Sag om, hvorvidt sagsøgers rettigheder, jf. statsløse-konventionen, er blevet krænket i forbindelse med, at han er blevet givet afslag på dansk statsborgerskab, samt om han har krav på godtgørelse, herunder om det eventuelle krav er forældet
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers rettigheder efter FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløse-konventionen) og FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets rettigheder (børnekonventionen) er blevet krænket, og om han som følge heraf har krav på godtgørelse, herunder om et eventuelt godtgørelseskrav er forældet. Sagsøger har fri proces under sagen. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, skal betale 25.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 9. marts 2022, subsidiært at ministeriet skal anerkende, at 2 ministeriet har krænket hans rettigheder efter artikel 7 i FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder og artikel 1 i FN’s konvention af 30. au-gust 1961 om begrænsning af statsløshed ved den 3. maj 2019 at træffe afgørelse om, at han ikke er berettiget til at erhverve dansk indfødsret. Udlændinge- og Integrationsministeriet har over for Sagsøgers principale påstand nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindel-se mod betaling af 10.000 kr. Over for den subsidiæ … Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 50.000 kr. til Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.