Udlændingeloven

Udlændingeloven § 17

7 publikationer om § 17 i udlændingeloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Nævn og Ombudsmanden 2

Udlændingenævnet · 15. januar 2025

Byrettens dom stadfæstes for så vidt angår påstanden om, at Udlændingenævnets afgørelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling

Påstande Appellant, har nedlagt påstand om: 1. Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2021 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. 2. Udlændingenævnets afgørelse af 22. februar 2022 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Indstævnte, Udlændingenævnet, har over for Appellants påstand 1 påstået stadfæstelse. Udlændingenævnet har over for Appellants påstand 2 påstået afvisning, subsidiært frifindelse. 2 Ankesagens genstand Det er for landsretten ubestridt, at Appellants opholdstilladelse er bortfal-det i medfør af § 17, stk. 1, idet han har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Det, som landsretten skal tage stilling til, er herefter, om det er korrekt, at be-tingelserne for dispensation efter den daværende § 17, stk. 3, nu stk. 2, ikke var opfyldt, navnlig under hensyn til EU-Domstolens dom af 10. juli 2019 i den præjudicielle sag C-89/18. Landsretten skal endvidere tage stilling til spørgsmålet om ophævelse og hjem-visning af Udlændingenævnets afgørelse af 22. februar 2022, hvor nævnet stad-fæstede Udlændingestyrelsen afgørelse … Resultat: 19 Byrettens dom stadfæstes for så vidt angår påstanden om, at Udlændingenæv-nets afgørelse af 5. maj 2021 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behand-ling. Udlændingenævnet frifindes for påstanden om, at Udlændingenævnets afgø-relse af 22. februar 2022 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant inden 14 dage betale 50.000 kr. til Udlændingenævnet. Beløbet forrentes

Udlændingenævnet · 16. januar 2024

Sag om Udlændingenævnets afgørelse vedr. sagsøgers og to af hans børns bortfald af opholdstilladelser, afvisning af sagsøgers ansøgning om opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende samt afslag på opholdstilladelse til hans to børn

Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har Sagsøger, nedlagt følgende påstande: 1) Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2021 ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling. 2) Udlændingenævnets afgørelse af 26. juni 2023 om udvisning med indrejse-forbud i 2 år ophæves. Sagsøgte, Udlændingenævnet, nedlagt påstand om frifindelse over for begge påstande. Sagen angår prøvelse af Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2021, som stad-fæstede Udlændingestyrelsens afgørelser af 1. maj 2019, og Udlændingenæv-nets afgørelse af 26. juni 2023, som stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse af 27. september 2022. 2 Afgørelsen af 5. maj 2021 vedrører sagsøgeren og to af hans børn - Person 1 og Person 2 - og tager stilling til både bortfald af deres op-holdstilladelse, afvisning af sagsøgers ansøgning om opholdstilladelse som selvstændigt erhvervsdrivende samt afslag på opholdstilladelse til hans to børn. Afgørelsen af 26. juni 2023 vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indrejseforbud-det på 2 år, som er meddelt sagsøger i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 1, er … Resultat: Udlændingenævnet frifindes for påstanden om, at Udlændingenævnets afgørelse af 5. maj 2021 ophæves og hjemvises til fornyet behandling. Udlændingenævnet frifindes for påstanden om, at Udlændingenævnets afgørelse af 26. juni 2023 om udvisning med indrejseforbud i 2 år ophæves. 54 Statskassen betaler 125.000 kr. i sagsomkostninger til Udlændingenævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter

Myndigheder 5

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 9. oktober 2008

Genoptagelse af sager om humanitær opholdstilladelse når ansøgerne er udrejst. Nova. Materiel identitet

Ombudsmanden tog af egen drift et generelt spørgsmål om genoptagelse af tidligere afgjorte sager om humanitær opholdstilladelse op til behandling. Det følger af bestemmelserne i udlændingeloven at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse kun kan indgives af personer der opholder sig i Danmark. Det var derfor klart at udlændingemyndighederne kunne afvise førstegangsansøgninger om humanitær opholdstilladelse der blev indgivet fra udlandet. Spørgsmålet var imidlertid om også anmodninger om genoptagelse skulle afvises når anmodningen blev indgivet fra udlandet af personer der havde fået afslag på humanitær opholdstilladelse under ophold her i landet og efterfølgende var udsendt eller udrejst. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration oplyste at ministeriet efter sin praksis altid betragtede en henvendelse indgivet fra udlandet om behandling af en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse fra en udlænding der var udrejst frivilligt, som en ny ansøgning, med den virkning at henvendelsen ville blive afvist. Hvis en udlænding var tvangsmæssigt udsendt, ville en ny i henvendelse i en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse efter omstændighederne blive betragtet som en anmodning om genoptagelse der ville blive realitetsbehandlet. Det afhang bl.a. af om udlændingen henviste til forhold der vedrørte tiden for hans ophold i Danmark, og af om det var undskyldeligt at

· 22. august 2008

Landsretten tager anmodningen om kæretilladelse til følge, selvom kæren er indgivet for sent af den beskikkede advokat

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 22. august 2008 blev Østre Landsret sat i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Talevski, Henrik Bitsch og Lisbeth Feldvoss (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges 15. afd. kære nr. B-1435-08: Kærende, tidligere Sagsøger (advokat Knud Sander) mod Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Holm Nielsen) Ingen var tilsagt eller mødt. Det tidligere fremlagte var til stede. Der fremlagdes vedrørende sagens formalitet indkæredes processkrift af 2. juli 2008 og kærendes processkrift af 28. juli 2008. Det fremgår af kæreskrift af 21. maj 2008, at advokat Knud Sander har anmodet om be-skikkelse i sagen. - 2 - Landsretten beskikkede advokat Knud Sander som advokat for kærende, jf. udlændingelo-vens § 52, stk. 4. Advokat Knud Sander har endvidere anmodet om, at kærende meddeles kæretilladelse, jf. retsplejelovens § 394, stk. 2, 3. pkt., da han ved en fejl har overset kærefristen. Det fremgår af …

· 25. april 2008

Sag om opholdstilladelse. Byretten stadfæster Ministeriet for Flygtninge og Indvandrere og Integrations afgørelse

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers opholdstilla-delse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. Endvi-dere har Miniesteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration nægtet at meddele Sagsøger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Sagsøger, der er født Dato (1987), indrejste til Danmark med sin mor i februar 1995. Efter sine forældres bestemmelse har hun haft ophold i Kenya fra maj 2003. Sagsøger indgav den 12. august 2005 på den Danske Ambassade i Nairobi ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Efterfølgende har hun i 2007 ved sin søsters bistand indgivet "Spørgeskema til brug for ansøgning om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, selv om ansøgeren har haft ophold udenfor Danmark i en periode". På Udlændingestyrelsens forespørgsel har Sagsøgers mor oplyst om Sagsøgers sko- STD074603-S01-ST01-K199-T2-L07-M14-P01-\R22 Side 3/5 leforhold i Danmark, at Sagsøger har gået fire år i skole i Haderslev indtil januar 1999. I 2000 flyttede familien til Esbjerg, hvor Sagsøger har været på forskellige skoler, "Men Hun ble …

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 14. august 2007

Bortfald af opholdstilladelse ved længere tids ophold i Libanon

En udlænding var rejst til Libanon i begyndelsen af 2001. Under opholdet i Libanon blev han syg og mistede sit opholdsbevis og sit pas. Derfor rettede han henvendelse til den danske ambassade i Beirut i slutningen af 2001 for at få en kopi af opholdstilladelsen. Dette kunne af forskellige grunde ikke umiddelbart lade sig gøre, og på grund af sygdom rettede udlændingen først i 2003 igen henvendelse til ambassaden for at få en tilbagerejsetilladelse. Udlændingemyndighederne traf herefter afgørelse om at opholdstilladelsen var bortfaldet fordi klageren havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Udlændingens advokat klage herefter til ombudsmanden. Advokaten anførte bl.a. at det ikke var blevet ordentlig belyst hvad der var sket på ambassaden i 2001, og at han havde bedt om aktindsigt i eventuelle dokumenter i ambassaden. Ombudsmanden bad udlændingemyndighederne om en forklaring på hvorfor advokatens anmodning om aktindsigt i eventuelle dokumenter ikke var blevet ekspederet. Ombudsmanden bad også om en stillingtagen til om Udlændingestyrelsen burde have ventet med at træffe afgørelse til anmodningen om aktindsigt var behandlet. Endvidere bad ombudsmanden om at se en kopi af samtlige akter i sagen fra ambassaden i Beirut. Herefter genoptog Integrationsministeriet sagen. Ministeriet gennemgik de oplysninger som nu forelå fra ambassaden i Beirut, om

Indenrigsforhold · 1. januar 1999

Bortfald af opholdstilladelse - oplysningsgrundlag

En advokat klagede på vegne af en pakistansk statsborger over at Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., anså den pakistanske statsborgers opholdstilladelse for bortfaldet. Myndighederne begrundede afgørelserne med at han havde opgivet sin bopæl i Danmark, og henviste til at han var frameldt folkeregistret, at han var rejst ud af landet, og at hans tidligere kone havde meddelt at hun havde bopæl i Pakistan sammen med parrets børn. Ombudsmanden anførte at det fremgår af bestemmelsens forarbejder at det er en betingelse for anvendelse af udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at udlændingen ved sine egne handlinger har vist at han har ønsket at opgive sin bopæl i Danmark. Andres dispositioner er derimod uden betydning. Ombudsmanden udtalte på den baggrund at hverken Udlændingestyrelsen eller Indenrigsministeriet - ud fra de foreliggende oplysninger - havde tilstrækkeligt grundlag for at antage at den pakistanske statsborger havde opgivet sin bopæl i Danmark. Myndighedernes afgørelser var derfor efter ombudsmandens opfattelse kritisable, og ombudsmanden henstillede til Indenrigsministeriet at genoptage sagen. (J.nr. 1999-0941-643). Hele teksten i Retsinfo

Udlændingeloven § 17 – afgørelser og praksis · dom.dk