Lejeloven § 195
Gældende tekst efter LOV nr 341 af 22/03/2022.
Kapitel 23 – Beboerrepræsentation · Fravigelighed
§ 195.
Dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
§ 194 kan ikke fraviges.
Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 341 af 22/03/2022 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Lejeloven § 195
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 47 (2021-22) · bemærkning til § 195LOV nr 341 af 22/03/2022 · 22. marts 2022
Det følger af den gældende lejelovs § 68, at reglerne i kapitel 11 om beboerrepræsentation ikke ved aftale kan fraviges til skade for lejeren.
Det følger af den gældende lejelovs § 112 a, at reglerne i kapitlet om huslejenævn og boligret ikke kan fraviges.
I § 195 foreslås, at dette kapitel ikke ved aftale kan fraviges til skade for lejeren. § 194 kan ikke fraviges.
Bestemmelsen indebærer, at udlejeren ikke ved aftale kan fratage lejerne retten til at lade sig repræsentere af en beboerrepræsentation. Der er derimod ikke noget til hinder for, at udlejere i ejendomme, der ikke opfylder kravet til antallet af beboelseslejligheder i ejendommen i lovforslagets § 192, kan acceptere, at lejerne etablerer en beboerrepræsentation.
Det kan endvidere ikke aftales, at udlejeren ikke skal have pligt til at give meddelelse i henhold til lovforslagets § 194, når der træffes afgørelser om boliglejeforhold, som giver en lejer helt eller delvist medhold, og som ikke angår husordenssager.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 68 om, hvorvidt reglerne om beboerrepræsentation kan fraviges, samt den gældende lejelovs § 112 a om, at reglen om udlejerens pligt til at give meddelelse om afgørelser om boliglejeforhold, som giver en lejer helt eller delvist medhold, ikke kan fraviges.
Der henvises til afsnit 2.23.1.2. og 2.23.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 195.