimelig og hensigtsmæssig. Udgifter som følge af ændret fordeling efter stk. 1 og 2 betragtes som forbedring. Beslutninger efter stk. 1 og beslutninger efter stk. 2 vedrørende køling kan gennemføres med 6 ugers varsel til en regnskabsperiodes begyndelse. Beslutninger efter stk. 2 vedrørende vand kan gennemføres med 6 ugers varsel og inden for en periode, der må anses for rimelig i forhold til omfanget af den samlede forbedring.

I § 67 , stk. 1, 1. pkt . , foreslås, at hvis udlejeren leverer køling, kan udlejeren kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter i § 72, stk. 4-6, refunderet.

Efter bestemelsen kan udlejeren få sine udgifter til køling refunderet af lejerne, og fordeling af udgiften imellem lejerne sker efter sædvanlige fordelingsregler efter forbrugsmålere.

Ifølge målerbekendtgørelsen er det et krav, at der i nybyggeri og i eksisterende bebyggelse, hvor det er teknisk muligt og omkostningseffektivt, skal være installeret målere til måling af forbruget af køling i den enkelte boligenhed.

I stk. 1, 2. og 3. pkt., foreslås, at fordeling af udgiften imellem lejerne sker efter sædvanlige fordelingsregler efter forbrugsmålere. Er ejendommen helt eller delvis undtaget fra krav om individuel måling af køling i medfør af byggeloven, indeholdes udgifterne hertil i lejen.

Begrebet ”sædvanlige fordelingsregler” er ikke nærmere fastlagt, men indebærer fx, at den forbrugsafhængige betaling kan indeholde både en variabel og en fast del.

Det er fastsat, at i ejendomme, som er undtaget for krav om individuel måling af køling i henhold til målerbekendtgørelsen, indeholdes udgifterne hertil i lejen.

I stk. 2 foreslås , at såfremt udlejeren leverer køling, og udgiften hertil er indeholdt i lejen, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at fordelingen af udgiften fremover skal ske på grundlag af egnede forbrugsmålere. Udlejeren kan forlange, at fordelingen af udgifterne i 1. pkt. fremtidig skal ske på grundlag af egnede forbrugsmålere, hvis installation af forbrugsmålere til måling af forbruget af køling er påbudt i henhold til lov. Beslutninger efter 1. og 2. pkt. er bindende for alle lejere uanset tidligere aftaler.

Med bestemmelsen gives beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne mulighed for at forlange, at fordelingen af udgiften til køling fremover skal ske på grundlag af egnede forbrugsmålere. Ligeledes gives udlejeren mulighed for at forlange, at fordelingen af udgifter til køling fremtidig skal ske på grundlag af egnede forbrugsmålere, hvis installation af forbrugsmålere til måling af forbruget af køling er påbudt i henhold til lov. Disse beslutninger er bindende for alle lejere uanset tidligere aftaler.

I stk. 3 foreslås , at udlejeren kan modsætte sig gennemførelse af en beslutning efter stk. 2, 1. pkt., hvis udlejeren kan godtgøre, at gennemførelsen ikke kan anses for at være rimelig og hensigtsmæssig.

Der gives med bestemmelsen mulighed for, at udlejeren kan modsætte sig gennemførelse af en beslutning om opsætning af forbrugsmålere for forbrug af køling, hvis udlejeren kan godtgøre, at dette ikke kan anses at være rimeligt og hensigtsmæssigt.

I stk. 4 foreslås, at udgifter som følge af ændret fordeling betragtes som forbedring.

Af bestemmelsen følger, at udlejeren vil kunne beregne en forbedringsforhøjelse for de udgifter, som følger af kravet fra beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne om at opsætte forbrugsmålere for køling.

I stk. 5 foreslås , at beslutninger efter stk. 2 kan gennemføres med 6 ugers varsel til en regnskabsperiodes begyndelse.

Bestemmelsen indebærer, at overgang til forbrugsafregning for udgifter til køling skal ske i forbindelse med en regnskabsperiodes begyndelse. Ændringen skal varsles overfor lejerne med 6 ugers varsel.

Bestemmelsen viderefører med sproglige og redaktionelle ændringer den gældende lejelovs § 36, stk. 2., for så vidt angår udlejerens mulighed for at få sine udgifter til køling refunderet hos lejeren, § 40, stk. 2, om fordeling af udgiften til køling og § 41, stk. 2-5, om krav om ændring af fordelingen af udgiften til køling. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet nogen ændring af den hidtidige retstilstand.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.7.1.2. og 2.7.2.2.