Offentlighedsloven

Offentlighedsloven § 40

Gældende tekst efter LBK nr 145 af 24/02/2020 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 5 – Behandlingen og afgørelsen af anmodninger om aktindsigt m.v. · Gennemførelse af aktindsigten m.v.

§ 40.

Dokumenterne skal udleveres i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker.

Dette gælder dog ikke,

  1. 1)

    hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger andre tungtvejende modhensyn, eller

  2. 2)

    hvis materialet er offentligt tilgængeligt.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med behandlingen af anmodninger om sammenstilling af oplysninger eller indsigt i en databeskrivelse.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om betaling for udlevering af dokumenter samt for udlevering af en sammenstilling af oplysninger eller en databeskrivelse.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 145 af 24/02/2020 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 26. februar 2025

Afgørelse i klagesag om Hedensted Kommunes afgørelse om aktindsigt i retsgrundlag vedrørende bebyggelsens omfang på ejendommene [A1] og [A2], Hedensted

Hedensted Kommune traf den 7. januar 2025 afgørelse om aktindsigt i det retsgrundlag, der gør det muligt at nedgøre bestemmelser vedrørende bebyggelsens omfang ved at sammenlægge arealer tilhørende forskellige lokalplaner på ejendommene [A1] og [A2], 8722 Hedensted. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har taget stilling til alle dokumenter, som der er anmodet om aktindsigt i. Om aktindsigtens form og format er i overensstemmelse med miljøoplysningslovens § 4, stk. 2. Planklagenævnet ophæver afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Anmodningen om aktindsigt Klageren anmodede den 12. december 2024 om aktindsigt i det retsgrundlag, der muliggjorde, at Hedensted Kommune kunne tillade beby … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 7; Offentlighedsloven § 40; Planloven § 58