Lejeloven

Lejeloven § 104

Gældende tekst efter LOV nr 341 af 22/03/2022.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 11 – Varsling af iværksættelse af arbejder · Arbejdernes udførelse

§ 104.

Ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med den størst mulige hensyntagen til lejeren.

Udlejeren skal straks foretage efterreparationer.

Teksten er gengivet fra den officielle LOV nr 341 af 22/03/2022 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Lejeloven § 104

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 47 (2021-22) · bemærkning til § 104LOV nr 341 af 22/03/2022 · 22. marts 2022

Efter den gældende lejelovs § 56 skal ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, udføres uden afbrydelse og med den størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage efterreparationer.

I § 104 foreslås, at ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med den størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage efterreparationer.

Bestemmelsen indebærer, at hvis udlejeren ikke udfører et påbegyndt forbedringsarbejde med den fornødne hurtighed, kan huslejenævnet pålægge udlejeren, at færdiggøre arbejderne indenfor en fastsat frist, jf. lovforslagets § 110. Overholdes fristen ikke, kan Grundejernes Investeringsfond lade arbejdet udføre for udlejerens regning.

Lejeren kan i henhold til almindelige retsgrundsætninger efter omstændighederne kræve forholdsmæssigt afslag og, hvis udlejere udviser forsømmelighed ved arbejdets udførelse, erstatning.

Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende lejelovs § 56.

Der henvises til afsnit 2.11.1.1. og 2.11.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 104.