· 13. december 2022Påstande Appellant, tidligere Appelindstævnte, har påstået stadfæstelse af byrettens dom. Indstævnte, Udlændingenævnet, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Supplerende sagsfremstilling Af en mail af 17. januar 2019 fra U.S. Department of State, Bureau of Consular Affairs, Office of Overseas Citizen’s Services, fremgår bl.a.: 2 ”Thank you for reaching out — and I'm happy to provide any sort of as-sistance that I can. I have actually worked on several similar cases, but not with all of the complications that you listed below. Regarding assistance for her return to the U.S., if there is no private or travel insurance, we would normally search for other private resources that may be able to assist such as any family or friends who might be able to assist to paying for the costs to her return to the United States. If we were unable to find a private source of funds and an individual in this situation were unable to receive adequate care in the host country, we could offer a repatriation loan which could cover the costs of her re-turn to the U.S., including, if needed, costs of a …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. 13 I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 30.000 kr. til Udlæn-dingenævnet. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 5. juni 2020Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere, at Udlændinge- og Integrationsministeriet havde afslået at forlænge opholdstilladelsen til en alvorligt syg mand fra Afghanistan, som var blevet pålagt at rejse ud af Danmark. Det centrale spørgsmål i sagen var, om manden, der led af en alvorlig sygdom, havde adgang til den nødvendige behandling i Afghanistan, sådan som denne vurdering skulle foretages i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, navnlig Paposhvili-dommen. Det mente Udlændinge- og Integrationsministeriet, at manden havde. Efter ministeriets oplysninger var den nødvendige behandling tilgængelig i Kabul og kostede ca. 125 kr. om måneden. Manden var i 30’erne, fysisk velbefindende og uden nedsat erhvervsevne. Ministeriet vurderede også, at han havde et familiemæssigt og socialt netværk i Afghanistan, som ville kunne bistå ham. Efter ombudsmandens opfattelse havde ministeriet inddraget de forhold, der ifølge Paposhvili-dommen skulle indgå i den samlede vurdering af, om manden ville have adgang til den nødvendige behandling. Ombudsmanden bemærkede, at den konkrete bedømmelse af disse forhold i første række relaterede sig til antagelser og forudsigelser om den faktiske situation i Afghanistan. Der var med andre ord tale om en bevismæssig bedømmelse, der havde karakter dels af en afvejning af modstridende bevisfakta, dels af en prognose. Ombudsmanden
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 5. august 2019I december 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom (Paposhvili-dommen), som havde betydning for dansk praksis i sager om humanitær opholdstilladelse, men først i begyndelsen af 2018 ændrede Udlændinge- og Integrationsministeriet sin praksis. Det fik bl.a. den betydning, at konkrete sager blev fejlbehandlet, og at personer blev udsendt eller selv rejste ud af Danmark, uden at deres sag var blevet vurderet korrekt i lyset af dommen. Ombudsmanden undersøgte af egen drift ministeriets arbejde med at rette op på de fejl, der var en følge af, at ministeriet for sent ændrede sin praksis. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets retsopfattelse, hvorefter det ikke var forpligtet til at genoptage sager om humanitær opholdstilladelse, hvor der både var truffet afgørelse og sket udsendelse, før dommen blev afsagt. Han mente, at vurderingen af dette spørgsmål burde overlades til domstolene. Han ville fremover i sin behandling af konkrete klager være opmærksom på muligheden for at henstille fri proces til prøvelse af spørgsmålet. Ombudsmanden havde ikke bemærkninger til ministeriets fastlæggelse af de overordnede grupper af sager, der var blevet gennemgået for at rette op på eventuelle fejl. Han havde heller ikke bemærkninger til de kriterier eller metoder, der var blevet brugt til at finde sagerne. Endvidere udtalte ombudsmanden, at det var hans
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 3. april 2019En advokat klagede til ombudsmanden over Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse. Advokaten gjorde gældende, at ministeriet havde forhalet sagen. Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at det tog Udlændinge- og Integrationsministeriet mere end to år og to måneder at nå til en afgørelse i sagen, og at sagen lå stille i ministeriet i tre perioder på sammenlagt næsten et år og fire måneder. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at fastslå, at ministeriet faktisk havde forhalet sagen, men han havde – i lyset af omstændighederne i den konkrete sag, herunder at fremlagte lægelige oplysninger havde mistet deres aktualitet på grund af manglende fremdrift i ministeriet – forståelse for, at advokaten havde gjort dette gældende. Ombudsmanden udtalte, at han fandt det meget uheldigt, at ministeriet havde bragt sig i en situation, hvor spørgsmålet om forhaling overhovedet kunne opstå. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis, hvorefter lægelige oplysninger om ansøgerens sygdom, herunder hvorvidt den er aktuelt behandlingskrævende, bør være så aktuelle som muligt og som udgangspunkt ikke ældre end seks måneder, hvis de skal kunne danne grundlag for en humanitær opholdstilladelse. Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at en sådan praksis pålægger Udlændinge-
Justitsministeriet · 26. maj 2015En 10-årig dreng og drengens bedstemor, som var værge for drengen, fik i marts 2011 afslag på asyl i Danmark. I september 2011 besluttede opholdskommunen at anbringe drengen på en institution. Formålet med anbringelsen var at få undersøgt, om der var risiko for alvorlig skade på drengens sundhed og udvikling. Det var bl.a. tvivlsomt, om bedstemoderen var i stand til at drage relevant omsorg for drengen. Kommunen indgav endvidere på vegne af både drengen og bedstemoderen ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår det bl.a., at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Udlændingestyrelsen afviste i oktober 2011, at de to personer kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. stk. 5. Styrelsen fandt ikke, at Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige, at ansøgningen kunne indgives her i landet. Udlændingestyrelsen oplyste endvidere til Rigspolitiet, at drengen og bedstemoderen kunne udsendes af Danmark, hvorefter de sammen blev udsendt til Serbien. Ombudsmanden blev bekendt med sagen, fordi den blev omtalt under et tilsynsbesøg i februar 2014 på det asylcenter, hvor drengen og hans bedstemor havde opholdt sig. Ombudsmanden bad på den baggrund Justi
Justitsministeriet · 11. april 2013Justitsministeriet afslog i 2012 at give humanitær opholdstilladelse til en HIV-smittet kvinde fra Vestafrika. Ministeriet fandt ikke, at kvinden led af en sygdom af meget alvorlig karakter, der i sig selv kunne begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse, idet der ikke var tale om en meget fremskreden HIV-infektion med betydeligt øget risiko for at udvikle AIDS. I overensstemmelse med ministeriets praksis, som er beskrevet i et notat om praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, fandt ministeriet derfor heller ikke anledning til at indhente oplysninger om behandlingsmulighederne i kvindens hjemland. Ministeriet fandt endvidere ikke, at oplysningerne om kvindens helbredstilstand i kombination med sagens øvrige oplysninger kunne begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. I 2013 afslog ministeriet to gange at genoptage sagen. Kvindens advokat klagede til ombudsmanden. Advokaten gjorde bl.a. gældende, at Justitsministeriet i forbindelse med sagens behandling havde undladt at inddrage væsentlige kriterier, herunder hensynet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 om retten til livet og artikel 3 om retten til ikke at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Advokaten anførte, at en eventuel udsendelse af kvinden til sit hjemland ville udgøre en krænkels
Vis alle 16
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 9. oktober 2008Ombudsmanden tog af egen drift et generelt spørgsmål om genoptagelse af tidligere afgjorte sager om humanitær opholdstilladelse op til behandling. Det følger af bestemmelserne i udlændingeloven at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse kun kan indgives af personer der opholder sig i Danmark. Det var derfor klart at udlændingemyndighederne kunne afvise førstegangsansøgninger om humanitær opholdstilladelse der blev indgivet fra udlandet. Spørgsmålet var imidlertid om også anmodninger om genoptagelse skulle afvises når anmodningen blev indgivet fra udlandet af personer der havde fået afslag på humanitær opholdstilladelse under ophold her i landet og efterfølgende var udsendt eller udrejst. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration oplyste at ministeriet efter sin praksis altid betragtede en henvendelse indgivet fra udlandet om behandling af en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse fra en udlænding der var udrejst frivilligt, som en ny ansøgning, med den virkning at henvendelsen ville blive afvist. Hvis en udlænding var tvangsmæssigt udsendt, ville en ny i henvendelse i en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse efter omstændighederne blive betragtet som en anmodning om genoptagelse der ville blive realitetsbehandlet. Det afhang bl.a. af om udlændingen henviste til forhold der vedrørte tiden for hans ophold i Danmark, og af om det var undskyldeligt at
· 6. oktober 2008Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sine påstande. De indstævnte, Udlændingeservice, Rigspolitiet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse over for Appellants, tidligere Sagsøger påstand 6, 7 og 8. Anbringender Appellant, tidligere Sagsøger har i sit skriftlige procedureindlæg fremsat en række nye anbringender. De indstævnte har protesteret herimod. - 2 - Under henvisning til retsplejelovens § 383, stk. 1 og 2, tillader Højesteret ikke, at disse an-bringender fremsættes. Supplerende sagsfremstilling I en erklæring afgivet af speciallæge i psykiatri Person den 10. august 2007 hedder det bl.a., at Appellant, tidligere Sagsøger er svært psykotisk med vrangforestillinger og hallucinationer på såvel syn som hørelse. Integrationsministeriet har på baggrund af lægeerklæringen ved afgørelse af 14. august 2007 genoptaget Appellants, tidligere Sagsøger sag om humanitær opholdstilladelse. Højesterets begrundelse og resultat Ad påstand 1, 2, 4 og 5 Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Udlændingeservice, Rigspolitiet og Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration frifindes for påstand 7 og 8. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 15.000 kr. til Udlændinge-service, 15.000 kr. til Rigspolitiet og 15.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inde
· 27. august 2008Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har over for Appellants, tidligere Sagsøger påstand 1 påstået afvisning, subsidiært frifindelse, og over for Appellants, tidligere Sagsøger påstand 2 og 3 påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse. Anbringender Integrationsministeriet har til støtte for påstanden om afvisning af Appellants, tidligere Sagsøger påstand 1 anført, at han ikke har retlig interesse i en prøvelse af, om ministeriets tidligere afgørelser kan - 2 - ophæves, efter at ministeriet i november 2006 har truffet en ny afgørelse, hvorefter han har fået humanitær opholdstilladelse. Sagsfremstilling I en lægeerklæring af 13. marts 2003 fra Odense Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, hedder det bl.a.: ”Ved r. Appellant, tidligere Sagsøger. Det drejer sig om en 44-årig kosovo-albaner, henvist fra Øre-Næse-Hals afdelingen på Roskilde Amtssygehus. Patienten, har været i medicinsk behandling for tuberkulose. I forløbet hæs, hvorfor der henvises til nærmere otologisk tilsyn. Ved kik …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. - 5 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 20.000 kr. til Ministeriet for Flygt-ninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
· 16. januar 2008Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har gentaget deres påstande. De indstævnte, Flygtningenævnet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har påstået stadfæstelse. Anbringender Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har til støtte for påstanden om ophævelse af Integrationsministeri-ets afgørelse af 22. juni 2004 om afslag på opholdstilladelse efter den dagældende udlændin-gelovs § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e), anført, at de er omfattet af den personkreds, bestemmelsen vedrører. - 2 - Integrationsministeriet har heroverfor gentaget sit anbringende om, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, da deres opholdstilladelse efter Kosovonødloven på tidspunktet for udrejsen den 18. juli 2000 var udløbet. Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har til støtte for påstanden om ophævelse af Integrationsministeri-ets afgørelse af 22. juni 2004 om afslag på humanitær opho …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 solidarisk betale 25.000 kr. til Flygtningenævnet og 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
· 29. juni 2007BD00 - DOM Hoved UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 29. juni 2007 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Gunst Andersen og Malene Eigtved (kst.)). 24. afd. nr. B-1660-06: Sagsøger (advokat Hans Boserup, Sønderborg) mod Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/ advokat Mikkel Holm Nielsen, København) Under denne sag, der er anlagt den 26. maj 2006, har Sagsøger, nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Principalt: Sagsøgte tilpligtes at tilbyde sagsøgeren helbredsundersøgelse. (Som på mødet med FN den 22. januar 2003 anført). Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er omfattet af den gruppe koso-varer, som sagsøgte har lovet FNs Administration af Kosovo (UNMIK) at tilbyde hel-bredsundersøgelse. (Som på mødet med FN den 22. januar 2003 anført). Påstand 2 Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er omfattet af den gruppe koso-varer, som sagsøgte har lovet FNs Administration af Kosovo (UNMIK) ikke at anvende tvang overfor i forbindelse med udsendelse. - 2 - Subsidiært: Sags …
· 7. november 2006BD00 - DOM Hoved UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 7. november 2006 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne B. Vollmond, B. Tegldal og Ole Stryhn (kst.)). 15. afd. nr. B-2967-04: Sagsøger (advokat Hans Boserup Advokatfuldmægtig) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Holm Nielsen) Under denne sag, der er anlagt den 15. oktober 2004, har Sagsøger endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgtes afgørelser af 23. maj 2003, 1. august 2003, 18. august 2004, 23. marts 2005, 2. december 2005 og 24. januar 2006 om afslag på humanitær opholdstilladelse eller afslag på begæring om genoptagelse ophæves. - 2 - Sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, (i det følgende Integrationsministeriet) har påstået frifindelse. Sagens nærmere omstændigheder Den 1. juli 2000 blev Sagsøger, der er født i 1975, gift i Kosovo med Person 1, der er født i 1970, og som siden 1996 har været bosiddende i Danmark. Den 16. august 2001 indrejste Sagsøger i Danmark og indgav ansøgning om asyl. Den 18. februar 20 …
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2006En afghansk kvinde klagede til ombudsmanden over at Integrationsministeriet havde givet hende afslag på humanitær opholdstilladelse. Kvinden var anden-hustru til en herboende afghansk statsborger. Han havde asyl i Danmark og havde fået familiesammenføring med sin første-hustru og sine fem børn. Han havde også fået opholdstilladelse til en søn som han havde med sin anden-hustru. Ombudsmanden bad ministeriet om at tage stilling til hvilken betydning artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention eventuelt havde i forhold til kvindens muligheder for at være sammen med sin søn, med sin ægtefælle og dennes første-hustru og deres børn. Det ville formentlig være udelukket for kvinden at se sin søn hvis hun blev sendt tilbage til Afghanistan. Ombudsmanden spurgte også om ministeriet havde undersøgt om kvindens søskende i Afghanistan ville være i stand til at tage vare på hende ved en tilbagevenden. Herudover bad ombudsmanden om en redegørelse for praksis. Udlændingestyrelsen påbegyndte herefter en behandling om opholdstilladelse (af særlige grunde) efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Derfor stoppede ombudsmanden sin undersøgelse. Kvinden fik efterfølgende opholdstilladelse. (J.nr. 2003-4225-642). FOB 2006 10-1 FOB 2006.346
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2006En udlænding var blevet udvist administrativt med indrejseforbud af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på grund af ulovligt arbejde. Politiet og Told og Skat havde observeret ham i færd med at betjene en opvaskemaskine i en restaurant uden fornøden arbejdstilladelse. Udlændingen blev senere frifundet i retten for at have arbejdet ulovligt i restauranten. Hans advokat bad derfor ministeriet om at genoptage udvisningssagen. Ministeriet fastholdt afgørelsen og henviste til at udlændingen i forbindelse med anholdelsen havde oplyst at han fik kost og logi hos restaurantindehaveren mod at passe dennes børn. Ombudsmanden bad ministeriet oplyse om der gjaldt en nedre grænse for hvad myndighederne opfatter som arbejde i lovens forstand, og i så fald udtale sig om herom i forhold til den børnepasning der mentes at have været tale om i den konkrete sag. Ombudsmanden bad endvidere ministeriet udtale sig om oplysningsgrundlaget i relation til spørgsmålet om børnepasningens karakter. Han henviste til at politiets afhøringsrapport var rettet mod arbejdet i restauranten, og at afhøringen vedrørende børnepasningen således formentlig måtte have været forholdsvis begrænset. Ministeriet ophævede efterfølgende udvisningen med indrejseforbud. Ministeriet henviste til at der var rejst en vis usikkerhed omkring omfanget af børnepasningens karakter, og at det herefter ikke med den f
· 14. november 2005Sagens omstændigheder Sagsøger, der er fra Kosovoprovinsen i Serbien og Montenegro, indrejste i Danmark den 21. oktober 2002 og ansøgte om asyl. Den 9. december 2003 meddelte Integrationsministeriet Sagsøger følgende afgørelse: ”De har i forbindelse med asylsamtale med Dansk Flygtningehjælp den 12. juni 2003 ansøgt om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Sagens afgørelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration finder ikke, at De opfylder betingelserne for at blive meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Det påhviler herefter Dem at udrejse af landet straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Nedenfor følger en gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og begrundelsen for ministeriets afgørelse. Sagens faktiske afgørelse De indrejste her i landet den 21. oktober 2002 og ansøgte om asyl. - 3 - Det fremgår af registreringsrapport af 20. november 2002, at De har oplyst, at De er forkølet, og at De har været indlagt i 17 dage. Det fremgår endvidere af boligplaceringsskema af 2. juni 2003, at De har oplyst …
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2005En bosnisk-hercegovinsk statsborger indrejste i Danmark i februar 2000 sammen med sin 5-årige søn. Måneden efter indrejste hendes ægtefælle. Kvinden indgav på grundlag af sine oplevelser i Eksjugoslavien og sine helbredsforhold ansøgning om opholdstilladelse efter de særlige regler for personer fra Eksjugoslavien (udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5) hvorefter blandt andre enlige kvinder med børn kan opnå opholdstilladelse og humanitær opholdstilladelse (udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2). Ansøgningerne blev afslået idet hverken Udlændingestyrelsen eller Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration mente at kvindens helbredsforhold var af en sådan karakter at hun var omfattet af de nævnte bestemmelser. Kvinden, der i tiden fra indgivelsen af ansøgningerne til afgørelsestidspunktet var blevet skilt, bad efterfølgende om at sagerne blev genoptaget. Udlændingestyrelsen afslog at genoptage sagen om opholdstilladelse med den begrundelse at der ikke var fremkommet nye oplysninger. I sin udtalelse til ombudsmanden anførte styrelsen at kvindens skilsmisse ikke havde nogen betydning, idet hun efter det oplyste havde familie i Bosnien. Ved sin vurdering af sagen lagde ombudsmanden til grund at kvindens sociale netværk i hjemlandet først havde fået betydning efter hendes skilsmisse, og at hun ikke over for myndighederne havde givet oplysninger om sit sociale netværk i hjemland