Udlændingeloven

Udlændingeloven § 56 a

2 publikationer om § 56 a i udlændingeloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Myndigheder 2

Justitsministeriet · 26. maj 2015

Udsendelse af børn, der er anbragt i kommunens varetægt

En 10-årig dreng og drengens bedstemor, som var værge for drengen, fik i marts 2011 afslag på asyl i Danmark. I september 2011 besluttede opholdskommunen at anbringe drengen på en institution. Formålet med anbringelsen var at få undersøgt, om der var risiko for alvorlig skade på drengens sundhed og udvikling. Det var bl.a. tvivlsomt, om bedstemoderen var i stand til at drage relevant omsorg for drengen. Kommunen indgav endvidere på vegne af både drengen og bedstemoderen ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår det bl.a., at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Udlændingestyrelsen afviste i oktober 2011, at de to personer kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. stk. 5. Styrelsen fandt ikke, at Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige, at ansøgningen kunne indgives her i landet. Udlændingestyrelsen oplyste endvidere til Rigspolitiet, at drengen og bedstemoderen kunne udsendes af Danmark, hvorefter de sammen blev udsendt til Serbien. Ombudsmanden blev bekendt med sagen, fordi den blev omtalt under et tilsynsbesøg i februar 2014 på det asylcenter, hvor drengen og hans bedstemor havde opholdt sig. Ombudsmanden bad på den baggrund Justi

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 10. oktober 2011

Udlændingeservice undlod at eftersøge familie til børn indrejst alene i Danmark

En advokat klagede på vegne af et flygtningebarn bl.a. over at Udlændingeservice ikke havde iværksat en eftersøgning af barnets morbror efter at barnet var rejst alene ind i Danmark. Advokaten henviste til at Udlændingeservice efter udlændingeloven var forpligtet til at eftersøge morbroren som den eneste tilbageværende slægtning efter forældrenes død. Det fulgte af reglerne at eftersøgning af familiemedlemmer skulle iværksættes hurtigst muligt efter at barnet var kommet til landet og havde fået udpeget en repræsentant. Mens ombudsmanden behandlede sagen, fandt han ud af at det havde været Udlændingeservices praksis først at indlede eftersøgningen når barnet havde fået afslag på opholdstilladelse og stod for at skulle sendes ud af landet. Udlændingeservice havde over for ombudsmanden desuden henvist til at man gik ud fra at det var tilstrækkeligt at opfordre barnet til selv at iværksætte eftersøgning gennem Internationalt Røde Kors. Det var ombudsmandens opfattelse at Udlændingeservices praksis ikke opfyldte eftersøgningspligten som fastsat i 2007-udlændingeloven. Ombudsmanden anså det desuden for meget beklageligt at Udlændingeservice ikke i den konkrete sag havde iværksat en eftersøgning af barnets morbror hurtigst muligt efter at barnet var rejst ind i Danmark. Udlændingemyndighederne oplyste over for ombudsmanden at de fremover på forskellig vis ville sørge for at der hurtig

Udlændingeloven § 56 a – afgørelser og praksis · dom.dk