Nævn og Ombudsmanden 1
Udlændingenævnet · 19. november 2021Sagen drejer sig om Udlændingenævnets afgørelse af 18. juli 2018, hvorved nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag af 10. november 2017 på Sagsøgers, ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Sagsøger er tyrkisk statsborger. Afslaget på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse som stadfæstet ved den indbragte afgørelse er begrundet med, at Sagsøger på afgørelses-tidspunktet ikke opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset op-holdstilladelse i den dagældende udlændingelovs § 11, stk. 3, nr. 1, og heller ikke beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3, nr. 8, ligesom han ikke opfyldte alle de alternative betingelser i § 11, stk. 5, jf. § 11, stk. 3, nr. 2-9, og stk. 4. 2 Der er enighed om, at Sagsøger ikke opfyldte den dagældende tidsmæssige betingelse eller beskæftigelseskravet og heller ikke de øvrige betingelser i ud-lændingelovens § 11, stk. 5, jf. § 11, stk. 3 og 4, for at opnå tidsubegrænset op-holdstilladelse i Danmark, da Udlændingenævnet traf afgørelse. Tvisten angår, om den dagældende tidsmæssige betingelse i udlændingeloven for at opnå tidsube …
Resultat: 62 Udlændingenævnet frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 125.000 kr. til Udlæn-dingenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Myndigheder 9
· 1. juli 2022Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er anlagt den 13. januar 2021, har Sagsøger, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, afgørelse af 10. december 2020 om frakendelse af Sagsøgers danske statsborgerskab er ugyldig, subsidiært at Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 10. december 2020 skal hjemvises til fornyet behandling. Sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Sagsøgtes påstand om afvisning er i medfør af retsplejelovens § 253 udskilt til særskilt forhandling og afgørelse. 2 Sagsøger, har under delhovedforhandlingen nedlagt påstand om, at sagen skal fremmes. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3. Oplysningerne i sagen Efter forudgående partshøringsskrivelse af 24. november 2020, der blev sendt til Sagsøgers e-Boks, traf Udlændinge- og Integrationsmini-steriet den 10. december 2020 afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab. I afgørelsen, der tillige blev sendt til Sagsøgers e-Boks, hedd …
Resultat: Sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, påstand om afvisning tages til følge. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. 33 Publiceret til portalen d. 01-07-2022 kl. 13:00 Modtagere: Advokat Olivia Karen Höcky Hansen, Advokat (H) Paw Bladt Fruerlund, Sagsøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sagsøger
· 11. april 2022Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 26. november 2019, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret. Sagen har været hovedforhandlet den 23. og 24. november 2021 og den 28. ja-nuar 2022. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, afgørelse af 26. november 2019 over for Sagsøger om frakendelse af statsborgerskab er ugyldig. 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse Efter forudgående partshøringsskrivelse af 8. november 2019, der blev frem-sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Integrationsministeriet den 26. november 2019 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.: ”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab. Dit dans …
Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Justitsministeriet · 29. maj 2018Ombudsmanden gennemførte i oktober 2017 et tilsynsbesøg i Udrejsecenter Kærshovedgård. Besøget blev gennemført sammen med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Fokus for besøget var at belyse og vurdere forholdene for personer på tålt ophold, som havde opholdspligt på Kærshovedgård, og som faktisk opholdt sig der. Tilsynsbesøget omfattede en gruppe på 13 personer, som havde været på tålt ophold og havde haft opholdspligt i Center Sandholm eller på Kærshovedgård i op til 10 år. Den redegørelse, som ombudsmanden lavede på baggrund af tilsynsbesøget, skal ses som en opfølgning på den redegørelse, som ombudsmanden udarbejdede i 2014 på baggrund af en vurdering af forholdene for samme persongruppe, mens de var placeret i Center Sandholm. Der var siden 2014 sket en række ændringer af forholdene. En væsentlig ændring var, at persongruppen nu havde opholdspligt på Kærshovedgård, der ud fra en overordnet betragtning ligger betydeligt mere isoleret end Center Sandholm. Over for dette spillede det omvendt ind, at en ikke uvæsentlig del af personer på tålt ophold havde fået ophævet deres opholdspligt. Det kunne efter ombudsmandens opfattelse således konstateres, at den udsigtsløshed, som præger en tilværelse på tålt ophold, i en vis udstrækning stillede sig anderledes – og for de pågældende personer mere gunstigt – end i 2014. Ombudsmanden fastholdt sin o
Udlændinge- og Integrationsministeriet · 18. april 2016En advokat klagede over, at hans klient, der havde været på tålt ophold i Danmark siden 2007, fortsat var pålagt at bo i Center Sandholm. Ombudsmanden undersøgte sagen og nåede frem til, at det måtte anses for tvivlsomt, om det fortsat var proportionalt at kræve, at udlændingen skulle opholde sig i centret. Ombudsmanden mente dog, at det var rigtigst at overlade den endelige vurdering af sagen til domstolene, og efter henstilling fra ombudsmanden gav Civilstyrelsen udlændingen fri proces til at få Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdspligt behandlet ved retten. (Sag nr. 15/02493)
Justitsministeriet · 16. december 2014Ombudsmanden gennemførte i 2012 og 2014 tilsynsbesøg i Center Sandholm. Besøgene blev gennemført sammen med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Formålet med tilsynsbesøgene var at vurdere de generelle forhold for personer på tålt ophold, som bor i Center Sandholm. Tilsynsbesøget i 2014 omfattede en gruppe på 25 personer, som havde været på tålt ophold og havde haft opholdspligt i Center Sandholm siden 2012 eller tidligere. Personer på tålt ophold i Center Sandholm er underlagt en række begrænsninger. De har f.eks. pligt til at bo i centret (ofte på 2- eller 3-mandsværelser), de har meldepligt hos politiet (typisk dagligt), de må ikke tage lønnet arbejde, og de modtager lommepenge i begrænset omfang (maksimalt godt 31 kr. om dagen). De får spisebilletter til kantinen i centret. I princippet kan de lave deres egen mad, men i realiteten er muligheden herfor meget begrænset som følge af de begrænsede økonomiske midler, de har til rådighed. Der er ikke nogen grænse for, hvor længe en person kan være på tålt ophold. De samlede forhold for personer på tålt ophold i Center Sandholm – sammenholdt med det tidsubestemte aspekt – anså ombudsmanden for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. De generelle forhold var dog ikke i strid med forbuddet mod ”nedværdigende behandling” i FN’s Torturkonvention og i Den Europæiske Menneskeret
· 20. august 2009Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har nedlagt følgende påstande: 1.Indstævnte Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse af 30. maj 2001 ophæves. 2.Indstævnte Rigspolitichefen skal anerkende, at tvangsudsendelsen af Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 på tidspunktet for udsendelsen stred mod UNMIK’s og UNHCR’s retningslinjer, at helbredsoplysninger i strid med aftale af juli 2000 og senere aftale af 22. januar 2003 undertryktes over for UNMIK, og at denne undertrykkelse skete med det formål at få Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 tvangsudsendt. - 2 - 3.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Rigspolitichefen skal frem lægge deres delegaters notater fra mødet den 22. januar 2003, subsidiært udarbejde no-tater, jf. offentlighedslovens § 6. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har nedlagt påstand om stadfæstelse. Rigspolitichefen har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært stadfæstelse. Højestere …
Resultat: Landsrettens dom i forholdet mellem Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration stadfæstes. Sagen mod Rigspolitichefen afvises, dog således at landsrettens omkostningsafgørelse stadfæ-stes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 solidarisk betale 25.000 kr. til Ministeriet
Vis alle 9
· 9. april 2008Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Anbringender Under afgivelsen af parternes skriftlige procedureindlæg har Appellant, tidligere Sagsøger fremsendt Euro-parådets retningslinjer ”Twenty Guidelines on Forced Return” , september 2005. Appellant, tidligere Sagsøger har i forbindelse hermed gjort nogle nye anbringender gældende, hvilket Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har protesteret imod. Under henvisning til retsplejelo-vens § 383, stk. 1 og 2, tillader Højesteret ikke, at disse anbringender fremsættes. - 2 - Appellant, tidligere Sagsøger har præciserende anført, at Integrationsministeriets afgørelse er i strid med udlændingelovens § 31, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og FN’s Flygtningekonventions artikel 33. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomko …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2004En udvist udlænding havde gennem mere end to år boet hos sin hustru. Udlændingestyrelsen traf afgørelse om at han skulle tage ophold i Center Sandholm. Det skete efter en ændring af udlændingeloven hvorefter bestemmelser om at udlændinge med såkaldt tålt ophold skulle tage ophold i Center Sandholm, også skulle gælde for udlændinge udvist ved dom. Udlændingens advokat klagede til ombudsmanden over Udlændingestyrelsens afgørelse. Ombudsmanden udtalte at Udlændingestyrelsens afgørelse savnede fornøden hjemmel. For at en myndighed kan træffe afgørelse af en så indgribende karakter, kræves en forholdsvis klar hjemmel. En sådan klar hjemmel var der efter ombudsmandens mening ikke. Ombudsmanden henstillede til Udlændingestyrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Den 2. marts 2005 modtog jeg kopi af Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen af 9. november 2004. Ved afgørelsen bestemte Udlændingestyrelsen at udlændingen med tilladelse fra styrelsen kunne genindlogere sig hos sin hustru. (J.nr. 2004-2600-649). FOB 2004 10-4 FOB 2004.311
Justitsministeriet · 1. januar 1992Som advokat for en gruppe statsløse palæstinensere fra Libanon klagede A til ombudsmanden over, at Justitsministeriet (JMT) havde givet udtryk for, at hverken Direktoratet for Udlændinge (DfU) eller JMT (som klageinstans) skulle træffe afgørelse om udsendelse af asylsøgere, der havde fået endeligt afslag på asyl, og som påberåbte sig, at udsendelsen var i strid med udlændingelovens § 31. Ombudsmanden konkluderede på grundlag af udlændingelovens ordlyd og forarbejder, at hvis en asylsøger påberåber sig, at udsendelsen er i strid med udlændingelovens § 31, skal DfU træffe en særskilt afgørelse om udsendelse. Afgørelsen kan påklages til JMT, der således har det endelige retlige ansvar; klagen har opsættende virkning. Ombudsmanden fandt det beklageligt, at JMT i et notat om spørgsmålet dels havde anvendt uklare citeringsmåder, dels havde undladt at inddrage de i høj grad relevante forarbejder til udlændingelovens § 31. Ombudsmanden henstillede til JMT at træffe afgørelse i overensstemmelse med de gældende regler i udlændingeloven og forvaltningsloven, men foretog sig i øvrigt ikke videre i sagen, da spørgsmålet om ændring af bl.a. udlændingelovens § 31 efter det oplyste kunne forventes forelagt Folketinget i løbet af kortere tid. (J. nr. 1992-163-649). Hele teksten i Retsinfo