Lejeloven § 41
Gældende tekst efter LOV nr 341 af 22/03/2022.
Kapitel 3 – Omkostningsbestemt husleje m.v. · Fravigelighed
§ 41.
Dette kapitel kan ikke fraviges til skade for lejeren.
§ 54 finder dog anvendelse.
Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 341 af 22/03/2022 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Lejeloven § 41
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 47 (2021-22) · bemærkning til § 41LOV nr 341 af 22/03/2022 · 22. marts 2022
I § 41 , stk. 1, foreslås, at dette kapitel ikke kan fraviges til skade for lejeren.
Den gældende boligreguleringslov indeholder ikke nærmere regler om de enkelte bestemmelsers fravigelighed, men det antages, at reglerne efter deres indhold er ufravigelige. Det foreslås derfor udtrykkeligt fastsat, at de fra boligreguleringsloven videreførte regler er ufravigelige. Der er således tale om en ny bestemmelse, som dog er udtryk for kodificering af gældende ret.
I stk. 2 foreslås, at § 54 dog finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at reglerne kan fraviges for de lejemål, som er omfattet af lovforslagets § 54, det vil sige lejemål i ejendomme, som er taget i brug efter den 31. december 1991, de af bestemmelsen omfattede ombyggede erhvervslejemål samt de af bestemmelsen omfattede nyindrettede lejemål i en tagetage og lejemål i nypåbyggede etager. Endvidere kan reglerne fraviges for lejemål, som udlejes efter lovforslagets § 19, stk. 2, for så vidt angår huslejeregulering i forhold til udviklingen i nettoprisindekset.
Bestemmelsen viderefører den gældende retsstilling.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.15 og 2.3.2.15
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 41.