4 publikationer om § 56 i udlændingeloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.
Udtalt over for flygtningenævnet, at der efter min opfattelse ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at det ved gennemførelsen af udlændingeloven havde været tilsigtet at afskære ombudsmanden kompetence i forhold til flygtningenævnet. (J. nr. 1984-160-613).
Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis »normalt« havde gennemført udsendelser af asylansøgere, før flygtningenævnets afgørelser havde forligget i skriftlig form, idet dette måtte anses for klart uforeneligt med den udtrykkelige bestemmelse om skriftlighed i § 15, stk. 1, i forrretningsorden for flygtningenævnet og med den hertil svarende forudsætning i udlændingelovens § 56, stk. 2, 3. pkt. Under henvisning til ombudsmandslovens § 10, stk. 1, og instruksens § 11 henledte ombudsmanden justitsministerens opmærksomhed på forholdet og bad oplyst, hvad ministeren agtede at foretage i den anledning. (J. nr. 1986-288-613).
Udtalt over for flygtningenævnet, at jeg gik ud fra, at nævnet var enig med mig i, at det forhold, at en klage af direktoratet for udlændinge betegnedes som åbenbart grundløs, ikke i sig selv kunne begrunde, at sagen blev undergivet hastebehandling med den virkning, at der eventuelt beskikkedes en anden advokat for den asylsøgende end den ønskede. (J. nr. 1985-1185-613).
Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har gentaget deres påstande. Under hensyn til, at de den 12. september 2007 har fået opholdstilladelse i et år efter udlæn-dingelovens § 9 b, stk. 1, har Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke gentaget deres påstand om, at sa-gens behandling ved domstolene tillægges opsættende virkning med hensyn til afgørelserne om pligt til udrejse. De indstævnte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Flygtningenævnet, har påstået stadfæstelse. - 2 - Højesterets begrundelse og resultat Sagen er indbragt for Højesteret ved ankestævning modtaget den 6. juli 2007. Det er i anke-stævningen angivet, at sagen indbringes for Højesteret med samme påstande og anbringender som for landsretten. Efter modtagelse af svarskrift udsatte Højesteret den 8. august 2007 sa-gen i en uge på Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 stillingtagen til, ”om sagen er klar til berammelse, herunder om sagen er egnet til skriftlig behandling” … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 solidarisk betale 20.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og 20.000 kr. til Flygtningenævnet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.