Lejeloven

Lejeloven § 148

Gældende tekst efter LOV nr 341 af 22/03/2022.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 16 – Lejerens ret til at foretage installationer i og forbedringer af det lejede · Fravigelighed

§ 148.

§§ 142 og 143, § 144 stk. 2, 2. pkt., og §§ 145 og 146 kan ikke fraviges til skade for lejeren.

Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 341 af 22/03/2022 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Lejeloven § 148

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 47 (2021-22) · bemærkning til § 148LOV nr 341 af 22/03/2022 · 22. marts 2022

Efter den gældende lejelovs § 31 kan reglerne i § 29 og § 30, stk. 2, 2. pkt. ikke fraviges ved aftale .

I § 148 foreslås, at §§ 142 og 143, § 144, stk. 2, 2. pkt., og §§ 145 og 146 ikke kan fraviges til skade for lejeren.

Bestemmelsen indebærer, at lovforslagets §§ 142 og 143 om lejerens installationsret ikke ved aftale kan fraviges til skade for lejeren, og at det ikke kan pålægges lejere af forretninger i butiksfællesskaber, jf. lovforslagets § 144, at holde åbent mandag til fredag efter kl. 20.00 og fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00.

Endvidere foreslås det præciseret, at bestemmelserne om lejerens råderet ikke kan fraviges til skade for lejeren. Efter de gældende regler kan bestemmelserne efter deres indhold ikke fraviges til skade for lejeren. Endvidere følger det af bestemmelsen, at lejernes og beboerrepræsentant ret til at forlange energibesparende arbejder udført efter lovforslagets § 146 ikke kan fraviges. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende retsstilling.

Bestemmelsen viderefører § 31 i den gældende lejelov om muligheden for at fravige reglerne i den gældende lejelovs §§ 28-30 og den gældende lejelovs § 46, stk. 2, om muligheden for at fravige den gældende lejelovs § 46 a.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.16.1.5 og 2.16.2.5.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 148.