· 13. februar 2026Til fare for statens sikkerhed Dom afsagt: 13. februar 2026 En udvist udlænding på tålt ophold kunne ikke meddeles opholdstilladelse, da pågældende udlændinge fortsat er til fare for statens sikkerhed. Sagsnummer: BS 35426/2024–KBH. Sagen kort fortalt En udvist udlænding på tålt ophold anmodede i 2022 om generhvervelse af sin opholdstilladelse. Det er tidligere ved Højesterets dom af 24. juni 2011 og Østre Landsrets dom af 26. marts 2020 fastslået, at den pågældende udlænding er til fare for statens sikkerhed. I den aktuelle sag har Justitsministeren på baggrund af en redegørelse fra Politiets Efterretningstjeneste vurderet, at den pågældende udlænding fortsat er til fare for statens sikkerhed. Det er denne farevurdering, der har været til prøvelse i sagen. Sagens udfald Retten fandt, at selvom de aktiviteter, som Højesteret lagde til grund i dommen af 24. juni 2011, og som Østre Landsret lagde til grund for dommen af 26. marts 2020, ligger flere år tilbage, udgør den pågældende udlænding henset til aktiviteternes alvorlige karakter fortsat en fare for statens sikkerhed. Oplysninger …
Resultat: Sagsøgte gives afslag på opholdstilladelse efter udlændinge lovens § 7. Publiceret til portalen d. 13-02-2026 kl. 13:01 Modtagere: Anden partsrepræsentant Særlig advokat, advokat Thomas Brædder, Sagsøgte, Sagsøger Justitsministeriet, Advokat (H) Jacob Pinborg, Advokat (H) Erbil Gökhan Edge Kaya
· 24. maj 2022Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret. Sagen har været hovedforhandlet den 22., 23. og 24. marts 2022. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om underkendelse af sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, administrative fratagelse af hendes danske statsborgerskab. 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse Efter forudgående partshøringsskrivelse af 2. juni 2020, der blev sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Inte-grationsministeriet den 17. juni 2020 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.: ”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab. Dit danske statsborgerskab fratages. En nærmere begrundelse for afgø …
Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
· 11. april 2022Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 26. november 2019, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret. Sagen har været hovedforhandlet den 23. og 24. november 2021 og den 28. ja-nuar 2022. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, afgørelse af 26. november 2019 over for Sagsøger om frakendelse af statsborgerskab er ugyldig. 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse Efter forudgående partshøringsskrivelse af 8. november 2019, der blev frem-sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Integrationsministeriet den 26. november 2019 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.: ”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab. Dit dans …
Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
· 8. juli 2021Påstande Appellanten, Udlændingenævnet, har gentaget sin påstand for byretten om fri-findelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er meddelt fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en mail af 17. januar 2019 fra Person, Bu-reau of Consular Affairs, U.S. Department of State vedrørende spørgsmål om hjælp til amerikansk statsborger ved hjemkomst til U.S. 2 Ved kendelse af 15. januar 2021 har landsretten taget Appelindstævntes, tidligere Sagsøger påstand om, at anken tillægges opsættende virkning, til følge. Forklaringer Vidne 2 og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 2 har forklaret, at han nu er færdiguddannet paramediciner og har arbejde. Han havde under moderens tidligere besøg i Danmark ikke bemærket noget ved hendes helbred bortset fra almindelige somatiske forhold. Nogle uger eller måneder efter hun ankom til Danmark, begyndte de at bemærke, at hun var kognitivt besværet, og at der var adfærdsmæssige forandringer. Hun ankom alene. Der var ingen mistanke om …
Resultat: Udlændingenævnet frifindes. I sagsomkostninger for byretten skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Udlændingenævnet. I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 25.750 kr. til Udlændingenævnet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Erhvervsministeriet · 6. december 2020En borger klagede over, at en kommune havde givet landzonetilladelse til opførelse af en husstandsvindmølle på naboens grund. Afgørelsen kunne påklages til Planklagenævnet, og klagen skulle sendes til kommunen via en digital selvbetjeningsløsning (Klageportalen). I Klageportalen angav borgeren ved en fejl Miljøstyrelsen som den myndighed, der havde truffet afgørelsen, og Miljøstyrelsen videresendte først klagen til kommunen, efter at klagefristen var udløbet. Planklagenævnet afviste at behandle klagen. Ombudsmanden udtalte, at det er et almindeligt forvaltningsretligt princip, at en borger, som fejlagtigt retter henvendelse til en forvaltningsmyndighed – der efter forvaltningslovens § 7, stk. 2, har pligt til at sende henvendelsen videre til den kompetente myndighed – normalt vil blive stillet, som om borgeren havde rettet henvendelse direkte til den kompetente myndighed. Det gælder, selv om den kompetente myndighed først modtager henvendelsen efter fristens udløb. Ombudsmanden var imidlertid enig med Planklagenævnet i, at dette princip ikke generelt indebærer, at en klage altid skal anses for rettidig, hvis klagen på trods af korrekt og fyldestgørende klagevejledning indgives til en forkert myndighed inden for klagefristen, eller at der altid skal gives oprejsningsbevilling, uanset om der foreligger undskyldelige omstændigheder. Ved vurderingen af, om der skal ses bort fra en
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 5. juni 2020Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere, at Udlændinge- og Integrationsministeriet havde afslået at forlænge opholdstilladelsen til en alvorligt syg mand fra Afghanistan, som var blevet pålagt at rejse ud af Danmark. Det centrale spørgsmål i sagen var, om manden, der led af en alvorlig sygdom, havde adgang til den nødvendige behandling i Afghanistan, sådan som denne vurdering skulle foretages i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, navnlig Paposhvili-dommen. Det mente Udlændinge- og Integrationsministeriet, at manden havde. Efter ministeriets oplysninger var den nødvendige behandling tilgængelig i Kabul og kostede ca. 125 kr. om måneden. Manden var i 30’erne, fysisk velbefindende og uden nedsat erhvervsevne. Ministeriet vurderede også, at han havde et familiemæssigt og socialt netværk i Afghanistan, som ville kunne bistå ham. Efter ombudsmandens opfattelse havde ministeriet inddraget de forhold, der ifølge Paposhvili-dommen skulle indgå i den samlede vurdering af, om manden ville have adgang til den nødvendige behandling. Ombudsmanden bemærkede, at den konkrete bedømmelse af disse forhold i første række relaterede sig til antagelser og forudsigelser om den faktiske situation i Afghanistan. Der var med andre ord tale om en bevismæssig bedømmelse, der havde karakter dels af en afvejning af modstridende bevisfakta, dels af en prognose. Ombudsmanden
Vis alle 27
Justitsministeriet · 29. maj 2018Ombudsmanden gennemførte i oktober 2017 et tilsynsbesøg i Udrejsecenter Kærshovedgård. Besøget blev gennemført sammen med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Fokus for besøget var at belyse og vurdere forholdene for personer på tålt ophold, som havde opholdspligt på Kærshovedgård, og som faktisk opholdt sig der. Tilsynsbesøget omfattede en gruppe på 13 personer, som havde været på tålt ophold og havde haft opholdspligt i Center Sandholm eller på Kærshovedgård i op til 10 år. Den redegørelse, som ombudsmanden lavede på baggrund af tilsynsbesøget, skal ses som en opfølgning på den redegørelse, som ombudsmanden udarbejdede i 2014 på baggrund af en vurdering af forholdene for samme persongruppe, mens de var placeret i Center Sandholm. Der var siden 2014 sket en række ændringer af forholdene. En væsentlig ændring var, at persongruppen nu havde opholdspligt på Kærshovedgård, der ud fra en overordnet betragtning ligger betydeligt mere isoleret end Center Sandholm. Over for dette spillede det omvendt ind, at en ikke uvæsentlig del af personer på tålt ophold havde fået ophævet deres opholdspligt. Det kunne efter ombudsmandens opfattelse således konstateres, at den udsigtsløshed, som præger en tilværelse på tålt ophold, i en vis udstrækning stillede sig anderledes – og for de pågældende personer mere gunstigt – end i 2014. Ombudsmanden fastholdt sin o
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 18. april 2016En advokat klagede over, at hans klient, der havde været på tålt ophold i Danmark siden 2007, fortsat var pålagt at bo i Center Sandholm. Ombudsmanden undersøgte sagen og nåede frem til, at det måtte anses for tvivlsomt, om det fortsat var proportionalt at kræve, at udlændingen skulle opholde sig i centret. Ombudsmanden mente dog, at det var rigtigst at overlade den endelige vurdering af sagen til domstolene, og efter henstilling fra ombudsmanden gav Civilstyrelsen udlændingen fri proces til at få Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdspligt behandlet ved retten. (Sag nr. 15/02493)
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 29. marts 2016Udlændingestyrelsen havde afslået en ansøgning fra en kvinde om ægtefællesammenføring. Kvinden kom fra et land uden for Europa og havde en herboende dansk ægtefælle. Ægteparret havde et barn på lidt under et år, der var født i Danmark. De klagede til Udlændingenævnet og anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, således at kvinden kunne forblive i Danmark under nævnets behandling af sagen. Nævnet vurderede anmodningen om opsættende virkning efter en bestemmelse i udlændingeloven, der var indsat ved en lovændring i 2010. Nævnet afslog at tillægge klagen opsættende virkning. Ægteparret klagede til ombudsmanden. I en udtalelse til ombudsmanden oplyste nævnet, at afslaget på at tillægge klagen opsættende virkning var i overensstemmelse med den skærpelse af praksis, som Integrationsministeriet havde indført efter lovændringen i 2010. Udlændingenævnet, der havde overtaget behandlingen af klagesager fra ministeriet i 2013, havde videreført denne praksis. Det var ombudsmandens opfattelse, at der ikke var et tilstrækkelig klart grundlag i lovgivningen for den skærpede praksis, som myndighederne havde indført. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at det fremgik af forarbejderne til lovændringen i 2010, der indeholdt en beskrivelse af en lempeligere gældende praksis, at bestemmelsen forudsattes administreret som hidtil. I forarbejdernes omtale af den gældende og lempeligere pra
Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet · 12. oktober 2015Udlændingemyndighederne indrykkede den 7. september 2015 en annonce i fire libanesiske aviser med oplysning om stramninger og regler i den danske udlændingelovgivning. Annoncen gav anledning til en del omtale i danske medier. Herunder blev annoncen fra flere sider anset for at være vildledende. På den baggrund rejste ombudsmanden på eget initiativ sagen over for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Selv om annoncens enkelte punkter hver for sig var korrekte, mente ombudsmanden, at annoncen ikke var retvisende. Ombudsmanden baserede sin vurdering på, at de forhold, der blev oplyst om i annoncen, kun i meget begrænset omfang var relevante for syriske flygtninge, som i betydeligt omfang måtte anses for de reelle brugere af informationerne i annoncen. Ombudsmanden lagde herved vægt på, at annoncen kun var trykt i libanesiske aviser, og at syriske flygtninge på tidspunktet for annoncens indrykning i meget vidt omfang opholdt sig i Libanon og andre dele af Mellemøsten. Samtidig udgjorde syriske flygtninge på det tidspunkt knap halvdelen af alle asylansøgere i Danmark. Ombudsmanden understregede i sin udtalelse, at udlændingemyndighederne gerne må annoncere i udenlandske medier, under forudsætning af at den meddelte information er retvisende. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fremkom med bemærkninger til ombudsmandens udtalelse. Ministeriet oplyste i den forbin
Justitsministeriet · 26. maj 2015En 10-årig dreng og drengens bedstemor, som var værge for drengen, fik i marts 2011 afslag på asyl i Danmark. I september 2011 besluttede opholdskommunen at anbringe drengen på en institution. Formålet med anbringelsen var at få undersøgt, om der var risiko for alvorlig skade på drengens sundhed og udvikling. Det var bl.a. tvivlsomt, om bedstemoderen var i stand til at drage relevant omsorg for drengen. Kommunen indgav endvidere på vegne af både drengen og bedstemoderen ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår det bl.a., at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Udlændingestyrelsen afviste i oktober 2011, at de to personer kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. stk. 5. Styrelsen fandt ikke, at Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige, at ansøgningen kunne indgives her i landet. Udlændingestyrelsen oplyste endvidere til Rigspolitiet, at drengen og bedstemoderen kunne udsendes af Danmark, hvorefter de sammen blev udsendt til Serbien. Ombudsmanden blev bekendt med sagen, fordi den blev omtalt under et tilsynsbesøg i februar 2014 på det asylcenter, hvor drengen og hans bedstemor havde opholdt sig. Ombudsmanden bad på den baggrund Justi
Justitsministeriet · 16. december 2014Ombudsmanden gennemførte i 2012 og 2014 tilsynsbesøg i Center Sandholm. Besøgene blev gennemført sammen med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Formålet med tilsynsbesøgene var at vurdere de generelle forhold for personer på tålt ophold, som bor i Center Sandholm. Tilsynsbesøget i 2014 omfattede en gruppe på 25 personer, som havde været på tålt ophold og havde haft opholdspligt i Center Sandholm siden 2012 eller tidligere. Personer på tålt ophold i Center Sandholm er underlagt en række begrænsninger. De har f.eks. pligt til at bo i centret (ofte på 2- eller 3-mandsværelser), de har meldepligt hos politiet (typisk dagligt), de må ikke tage lønnet arbejde, og de modtager lommepenge i begrænset omfang (maksimalt godt 31 kr. om dagen). De får spisebilletter til kantinen i centret. I princippet kan de lave deres egen mad, men i realiteten er muligheden herfor meget begrænset som følge af de begrænsede økonomiske midler, de har til rådighed. Der er ikke nogen grænse for, hvor længe en person kan være på tålt ophold. De samlede forhold for personer på tålt ophold i Center Sandholm – sammenholdt med det tidsubestemte aspekt – anså ombudsmanden for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. De generelle forhold var dog ikke i strid med forbuddet mod ”nedværdigende behandling” i FN’s Torturkonvention og i Den Europæiske Menneskeret
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 9. oktober 2008Ombudsmanden tog af egen drift et generelt spørgsmål om genoptagelse af tidligere afgjorte sager om humanitær opholdstilladelse op til behandling. Det følger af bestemmelserne i udlændingeloven at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse kun kan indgives af personer der opholder sig i Danmark. Det var derfor klart at udlændingemyndighederne kunne afvise førstegangsansøgninger om humanitær opholdstilladelse der blev indgivet fra udlandet. Spørgsmålet var imidlertid om også anmodninger om genoptagelse skulle afvises når anmodningen blev indgivet fra udlandet af personer der havde fået afslag på humanitær opholdstilladelse under ophold her i landet og efterfølgende var udsendt eller udrejst. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration oplyste at ministeriet efter sin praksis altid betragtede en henvendelse indgivet fra udlandet om behandling af en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse fra en udlænding der var udrejst frivilligt, som en ny ansøgning, med den virkning at henvendelsen ville blive afvist. Hvis en udlænding var tvangsmæssigt udsendt, ville en ny i henvendelse i en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse efter omstændighederne blive betragtet som en anmodning om genoptagelse der ville blive realitetsbehandlet. Det afhang bl.a. af om udlændingen henviste til forhold der vedrørte tiden for hans ophold i Danmark, og af om det var undskyldeligt at
· 29. juni 2007BD00 - DOM Hoved UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 29. juni 2007 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Gunst Andersen og Malene Eigtved (kst.)). 24. afd. nr. B-1660-06: Sagsøger (advokat Hans Boserup, Sønderborg) mod Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/ advokat Mikkel Holm Nielsen, København) Under denne sag, der er anlagt den 26. maj 2006, har Sagsøger, nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Principalt: Sagsøgte tilpligtes at tilbyde sagsøgeren helbredsundersøgelse. (Som på mødet med FN den 22. januar 2003 anført). Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er omfattet af den gruppe koso-varer, som sagsøgte har lovet FNs Administration af Kosovo (UNMIK) at tilbyde hel-bredsundersøgelse. (Som på mødet med FN den 22. januar 2003 anført). Påstand 2 Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er omfattet af den gruppe koso-varer, som sagsøgte har lovet FNs Administration af Kosovo (UNMIK) ikke at anvende tvang overfor i forbindelse med udsendelse. - 2 - Subsidiært: Sags …
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 25. januar 2007I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet. Fra ministeriet modtog advokatens klage, og indtil ministeriet traf afgørelse i sagen, gik der lidt mere end 24 måneder. Efter ombudsmandens opfattelse var den samlede sagsbehandlingstid alt for lang. Dette var meget beklageligt - også henset til at ansøgeren under hele forløbet havde opholdt sig i en flygtningelejr. Ombudsmanden kritiserede endvidere at ministeriet ikke underrettede advokaten om at sagen ikke kunne afsluttes inden for den frist ministeriet havde udmeldt, og at ministeriet ikke besvarede en rykker fra advokaten. (J.nr. 2006-1701-600). FOB 2007 9-3 FOB 2007.294
· 7. november 2006BD00 - DOM Hoved UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 7. november 2006 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne B. Vollmond, B. Tegldal og Ole Stryhn (kst.)). 15. afd. nr. B-2967-04: Sagsøger (advokat Hans Boserup Advokatfuldmægtig) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Holm Nielsen) Under denne sag, der er anlagt den 15. oktober 2004, har Sagsøger endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgtes afgørelser af 23. maj 2003, 1. august 2003, 18. august 2004, 23. marts 2005, 2. december 2005 og 24. januar 2006 om afslag på humanitær opholdstilladelse eller afslag på begæring om genoptagelse ophæves. - 2 - Sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, (i det følgende Integrationsministeriet) har påstået frifindelse. Sagens nærmere omstændigheder Den 1. juli 2000 blev Sagsøger, der er født i 1975, gift i Kosovo med Person 1, der er født i 1970, og som siden 1996 har været bosiddende i Danmark. Den 16. august 2001 indrejste Sagsøger i Danmark og indgav ansøgning om asyl. Den 18. februar 20 …
· 5. oktober 2006Sagens omstændigheder. - 2 - Ministeriets afgørelse af 4. oktober 2005 om afslag på op-holdstilladelse, sendt til Sagsøger 3's advokat, lyder således: ”... Ministeriet finder ikke grundlag for at ændre Udlændinge-styrelsens afgørelse. Deres klient kan derfor ikke gives opholdstilladelse i Danmark, da det ikke er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der er en nær fa-miliemæssig eller lignende tilknytning mellem Deres kli-ent og Sagsøger 1 og Sagsøger 2. ... Faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen Den 1. november 1994 indrejste den somaliske statsborger Sagsøger 1 i Danmark, hvorefter han indgav ansøg-ning om asyl. I skema om familieforhold dateret den 2. november 1994 oplyste Sagsøger 1, at han og den somaliske stats-borger Sagsøger 2 havde 10 fællesbørn, herunder datteren Sagsøger 3 på seks år. I asylskema dateret den 9. januar 1995 oplyste Sagsøger 1, at han og Sagsøger 2 blandt andet havde fællesbarnet, Sagsøger 3, født i 1989. Den 9. juni 1995 blev Sagsøger 1 meddelt opholds-tilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Den 23. januar 1996 in …
· 31. august 2006Sagens omstændigheder De har haft opholdstilladelse i medfør af Kosovonødloven, og denne opholdstilladelse udløb den 23. maj 2000. Ved ansøgningsblanket modtaget i Udlændingestyrelsen den 7. juni 2000 oplyste De, at De ønsker opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, under henvisning til, at De har været repatrieret til Kosovo, og at De og Deres familie ikke ønsker at vende tilbage igen, men derimod ønsker at blive i Danmark af økonomiske årsager. Udlændingestyrelsen meddelte den 15. juni 2000 Dem og Deres tre børn afslag på fornyelse af Deres opholdstilladelse efter Kosovonødloven. Udlændingestyrelsen meddelte Dem samtidig afslag på Deres ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5. Begrundelsen herfor var, at Udlændingestyrelsen ikke fandt, at De og Deres familie tilhører en af de af UNHCR nævnte særligt sårbare kategorier. I forbindelse med Deres ansøgning om asyl her i landet den 13. december 2000 har De som nævnt klaget over afgørelsen til Udlændingestyrelsen. De har i den forbindelse fremlagt en erklæring af 5. oktober 2000 …
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2005Efter at have arbejdet i udlandet i en årrække besluttede en dansk mand der nærmede sig pensionsalderen, sig for at vende tilbage til Danmark. I 2002 rejste han derfor til Danmark sammen med sin filippinske hustru som han havde kendt i ca. 8 år. Manden mente at han bl.a. på grund af sygdom ikke kunne bo i Filippinerne, og hustruen indgav ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af ægteskabet. Manden, der ikke længere arbejdede, oplyste under behandlingen af sagen at han kunne forsørge sin hustru med de dagpenge han modtog, og sin formue. Udlændingemyndighederne afslog at give hustruen opholdstilladelse med den begrundelse at hendes mand ikke havde godtgjort at være i stand til at forsørge hende, idet hverken dagpenge eller formue kunne indgå i grundlaget for vurderingen af forsørgelsesevnen. Udlændingemyndighederne mente endvidere ikke at de foreliggende oplysninger om mandens helbredsforhold og muligheder for at tage ophold i Filippinerne kunne begrunde en fravigelse af kravet om godtgørelse af forsørgelsesevne i udlændingelovens § 9, stk. 3. Ombudsmanden bad udlændingemyndighederne om i en udtalelse dels at komme med oplysninger om hjemlen til at se bort fra formueforhold ved vurderingen af forsørgelsesevnen, dels at redegøre for undersøgelsesprincippets og den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8’s betydning i sagen. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2004En advokat klagede på vegne af sin klient over at klientens ægtefælle havde fået afslag på ægtefællesammenføring på grund af manglende opfyldelse af udlændingelovens tilknytningskrav. Det fremgik af sagen blandt andet at den herboende ægtefælle, efter at Udlændingestyrelsen havde truffet afgørelse i sagen, fik dansk statsborgerskab. Tilknytningskravet i familiesammenføringssager fandt efter de dagældende regler ikke anvendelse hvis den herboende havde dansk statsborgerskab. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration traf efterfølgende afgørelse i sagen og meddelte i den forbindelse at det forhold at den herboende i mellemtiden havde opnået dansk statsborgerskab, ikke kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Ombudsmanden bad ministeriet om at uddybe begrundelsen for ministeriets retsopfattelse på dette punkt. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration bemærkede hertil at ministeriet på baggrund af ombudsmandens gennemgang af relevant litteratur havde besluttet at ændre sin retsopfattelse således at meddelelsen af statsborgerskab skulle have været inddraget i sagen. Ministeriet havde derfor genoptaget sagen og konstateret at tilknytningskravet ikke efter tidspunktet for meddelelse af dansk statsborgerskab havde været til hinder for meddelelse af ægtefællesammenføring til ægtefællen, og ministeriet havde derfor sendt sagen tilbage til Udlændingestyrelse
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2004En udvist udlænding havde gennem mere end to år boet hos sin hustru. Udlændingestyrelsen traf afgørelse om at han skulle tage ophold i Center Sandholm. Det skete efter en ændring af udlændingeloven hvorefter bestemmelser om at udlændinge med såkaldt tålt ophold skulle tage ophold i Center Sandholm, også skulle gælde for udlændinge udvist ved dom. Udlændingens advokat klagede til ombudsmanden over Udlændingestyrelsens afgørelse. Ombudsmanden udtalte at Udlændingestyrelsens afgørelse savnede fornøden hjemmel. For at en myndighed kan træffe afgørelse af en så indgribende karakter, kræves en forholdsvis klar hjemmel. En sådan klar hjemmel var der efter ombudsmandens mening ikke. Ombudsmanden henstillede til Udlændingestyrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Den 2. marts 2005 modtog jeg kopi af Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen af 9. november 2004. Ved afgørelsen bestemte Udlændingestyrelsen at udlændingen med tilladelse fra styrelsen kunne genindlogere sig hos sin hustru. (J.nr. 2004-2600-649). FOB 2004 10-4 FOB 2004.311
Indenrigsforhold · 1. januar 1995En advokat klagede på vegne af en pakistansk asylansøger over bl.a. Flygtningenævnets afgørelser om afslag på asyl og bestemmelse om tvangsmæssig udsendelse. Flygtningenævnet beklagede i sin udtalelse til ombudsmanden at nævnets afgørelse om afslag på asyl kunne give anledning til en misforståelse hvorefter asylansøgeren ansås for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet meddelte samtidig at sagen blev genoptaget. Ombudsmanden udtalte kritik af at nævnet traf bestemmelse om tvangsmæssig udsendelse uden at sikre sig at det ikke skete til Pakistan, eller til lande hvor asylansøgeren ikke ville være beskyttet mod videresendelse til Pakistan. Ombudsmanden fandt det endvidere beklageligt at nævnets begrundelse for afslag på asyl fremtrådte som om nævnet havde lagt til grund, at asylansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at opholdstilladelsen blev nægtet under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 22, nr. 3, om opholdstilladelse til personer der bl.a. kan idømmes seks års ubetinget fængselsstraf. (J. nr. 1995-406-641). Hele teksten i Retsinfo
Justitsministeriet · 1. januar 1988I anledning af nægtelse af visum til herboende konventionsflygtnings forlovede udtalt, at konventionsflygtninge her i landet - i modsætning til det store flertal af tyrkiske statsborgere der har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end efter udlændingelovens § 7 - er udelukket fra at rejse til hjemlandet og indgå ægteskab og derved skabe grundlag for en opholdstilladelse til ægtefællen. Parrets mulighed for ægteskabsindgåelse og efterfølgende samliv afhænger på afgørende vis af, om der meddeles besøgsvisum. Henstillet til Justitsministeriet, at den oprindelige ansøgning blev taget op til realitetsbehandling efter visumreglerne. (J. nr. 1987-1077-613).
Justitsministeriet · 1. januar 1988Kritiseret, at Flygtningenævnets begrundelse for ikke at anse en udlænding for forfulgt på en måde, der berettigede til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, ikke fremgik af nævnets afgørelse. (J. nr. 1988-1037-613).
Justitsministeriet · 1. januar 1987Henstillet til Justitsministeriet at genoptage spørgsmålet om meddelelse af opholdstilladelse til en asylansøger, der - uagtet han havde et retskrav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, (indgåelse af ægteskab) - havde fået afslag på opholdstilladelse i medfør af den nævnte bestemmelse med henvisning til, at han ikke var i besiddelse af et gyldigt pas, jf. udlændingelovens § 39. (J. nr. 1986-1227-613).
Justitsministeriet · 1. januar 1987Udtalt over for Flygtningenævnet, at genoptagelse af en asylsag af retssikkerhedsmæssige grunde bør ske enten for samme nævn eller således, at det anderledes sammensatte nævn foretager en ny og fuldstændig gennemgang af sagen. Henstillet til nævnet at genoptage en asylsag i overensstemmelse med de anførte synspunkter. (J. nr. 1987-925-613).
Justitsministeriet · 1. januar 1983Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik på muligheden for delvis aktindsigt, jfr. offentlighedslovens § 10, stk. 1, 3. pkt. (J. nr. 1983-66-613).