Udlændinge- og Integrationsministeriet · 5. juni 2020Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere, at Udlændinge- og Integrationsministeriet havde afslået at forlænge opholdstilladelsen til en alvorligt syg mand fra Afghanistan, som var blevet pålagt at rejse ud af Danmark. Det centrale spørgsmål i sagen var, om manden, der led af en alvorlig sygdom, havde adgang til den nødvendige behandling i Afghanistan, sådan som denne vurdering skulle foretages i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, navnlig Paposhvili-dommen. Det mente Udlændinge- og Integrationsministeriet, at manden havde. Efter ministeriets oplysninger var den nødvendige behandling tilgængelig i Kabul og kostede ca. 125 kr. om måneden. Manden var i 30’erne, fysisk velbefindende og uden nedsat erhvervsevne. Ministeriet vurderede også, at han havde et familiemæssigt og socialt netværk i Afghanistan, som ville kunne bistå ham. Efter ombudsmandens opfattelse havde ministeriet inddraget de forhold, der ifølge Paposhvili-dommen skulle indgå i den samlede vurdering af, om manden ville have adgang til den nødvendige behandling. Ombudsmanden bemærkede, at den konkrete bedømmelse af disse forhold i første række relaterede sig til antagelser og forudsigelser om den faktiske situation i Afghanistan. Der var med andre ord tale om en bevismæssig bedømmelse, der havde karakter dels af en afvejning af modstridende bevisfakta, dels af en prognose. Ombudsmanden
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 29. marts 2016Udlændingestyrelsen havde afslået en ansøgning fra en kvinde om ægtefællesammenføring. Kvinden kom fra et land uden for Europa og havde en herboende dansk ægtefælle. Ægteparret havde et barn på lidt under et år, der var født i Danmark. De klagede til Udlændingenævnet og anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, således at kvinden kunne forblive i Danmark under nævnets behandling af sagen. Nævnet vurderede anmodningen om opsættende virkning efter en bestemmelse i udlændingeloven, der var indsat ved en lovændring i 2010. Nævnet afslog at tillægge klagen opsættende virkning. Ægteparret klagede til ombudsmanden. I en udtalelse til ombudsmanden oplyste nævnet, at afslaget på at tillægge klagen opsættende virkning var i overensstemmelse med den skærpelse af praksis, som Integrationsministeriet havde indført efter lovændringen i 2010. Udlændingenævnet, der havde overtaget behandlingen af klagesager fra ministeriet i 2013, havde videreført denne praksis. Det var ombudsmandens opfattelse, at der ikke var et tilstrækkelig klart grundlag i lovgivningen for den skærpede praksis, som myndighederne havde indført. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at det fremgik af forarbejderne til lovændringen i 2010, der indeholdt en beskrivelse af en lempeligere gældende praksis, at bestemmelsen forudsattes administreret som hidtil. I forarbejdernes omtale af den gældende og lempeligere pra
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 9. oktober 2008Ombudsmanden tog af egen drift et generelt spørgsmål om genoptagelse af tidligere afgjorte sager om humanitær opholdstilladelse op til behandling. Det følger af bestemmelserne i udlændingeloven at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse kun kan indgives af personer der opholder sig i Danmark. Det var derfor klart at udlændingemyndighederne kunne afvise førstegangsansøgninger om humanitær opholdstilladelse der blev indgivet fra udlandet. Spørgsmålet var imidlertid om også anmodninger om genoptagelse skulle afvises når anmodningen blev indgivet fra udlandet af personer der havde fået afslag på humanitær opholdstilladelse under ophold her i landet og efterfølgende var udsendt eller udrejst. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration oplyste at ministeriet efter sin praksis altid betragtede en henvendelse indgivet fra udlandet om behandling af en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse fra en udlænding der var udrejst frivilligt, som en ny ansøgning, med den virkning at henvendelsen ville blive afvist. Hvis en udlænding var tvangsmæssigt udsendt, ville en ny i henvendelse i en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse efter omstændighederne blive betragtet som en anmodning om genoptagelse der ville blive realitetsbehandlet. Det afhang bl.a. af om udlændingen henviste til forhold der vedrørte tiden for hans ophold i Danmark, og af om det var undskyldeligt at
· 7. november 2006BD00 - DOM Hoved UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 7. november 2006 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne B. Vollmond, B. Tegldal og Ole Stryhn (kst.)). 15. afd. nr. B-2967-04: Sagsøger (advokat Hans Boserup Advokatfuldmægtig) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Holm Nielsen) Under denne sag, der er anlagt den 15. oktober 2004, har Sagsøger endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgtes afgørelser af 23. maj 2003, 1. august 2003, 18. august 2004, 23. marts 2005, 2. december 2005 og 24. januar 2006 om afslag på humanitær opholdstilladelse eller afslag på begæring om genoptagelse ophæves. - 2 - Sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, (i det følgende Integrationsministeriet) har påstået frifindelse. Sagens nærmere omstændigheder Den 1. juli 2000 blev Sagsøger, der er født i 1975, gift i Kosovo med Person 1, der er født i 1970, og som siden 1996 har været bosiddende i Danmark. Den 16. august 2001 indrejste Sagsøger i Danmark og indgav ansøgning om asyl. Den 18. februar 20 …
· 14. november 2005Sagens omstændigheder Sagsøger, der er fra Kosovoprovinsen i Serbien og Montenegro, indrejste i Danmark den 21. oktober 2002 og ansøgte om asyl. Den 9. december 2003 meddelte Integrationsministeriet Sagsøger følgende afgørelse: ”De har i forbindelse med asylsamtale med Dansk Flygtningehjælp den 12. juni 2003 ansøgt om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Sagens afgørelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration finder ikke, at De opfylder betingelserne for at blive meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Det påhviler herefter Dem at udrejse af landet straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Nedenfor følger en gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og begrundelsen for ministeriets afgørelse. Sagens faktiske afgørelse De indrejste her i landet den 21. oktober 2002 og ansøgte om asyl. - 3 - Det fremgår af registreringsrapport af 20. november 2002, at De har oplyst, at De er forkølet, og at De har været indlagt i 17 dage. Det fremgår endvidere af boligplaceringsskema af 2. juni 2003, at De har oplyst …
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2005En bosnisk-hercegovinsk statsborger indrejste i Danmark i februar 2000 sammen med sin 5-årige søn. Måneden efter indrejste hendes ægtefælle. Kvinden indgav på grundlag af sine oplevelser i Eksjugoslavien og sine helbredsforhold ansøgning om opholdstilladelse efter de særlige regler for personer fra Eksjugoslavien (udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5) hvorefter blandt andre enlige kvinder med børn kan opnå opholdstilladelse og humanitær opholdstilladelse (udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2). Ansøgningerne blev afslået idet hverken Udlændingestyrelsen eller Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration mente at kvindens helbredsforhold var af en sådan karakter at hun var omfattet af de nævnte bestemmelser. Kvinden, der i tiden fra indgivelsen af ansøgningerne til afgørelsestidspunktet var blevet skilt, bad efterfølgende om at sagerne blev genoptaget. Udlændingestyrelsen afslog at genoptage sagen om opholdstilladelse med den begrundelse at der ikke var fremkommet nye oplysninger. I sin udtalelse til ombudsmanden anførte styrelsen at kvindens skilsmisse ikke havde nogen betydning, idet hun efter det oplyste havde familie i Bosnien. Ved sin vurdering af sagen lagde ombudsmanden til grund at kvindens sociale netværk i hjemlandet først havde fået betydning efter hendes skilsmisse, og at hun ikke over for myndighederne havde givet oplysninger om sit sociale netværk i hjemland
Vis alle 8
Indenrigsforhold · 1. januar 1995En advokat klagede på vegne af en udlænding over Indenrigsministeriets afgørelse om at udvise udlændingen med indrejseforbud på grund af ulovligt ophold i Danmark. Endvidere klagede advokaten over myndighedernes afgørelse om ikke at give klagen opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Ombudsmanden kunne ikke kritisere Indenrigsministeriets afgørelse om udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 5, jf. § 32, stk. 1, eller Indenrigsministeriets beslutning om ikke at tillægge klagen opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33. Derimod mente ombudsmanden det var kritisabelt, at udlændingen blev udsendt ved politiets foranstaltning to dage før ministeriet traf endelig afgørelse om, at klagen ikke skulle have opsættende virkning. Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på at Direktoratet for Udlændinge havde meddelt advokaten, at sagen var sendt til Indenrigsministeriet, der ville tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning. Advokaten var derfor bragt i en berettiget forventning om at hans klient ikke ville blive udsendt inden Indenrigsministeriet havde truffet afgørelse. Under Direktoratet for Udlændinges behandling af sagen blev udlændingen ikke gjort bekendt med de forklaringer en kommunalt ansat havde afgivet til politirapporten i sagen. Partshøring kunne efter Indenrigsministeriets opfattelse undlades i medfør af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3, hv
Justitsministeriet · 1. januar 1987En udlænding, der - efter at være blevet meddelt en udrejsefrist - var blevet løsladt til sin bopæl efter fristens udløb, havde efterfølgende indgivet ansøgning om opholdstilladelse her i landet og havde modtaget skriftligt afslag herpå, uden at der var fastsat nogen ny udrejsefrist, og uden at den tidligere fastsatte udrejsefrist var fastholdt. Udtalt overfor Justitsministeriet, at den pågældende måtte antages at have opholdt sig lovligt her i landet efter udrejsefristens udløb. (J. nr. 1987-1191-613).