Lejeloven § 164
Gældende tekst efter LOV nr 341 af 22/03/2022.
Kapitel 19 – Brugsrettens overgang til andre · Brugsrettens overgang til ægtefællen m.v.
§ 164.
Hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el.lign.
eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., i en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, eller i en friplejebolig, finder § 163, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 341 af 22/03/2022 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Lejeloven § 164
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 47 (2021-22) · bemærkning til § 164LOV nr 341 af 22/03/2022 · 22. marts 2022
Det fremgår af den gældende lejelovs § 76, at såfremt lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el.lign. eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., eller i en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, eller i en friplejebolig, finder § 75, stk. 1, og 2, tilsvarende anvendelse.
I § 164 foreslås, at hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el.lign. eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., eller i en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, eller i en friplejebolig, finder § 163, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor lejeren flytter på plejehjem, beskyttet bolig el. lign. Bestemmelsen omfatter herudover tilfælde, hvor lejeren flytter til en plejebolig efter den tidligere gældende ældreboliglov eller efter almenboligloven, eller til en privat ustøttet plejebolig eller en friplejebolig.
I disse tilfælde har en ægtefælle samme ret til at fortsætte lejeforholdet som efter lovforslagets § 163, stk. 1, hvor lejeren er afgået ved døden. Hvis lejeren ikke er gift, gælder det samme for en anden person, der i en periode på mindst 2 år umiddelbart forud for fraflytningen har haft fælles husstand med lejeren, jf. lovforslagets § 163, stk. 2.
Bestemmelsen omfatter kun de nævnte boligtyper. Der er derfor ikke efter bestemmelsen ret til fortsættelse af lejeforholdet, såfremt lejeren fx flytter til en ældrebolig tilhørende en almen boligorganisation, en kommune, en region eller en selvejende institution.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at lejeren ikke kun har til hensigt at flytte for et kortvarigt ophold. Lejeren skal varigt opgive sin bolig.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 76 om ægtefællens og husstandsmedlemmers ret til at fortsætte lejeforholdet, såfremt lejeren flytter på plejehjem, i beskyttet bolig mv.
Der henvises til afsnit 2.19.1.3. og 2.19.2.3. i de almindelige bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 164.