Myndigheder 11
· 13. februar 2026Til fare for statens sikkerhed Dom afsagt: 13. februar 2026 En udvist udlænding på tålt ophold kunne ikke meddeles opholdstilladelse, da pågældende udlændinge fortsat er til fare for statens sikkerhed. Sagsnummer: BS 35426/2024–KBH. Sagen kort fortalt En udvist udlænding på tålt ophold anmodede i 2022 om generhvervelse af sin opholdstilladelse. Det er tidligere ved Højesterets dom af 24. juni 2011 og Østre Landsrets dom af 26. marts 2020 fastslået, at den pågældende udlænding er til fare for statens sikkerhed. I den aktuelle sag har Justitsministeren på baggrund af en redegørelse fra Politiets Efterretningstjeneste vurderet, at den pågældende udlænding fortsat er til fare for statens sikkerhed. Det er denne farevurdering, der har været til prøvelse i sagen. Sagens udfald Retten fandt, at selvom de aktiviteter, som Højesteret lagde til grund i dommen af 24. juni 2011, og som Østre Landsret lagde til grund for dommen af 26. marts 2020, ligger flere år tilbage, udgør den pågældende udlænding henset til aktiviteternes alvorlige karakter fortsat en fare for statens sikkerhed. Oplysninger …
Resultat: Sagsøgte gives afslag på opholdstilladelse efter udlændinge lovens § 7. Publiceret til portalen d. 13-02-2026 kl. 13:01 Modtagere: Anden partsrepræsentant Særlig advokat, advokat Thomas Brædder, Sagsøgte, Sagsøger Justitsministeriet, Advokat (H) Jacob Pinborg, Advokat (H) Erbil Gökhan Edge Kaya
· 16. december 2022Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 24. september 2021. Tre mindreårige danske børn, Sagsøger 1, Sagsøger 2, og Sagsøger 3, opholder sig i Område 1-lejren i Syrien sammen med deres mødre. Mødrene, der har henholdsvis marokkansk og somalisk statsborger-skab, er administrativt frataget deres danske statsborgerskab, fordi de ved at til-slutte sig Islamisk Stat har udvist en handlemåde, som var til alvorlig skade for Danmarks interesser. Børnene er tilbudt evakuering til Danmark på betingelse af, at deres mødre samtykker i, at børnene evakueres uden dem. Repatriate the Children – Denmark som mandatar for Værge 1 som værge for Sagsøger 1 og Sagsøger 2 og for Værge 2 som værge for Sagsøger 3 (herefter sagsøgerne) har fremsat følgende på-stand: Udenrigsministeriet skal bistå Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 med at komme til Danmark sammen med deres mødre. Udenrigsministeriet har fremsat påstand om frifindelse. Institut for Menneskerettigheder er indtrådt som biintervenient til støtte for sagsøgerne. Civilstyrelsen har meddelt fri proces til Sagsøger 1, Sa …
Resultat: Udenrigsministeriet frifindes. Repatriate the Children - Denmark som mandatar for Værge 1 for Sagsøger 1 og Sagsøger 2 og Værge 2 for Sagsøger 3 skal inden 14 dage betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Udenrigsministeriet. Sagsomkostningerne mellem biintervenienten Institut for Menneskerettigheder og Udenrigsministeriet ophæves. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 16-12-2
· 24. maj 2022Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret. Sagen har været hovedforhandlet den 22., 23. og 24. marts 2022. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om underkendelse af sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, administrative fratagelse af hendes danske statsborgerskab. 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse Efter forudgående partshøringsskrivelse af 2. juni 2020, der blev sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Inte-grationsministeriet den 17. juni 2020 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.: ”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab. Dit danske statsborgerskab fratages. En nærmere begrundelse for afgø …
Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
· 11. april 2022Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 26. november 2019, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret. Sagen har været hovedforhandlet den 23. og 24. november 2021 og den 28. ja-nuar 2022. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, afgørelse af 26. november 2019 over for Sagsøger om frakendelse af statsborgerskab er ugyldig. 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse Efter forudgående partshøringsskrivelse af 8. november 2019, der blev frem-sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Integrationsministeriet den 26. november 2019 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.: ”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab. Dit dans …
Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 5. august 2019I december 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom (Paposhvili-dommen), som havde betydning for dansk praksis i sager om humanitær opholdstilladelse, men først i begyndelsen af 2018 ændrede Udlændinge- og Integrationsministeriet sin praksis. Det fik bl.a. den betydning, at konkrete sager blev fejlbehandlet, og at personer blev udsendt eller selv rejste ud af Danmark, uden at deres sag var blevet vurderet korrekt i lyset af dommen. Ombudsmanden undersøgte af egen drift ministeriets arbejde med at rette op på de fejl, der var en følge af, at ministeriet for sent ændrede sin praksis. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets retsopfattelse, hvorefter det ikke var forpligtet til at genoptage sager om humanitær opholdstilladelse, hvor der både var truffet afgørelse og sket udsendelse, før dommen blev afsagt. Han mente, at vurderingen af dette spørgsmål burde overlades til domstolene. Han ville fremover i sin behandling af konkrete klager være opmærksom på muligheden for at henstille fri proces til prøvelse af spørgsmålet. Ombudsmanden havde ikke bemærkninger til ministeriets fastlæggelse af de overordnede grupper af sager, der var blevet gennemgået for at rette op på eventuelle fejl. Han havde heller ikke bemærkninger til de kriterier eller metoder, der var blevet brugt til at finde sagerne. Endvidere udtalte ombudsmanden, at det var hans
Justitsministeriet · 29. maj 2018Ombudsmanden gennemførte i oktober 2017 et tilsynsbesøg i Udrejsecenter Kærshovedgård. Besøget blev gennemført sammen med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Fokus for besøget var at belyse og vurdere forholdene for personer på tålt ophold, som havde opholdspligt på Kærshovedgård, og som faktisk opholdt sig der. Tilsynsbesøget omfattede en gruppe på 13 personer, som havde været på tålt ophold og havde haft opholdspligt i Center Sandholm eller på Kærshovedgård i op til 10 år. Den redegørelse, som ombudsmanden lavede på baggrund af tilsynsbesøget, skal ses som en opfølgning på den redegørelse, som ombudsmanden udarbejdede i 2014 på baggrund af en vurdering af forholdene for samme persongruppe, mens de var placeret i Center Sandholm. Der var siden 2014 sket en række ændringer af forholdene. En væsentlig ændring var, at persongruppen nu havde opholdspligt på Kærshovedgård, der ud fra en overordnet betragtning ligger betydeligt mere isoleret end Center Sandholm. Over for dette spillede det omvendt ind, at en ikke uvæsentlig del af personer på tålt ophold havde fået ophævet deres opholdspligt. Det kunne efter ombudsmandens opfattelse således konstateres, at den udsigtsløshed, som præger en tilværelse på tålt ophold, i en vis udstrækning stillede sig anderledes – og for de pågældende personer mere gunstigt – end i 2014. Ombudsmanden fastholdt sin o
Vis alle 11
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 18. april 2016En advokat klagede over, at hans klient, der havde været på tålt ophold i Danmark siden 2007, fortsat var pålagt at bo i Center Sandholm. Ombudsmanden undersøgte sagen og nåede frem til, at det måtte anses for tvivlsomt, om det fortsat var proportionalt at kræve, at udlændingen skulle opholde sig i centret. Ombudsmanden mente dog, at det var rigtigst at overlade den endelige vurdering af sagen til domstolene, og efter henstilling fra ombudsmanden gav Civilstyrelsen udlændingen fri proces til at få Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdspligt behandlet ved retten. (Sag nr. 15/02493)
Justitsministeriet · 16. december 2014Ombudsmanden gennemførte i 2012 og 2014 tilsynsbesøg i Center Sandholm. Besøgene blev gennemført sammen med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Formålet med tilsynsbesøgene var at vurdere de generelle forhold for personer på tålt ophold, som bor i Center Sandholm. Tilsynsbesøget i 2014 omfattede en gruppe på 25 personer, som havde været på tålt ophold og havde haft opholdspligt i Center Sandholm siden 2012 eller tidligere. Personer på tålt ophold i Center Sandholm er underlagt en række begrænsninger. De har f.eks. pligt til at bo i centret (ofte på 2- eller 3-mandsværelser), de har meldepligt hos politiet (typisk dagligt), de må ikke tage lønnet arbejde, og de modtager lommepenge i begrænset omfang (maksimalt godt 31 kr. om dagen). De får spisebilletter til kantinen i centret. I princippet kan de lave deres egen mad, men i realiteten er muligheden herfor meget begrænset som følge af de begrænsede økonomiske midler, de har til rådighed. Der er ikke nogen grænse for, hvor længe en person kan være på tålt ophold. De samlede forhold for personer på tålt ophold i Center Sandholm – sammenholdt med det tidsubestemte aspekt – anså ombudsmanden for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. De generelle forhold var dog ikke i strid med forbuddet mod ”nedværdigende behandling” i FN’s Torturkonvention og i Den Europæiske Menneskeret
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2004En udvist udlænding havde gennem mere end to år boet hos sin hustru. Udlændingestyrelsen traf afgørelse om at han skulle tage ophold i Center Sandholm. Det skete efter en ændring af udlændingeloven hvorefter bestemmelser om at udlændinge med såkaldt tålt ophold skulle tage ophold i Center Sandholm, også skulle gælde for udlændinge udvist ved dom. Udlændingens advokat klagede til ombudsmanden over Udlændingestyrelsens afgørelse. Ombudsmanden udtalte at Udlændingestyrelsens afgørelse savnede fornøden hjemmel. For at en myndighed kan træffe afgørelse af en så indgribende karakter, kræves en forholdsvis klar hjemmel. En sådan klar hjemmel var der efter ombudsmandens mening ikke. Ombudsmanden henstillede til Udlændingestyrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Den 2. marts 2005 modtog jeg kopi af Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen af 9. november 2004. Ved afgørelsen bestemte Udlændingestyrelsen at udlændingen med tilladelse fra styrelsen kunne genindlogere sig hos sin hustru. (J.nr. 2004-2600-649). FOB 2004 10-4 FOB 2004.311
Indenrigsforhold · 1. januar 1995En advokat klagede på vegne af en pakistansk asylansøger over bl.a. Flygtningenævnets afgørelser om afslag på asyl og bestemmelse om tvangsmæssig udsendelse. Flygtningenævnet beklagede i sin udtalelse til ombudsmanden at nævnets afgørelse om afslag på asyl kunne give anledning til en misforståelse hvorefter asylansøgeren ansås for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet meddelte samtidig at sagen blev genoptaget. Ombudsmanden udtalte kritik af at nævnet traf bestemmelse om tvangsmæssig udsendelse uden at sikre sig at det ikke skete til Pakistan, eller til lande hvor asylansøgeren ikke ville være beskyttet mod videresendelse til Pakistan. Ombudsmanden fandt det endvidere beklageligt at nævnets begrundelse for afslag på asyl fremtrådte som om nævnet havde lagt til grund, at asylansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at opholdstilladelsen blev nægtet under henvisning til udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 22, nr. 3, om opholdstilladelse til personer der bl.a. kan idømmes seks års ubetinget fængselsstraf. (J. nr. 1995-406-641). Hele teksten i Retsinfo
Justitsministeriet · 1. januar 1987En udlænding, der - efter at være blevet meddelt en udrejsefrist - var blevet løsladt til sin bopæl efter fristens udløb, havde efterfølgende indgivet ansøgning om opholdstilladelse her i landet og havde modtaget skriftligt afslag herpå, uden at der var fastsat nogen ny udrejsefrist, og uden at den tidligere fastsatte udrejsefrist var fastholdt. Udtalt overfor Justitsministeriet, at den pågældende måtte antages at have opholdt sig lovligt her i landet efter udrejsefristens udløb. (J. nr. 1987-1191-613).