Udlændingeloven

Udlændingeloven § 4

12 publikationer om § 4 i udlændingeloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Myndigheder 10

Justitsministeriet · 15. november 2013

Justitsministeriet gengav visumafslag forkert, så et barn fik visumkarens i 5 år på grund af moderens overskridelse af et tidligere visums gyldighedsperiode

Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen) og Justitsministeriet gav i 2011 afslag på visum til en herboende mands ægtefælle og deres søn, der var mindre end 1 år gammel. Ægtefællen fik afslag på visum, fordi hun under et tidligere ophold var blevet her i landet, efter at hendes dagældende visum var udløbet. Hun fik af samme årsag visumkarens, så hun som udgangspunkt ikke ville kunne få et nyt visum i 5 år fra udrejsen i marts 2011. Sønnen, der var blevet født under ægtefællens tidligere ophold her i landet, fik også afslag på nyt visum som konsekvens af ægtefællens afslag. Manden klagede til Justitsministeriet, der fastholdt Udlændingeservices afgørelse. I modsætning til Udlændingeservice skrev Justitsministeriet til manden, at også sønnen havde visumkarens, så sønnen heller ikke kunne få visum i 5 år. Efter en anmodning om genoptagelse fra manden fastholdt ministeriet i 2012 afgørelsen. Manden klagede til ombudsmanden, der bl.a. spurgte myndighederne, om ægtefællens tidligere ulovlige ophold i forbindelse med udløbet af det dagældende visum kunne lægges sønnen til last. Han spurgte også ministeriet, om der forelå ganske særlige grunde, således at karenstiden på 5 år ikke fandt anvendelse for barnet. Justitsministeriet genoptog herefter sagen og beklagede meget, at sønnen i ministeriets afgørelse havde fået visumkarens, selv om det ikke kunne lægges sønnen til last, at han ikk

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2007

Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik. Partshøring

En udlænding fik af udlændingemyndighederne afslag på sin ansøgning om visum. Baggrunden herfor var at hun under et tidligere visumophold havde overskredet visummets gyldighedsperiode. Ansøgeren havde under det tidligere visumophold henvendt sig personligt i Udlændingeservice for at få vejledning om visummets gyldighedsperiode. Der var uenighed mellem ansøgeren og styrelsen om indholdet af den vejledning som blev givet i den forbindelse. Ombudsmanden udtalte at det var beklageligt at styrelsen ikke havde taget notat om den vejledning som ansøgeren havde modtaget. Ombudsmanden overvejede om styrelsens manglende notat måtte medføre at ansøgerens opfattelse af vejledningens indhold burde lægges til grund, men mente dog ikke der var fuldt tilstrækkeligt grundlag herfor. Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere afslaget på den efterfølgende ansøgning om visum. Ombudsmanden kritiserede at ministeriet ikke havde partshørt ansøgerens advokat inden ministeriet traf afgørelse. (J.nr. 2005-4242-644). FOB 2007 9-1 FOB 2007.279

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2006

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende kæreste en økonomisk garanti på 50.000 kr. Manden giftede sig herefter med kæresten og søgte om familiesammenføring. Udlændingestyrelsen meddelte kvinden at garantien på 50.000 kr. var forfalden til betaling fordi hendes mand havde søgt om opholdstilladelse her i landet. Ministeriet godkendte afgørelsen. Ombudsmanden rejste over for myndighederne et spørgsmål om vejledning. Ombudsmanden udtalte at det var hans umiddelbare opfattelse at det ved tilblivelsen af udlændingelovens § 4 var forudsat at myndighederne skal vejlede ansøgeren om konsekvenserne ved overtrædelse af visumbetingelserne både i forbindelse med behandlingen af en visumsag og i forbindelse med den indledende behandling af en eventuel efterfølgende opholdssag. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration indhentede oplysninger til belysning af vejledningsspørgsmålet. Ministeriet udtalte herefter over for ombudsmanden at der i den konkrete sag ikke var blevet vejledt om inddragelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse i forbindelse med indgivelse af ansøgningen om familiesammenføring. På den baggrund havde ministeriet genoptaget sagen og frigivet den økonomiske sikkerhedsstillelse. Ombudsmanden foretog sig herefter ikke mere i sagen. (J.nr. 2006-1216-649). FOB 2006 10-5 FOB 2006.381

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2004

Afslag på visum. Ukorrekte oplysninger om retsgrundlaget for afgørelsen og om praksis på området

En kvinde klagede over at hendes ansøgning om forlængelse af visum var blevet afslået. Ombudsmanden udtalte at han ikke havde grundlag for at kritisere at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration havde stadfæstet Udlændingestyrelsens afslag på forlængelse. Ombudsmanden kritiserede derimod en del af den begrundelse som ministeriet havde givet i afgørelsen, og ombudsmanden kritiserede det forhold at ministeriet i udtalelser til ombudsmanden havde givet ukorrekte oplysninger. (J.nr. 2002-3818-644). FOB 2004 10-3 FOB 2004.297

Justitsministeriet · 1. januar 1988

Visum til indsats ægtefælle

Henstillet til Justitsministeriet at meddele visum til en kvinde, hvis ægtefælle afsonede en længerevarende frihedsstraf her i landet. (J. nr. 1987-1580-613).

Justitsministeriet · 1. januar 1982

Tilbagekaldelse af opholds- og arbejdstilladelse

Tilsynet med udlændinges inddragelse af en opholds- og arbejdstilladelse i medfør af § 36, stk. 1, nr. 2, i udlændingebekendtgørelsen gav anledning til, at jeg over for justitsministeriet rejste spørgsmål om, hvorvidt den anførte hjemmel var korrekt, og hvorfor sagen havde fået et andet udfald og en anden behandling end en række andre tilsvarende sager. Efter at justitsministeriet havde genoptaget sagsbehandlingen og meddelt den pågældende opholds- og arbejdstilladelse, meddelte jeg ministeriet, at jeg herefter ikke fandt anledning til at tage stilling til, om den påklagede afgørelse kunne anses forenelig med forvaltningsrettens almindelige regler om tilbagekaldelse af forvaltningsakter. (J. nr. 1981-1320-613).

Vis alle 10
Justitsministeriet · 1. januar 1982

Udvisning af thailandsk statsborger efter straf

I en sag om udvisning efter strafudståelse af en kvindelig thailandsk statsborger, der opholdt sig her i landet med sine to mindreårige børn, henstillet til justitsministeriet, at der blev taget kontakt med det lokale børne- og ungdomsnævn med henblik på, at der - inden udvisningen eventuelt blev effektueret - blev søgt skabt klarhed over børnenes forhold i forbindelse med udvisningen. (J. nr. 1982-260-613).

Justitsministeriet · 1. januar 1982

Udvisning af tyrkisk statsborger

Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om udvisning af en tyrkisk statsborger op til fornyet overvejelse. (J. nr. 1982-357-613).

Justitsministeriet · 1. januar 1981

Anholdelse og udsendelse af udlænding

Tilsynet med udlændinges udsendelse af en udlænding, der skulle udvises, gav på en række punkter anledning til kritik. (J. nr. 1979-173-610).

Vejledninger 2

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet · 30. november 2019

Vejledning om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Vejledningens struktur og introduktion til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Formål, ansvar for indsatsen og målgrupper Inddragelse af arbejdsløshedskasserne Målgrupper, visitation og tidsperioder Bemyndigelsesbestemmelse om opgørelse af tidsperioder og om krav til forudgående perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.

Social- og Boligministeriet · 10. april 2017

Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til serviceloven)

Afsnit II: Kommunalbestyrelsens og regionsrådets opgavevaretagelse Afsnit III: Kommunalbestyrelsens myndighedsopgaver Afsnit V: Finansiering, takster og refusion I denne vejledning om formål og generelle bestemmelser i lov om social service (herefter serviceloven) uddybes de generelle regler i serviceloven, der gælder for målgrupperne i serviceloven.