· 31. oktober 2023Ikke opholdsret efter EU-retten efter skilsmisse fra unionsborger Dom afsagt: 31. oktober 2023 Østre Landsret har ved dom af 31. oktober 2023 frifundet Udlændingenævnet Sagen angik prøvelse af en afgørelse fra Udlændingenævnet. Udlændingenævnet havde truffet afgørelse om, at sagsøgerens ret til ophold i Dan mark var ophørt. Sagsøgeren, der er pakistansk statsborger, indgik den 18. oktober 2014 ægteskab med en britisk statsborger bosiddende i Danmark, og han indrejste den 27. juli 2015 i Danmark, hvor han blev meddelt EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til sin ægtefælle. Den 16. august 2017 indgav sagsøgerens ægtefælle ansøgning om skilsmisse efter separation til Statsforvaltningen. Sagsøgeren var ikke enig i skilsmisse, og han udeblev fra vilkårsforhandling. Hans ægtefælle anmodede herefter Statsforvaltningen om at afslutte sagen og indbringe den for retten. Den 31. oktober 2017 indbragte Statsforvaltningen sagen for byretten, og ægteparret blev skilt ved dom af 19. januar 2018. Efter § 17, stk. 2, nr. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen bevarer en tredjelandsstatsborger, der ha …
Resultat: Udlændingenævnet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 31-10-2023 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøgte Udlændingenævnet, Sagsøger
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 11. oktober 2022En borger havde orienteret Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om, at vedkommende og vedkommendes ægtefælle havde ophævet deres samliv. Ægtefællen havde en opholds- og arbejdstilladelse som medfølgende ægtefælle til borgeren efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Efter offentlighedslovens § 8 bad borgeren efterfølgende om egenacces i verserende sager hos SIRI, hvilket SIRI og Udlændinge- og Integrationsministeriet afslog med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5. Ministeriet gav udtryk for bl.a., at oplysningen om eksistensen af en eventuel udlændingesag var omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, og undergivet tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27, samt at udlevering af en eventuel sådan oplysning ville indebære et brud på ministeriets tavshedspligt. Ombudsmanden anførte, det ikke er enhver oplysning, der afslører, at en person har en opholds- og arbejdstilladelse, der kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, jf. også FOB 2022-22. Ombudsmanden anførte endvidere, at adgangen til at undtage oplysninger fra egenacces er ganske snæver, og at virkningen af reglen om egenacces i offentlighedsloven er, at man har ret til indsigt i oplysninger om sig selv i grundlæggende samme omfang, som det er tilfældet for parter efter forvaltningslovens regler. Vurderingen af retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 3
· 26. juli 2021Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 1. september 2020. Sagen vedrører nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Sagsøger, har fremsat påstand om, at Udlæn-dingenævnets afgørelser af 1. februar 2018 og 16. juni 2020 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Sagsøgte, Udlændingenævnet, har fremsat påstand om frifindelse. Sagen er behandlet efter reglerne for almindelige civile sager. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. 2 Det fremgår af sagen, at Udlændingenævnet den 1. februar 2018 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse af 18. maj 2017 om ikke at forlænge Sagsøgers opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet har den 16. juni 2020 nægtet genoptagelse af sagen. Af Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2020 fremgår: ”… Faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen Deres klient er født den 12. april 1966 i Thailand, hvor hun også er statsborger. Det fremgår endvidere af Det Centrale Personregister (CPR), at Deres klient i …
Resultat: Udlændingenævnet frifindes. Sagsøger skal til Udlændingenævnet betale sagsomkostnin-ger med 20.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 10. marts 2017En mand ringede til Udlændingestyrelsen og spurgte, om hans samlevers kontanthjælp kunne få betydning for hans verserende sag om tidsubegrænset opholdstilladelse. Han vidste nemlig godt, at han ikke selv måtte modtage hjælp fra det offentlige, hvis han ville have tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen svarede, at samleverens kontanthjælp ikke havde betydning for hans mulighed for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Men netop fordi samleveren fik kontanthjælp, fik manden automatisk udbetalt supplerende kontanthjælpsydelse. Det var en følge af de dagældende regler i aktivloven om gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende. Udlændingestyrelsen meddelte derefter afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Manden klagede til Udlændingenævnet, der stadfæstede afslaget. Ombudsmanden udtalte bl.a., at Udlændingestyrelsens vejledning ikke levede op til kravene i forvaltningslovens § 7, stk. 1. Det måtte have stået klart for Udlændingestyrelsen, at formålet med mandens spørgsmål var at sikre sig imod at komme i en situation, hvor hans samlevers kontanthjælp ville være en hindring for hans mulighed for tidsubegrænset opholdstilladelse. Det måtte derfor også anses for klart, at han havde behov for nærmere vejledning om samspillet mellem udlændingeloven og aktivloven. Udlændingestyrelsen burde have taget forbehold over for manden og have henvist ham til at spørge f.eks.
Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet · 12. oktober 2015Udlændingemyndighederne indrykkede den 7. september 2015 en annonce i fire libanesiske aviser med oplysning om stramninger og regler i den danske udlændingelovgivning. Annoncen gav anledning til en del omtale i danske medier. Herunder blev annoncen fra flere sider anset for at være vildledende. På den baggrund rejste ombudsmanden på eget initiativ sagen over for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Selv om annoncens enkelte punkter hver for sig var korrekte, mente ombudsmanden, at annoncen ikke var retvisende. Ombudsmanden baserede sin vurdering på, at de forhold, der blev oplyst om i annoncen, kun i meget begrænset omfang var relevante for syriske flygtninge, som i betydeligt omfang måtte anses for de reelle brugere af informationerne i annoncen. Ombudsmanden lagde herved vægt på, at annoncen kun var trykt i libanesiske aviser, og at syriske flygtninge på tidspunktet for annoncens indrykning i meget vidt omfang opholdt sig i Libanon og andre dele af Mellemøsten. Samtidig udgjorde syriske flygtninge på det tidspunkt knap halvdelen af alle asylansøgere i Danmark. Ombudsmanden understregede i sin udtalelse, at udlændingemyndighederne gerne må annoncere i udenlandske medier, under forudsætning af at den meddelte information er retvisende. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fremkom med bemærkninger til ombudsmandens udtalelse. Ministeriet oplyste i den forbin
Justitsministeriet · 11. april 2013Justitsministeriet afslog i 2012 at give humanitær opholdstilladelse til en HIV-smittet kvinde fra Vestafrika. Ministeriet fandt ikke, at kvinden led af en sygdom af meget alvorlig karakter, der i sig selv kunne begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse, idet der ikke var tale om en meget fremskreden HIV-infektion med betydeligt øget risiko for at udvikle AIDS. I overensstemmelse med ministeriets praksis, som er beskrevet i et notat om praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, fandt ministeriet derfor heller ikke anledning til at indhente oplysninger om behandlingsmulighederne i kvindens hjemland. Ministeriet fandt endvidere ikke, at oplysningerne om kvindens helbredstilstand i kombination med sagens øvrige oplysninger kunne begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse. I 2013 afslog ministeriet to gange at genoptage sagen. Kvindens advokat klagede til ombudsmanden. Advokaten gjorde bl.a. gældende, at Justitsministeriet i forbindelse med sagens behandling havde undladt at inddrage væsentlige kriterier, herunder hensynet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 om retten til livet og artikel 3 om retten til ikke at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Advokaten anførte, at en eventuel udsendelse af kvinden til sit hjemland ville udgøre en krænkels
Vis alle 13
· 7. november 2006BD00 - DOM Hoved UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 7. november 2006 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne B. Vollmond, B. Tegldal og Ole Stryhn (kst.)). 15. afd. nr. B-2967-04: Sagsøger (advokat Hans Boserup Advokatfuldmægtig) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Holm Nielsen) Under denne sag, der er anlagt den 15. oktober 2004, har Sagsøger endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgtes afgørelser af 23. maj 2003, 1. august 2003, 18. august 2004, 23. marts 2005, 2. december 2005 og 24. januar 2006 om afslag på humanitær opholdstilladelse eller afslag på begæring om genoptagelse ophæves. - 2 - Sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, (i det følgende Integrationsministeriet) har påstået frifindelse. Sagens nærmere omstændigheder Den 1. juli 2000 blev Sagsøger, der er født i 1975, gift i Kosovo med Person 1, der er født i 1970, og som siden 1996 har været bosiddende i Danmark. Den 16. august 2001 indrejste Sagsøger i Danmark og indgav ansøgning om asyl. Den 18. februar 20 …
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2006En udlænding var blevet udvist administrativt med indrejseforbud af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på grund af ulovligt arbejde. Politiet og Told og Skat havde observeret ham i færd med at betjene en opvaskemaskine i en restaurant uden fornøden arbejdstilladelse. Udlændingen blev senere frifundet i retten for at have arbejdet ulovligt i restauranten. Hans advokat bad derfor ministeriet om at genoptage udvisningssagen. Ministeriet fastholdt afgørelsen og henviste til at udlændingen i forbindelse med anholdelsen havde oplyst at han fik kost og logi hos restaurantindehaveren mod at passe dennes børn. Ombudsmanden bad ministeriet oplyse om der gjaldt en nedre grænse for hvad myndighederne opfatter som arbejde i lovens forstand, og i så fald udtale sig om herom i forhold til den børnepasning der mentes at have været tale om i den konkrete sag. Ombudsmanden bad endvidere ministeriet udtale sig om oplysningsgrundlaget i relation til spørgsmålet om børnepasningens karakter. Han henviste til at politiets afhøringsrapport var rettet mod arbejdet i restauranten, og at afhøringen vedrørende børnepasningen således formentlig måtte have været forholdsvis begrænset. Ministeriet ophævede efterfølgende udvisningen med indrejseforbud. Ministeriet henviste til at der var rejst en vis usikkerhed omkring omfanget af børnepasningens karakter, og at det herefter ikke med den f
· 14. november 2005Sagens omstændigheder Sagsøger, der er fra Kosovoprovinsen i Serbien og Montenegro, indrejste i Danmark den 21. oktober 2002 og ansøgte om asyl. Den 9. december 2003 meddelte Integrationsministeriet Sagsøger følgende afgørelse: ”De har i forbindelse med asylsamtale med Dansk Flygtningehjælp den 12. juni 2003 ansøgt om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Sagens afgørelse Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration finder ikke, at De opfylder betingelserne for at blive meddelt humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Det påhviler herefter Dem at udrejse af landet straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Nedenfor følger en gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og begrundelsen for ministeriets afgørelse. Sagens faktiske afgørelse De indrejste her i landet den 21. oktober 2002 og ansøgte om asyl. - 3 - Det fremgår af registreringsrapport af 20. november 2002, at De har oplyst, at De er forkølet, og at De har været indlagt i 17 dage. Det fremgår endvidere af boligplaceringsskema af 2. juni 2003, at De har oplyst …
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2004En udvist udlænding havde gennem mere end to år boet hos sin hustru. Udlændingestyrelsen traf afgørelse om at han skulle tage ophold i Center Sandholm. Det skete efter en ændring af udlændingeloven hvorefter bestemmelser om at udlændinge med såkaldt tålt ophold skulle tage ophold i Center Sandholm, også skulle gælde for udlændinge udvist ved dom. Udlændingens advokat klagede til ombudsmanden over Udlændingestyrelsens afgørelse. Ombudsmanden udtalte at Udlændingestyrelsens afgørelse savnede fornøden hjemmel. For at en myndighed kan træffe afgørelse af en så indgribende karakter, kræves en forholdsvis klar hjemmel. En sådan klar hjemmel var der efter ombudsmandens mening ikke. Ombudsmanden henstillede til Udlændingestyrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Den 2. marts 2005 modtog jeg kopi af Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen af 9. november 2004. Ved afgørelsen bestemte Udlændingestyrelsen at udlændingen med tilladelse fra styrelsen kunne genindlogere sig hos sin hustru. (J.nr. 2004-2600-649). FOB 2004 10-4 FOB 2004.311
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2004En advokat klagede til ombudsmanden over Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations sagsbehandlingstid i forbindelse med genoptagelse af en sag om humanitær opholdstilladelse. Ombudsmanden undersøgte sagen og mente at sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden, havde været meget kritisabel. Den samlede sagsbehandlingstid var 2 år og 9 måneder – et tidsforløb ombudsmanden efter gennemgangen af sagen mente var helt urimelig langt. I en periode på 9½ måned havde ministeriet ladet sagen ligge. Først meget sent i sagsforløbet tog ministeriet initiativ til at undersøge mulighederne for at ansøgeren, der var syg, kunne blive behandlet i hjemlandet. Ministeriets undersøgelser heraf havde et yderst begrænset omfang, og bortset fra lidt over 2 måneder i alt afhang sagsbehandlingstiden udelukkende af ministeriet selv. Ministeriet var endvidere meget længe om at tage stilling til om genoptagelsesanmodningen kunne tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Ministeriet havde endelig ikke besvaret en række rykkerbreve, ikke givet underretning om at sagen trak ud, eller om grunden til at sagen ikke kunne behandles færdig. (J.nr. 2003-4500-600). FOB 2004 10-2 FOB 2004.288
Justitsministeriet · 1. januar 1988Udtalt over for Justitsministeriet, at der i en sag om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse ikke havde været grundlag for at antage, at en tidligere meddelt tilladelse var opnået ved svig. Endvidere kritiseret, at Direktoratet for Udlændinges afgørelse ikke havde indeholdt henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen var truffet. (J. nr. 1988-297-613).
Justitsministeriet · 1. januar 1987En udlænding, der - efter at være blevet meddelt en udrejsefrist - var blevet løsladt til sin bopæl efter fristens udløb, havde efterfølgende indgivet ansøgning om opholdstilladelse her i landet og havde modtaget skriftligt afslag herpå, uden at der var fastsat nogen ny udrejsefrist, og uden at den tidligere fastsatte udrejsefrist var fastholdt. Udtalt overfor Justitsministeriet, at den pågældende måtte antages at have opholdt sig lovligt her i landet efter udrejsefristens udløb. (J. nr. 1987-1191-613).