Offentlighedsloven

Offentlighedsloven § 16

Gældende tekst efter LBK nr 145 af 24/02/2020 og 4 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 3 – Journalisering, postlister og aktiv information · Postlister

§ 16.

Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister bestemme, at ministerielle departementer samt nærmere angivne underliggende styrelser og direktorater skal udfærdige en fortegnelse over dokumenter, der den pågældende dag er modtaget hos eller afsendt af myndigheden (postliste).

Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forhandling med vedkommende kommune eller region træffe bestemmelse om, at den centrale forvaltning i kommunen eller regionen skal udfærdige en fortegnelse over dokumenter, der den pågældende dag er modtaget hos eller afsendt af den centrale forvaltning (postliste).

Stk. 2.

Bliver der truffet bestemmelse efter stk. 1, skal postlisten offentliggøres på myndighedens hjemmeside.

Postlisten skal indeholde følgende oplysninger om de dokumenter, der medtages:

  1. 1)

    Dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse.

  2. 2)

    Navnet på eller karakteren af modtageren eller afsenderen af dokumentet.

  3. 3)

    Kort tematisk angivelse af dokumentets indhold.

  4. 4)

    Journalnummer eller anden identifikationsbetegnelse.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 145 af 24/02/2020 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 30. august 2024

Afgørelse i klagesag om Ærø Kommunes sagsbehandlingstid vedrørende en anmodning om aktindsigt i alle sager vedrørende en konkret ejendom

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Ærø Kommune ikke har taget stilling til klagerens anmodning om aktindsigt i alt, hvad kommunen har liggende vedrørende [A1] i Ærøskøbing. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen har taget stilling til klagerens anmodning om aktindsigt. Planklagenævnet giver medhold i klagen vedrørende sagsbehandlingstiden og hjemviser sagen til behandling i Ærø Kommune. 1. Sagens oplysninger 1.1. Anmodningen om aktindsigt Klageren anmodede den 6. maj 2024 om aktindsigt i alt, hvad Ærø Kommune havde liggende vedrørende [A1] i Ærøskøbing. 1.2. Fristforlængelse Ærø Kommune orienterede den 10. juni 2024 klageren om, at anmodningen om aktindsigt blev behandlet efter reglerne i miljøoplysningsloven,[1] jf. 1985-offentlighedsloven,[2] og at det ikke var muligt at besvare anmodningen om aktindsigt inden for 10 dage efter modta … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 16; Planloven § 58; Forvaltningsloven § 7; Offentlighedsloven § 39

Planklagenævnet · 20. august 2024

Afgørelse i klagesag om Ærø Kommunes sagsbehandlingstid vedrørende to anmodninger om aktindsigt i dokumenter og oplysninger om udarbejdelse af lokalplan

Planklagenævnet har modtaget to klager over, at Ærø Kommune ikke har taget stilling til klagerens to anmodninger om aktindsigt i dokument D2023-14090 og dokumenter og oplysninger om ekstern bistand i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for det gamle Ærøskøbing samt tilhørende bygningsregistrant. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen rettidigt har taget stilling til klagerens to anmodninger om aktindsigt. Planklagenævnet giver medhold i klagerne vedrørende sagsbehandlingstiden og hjemviser sagerne til behandling i Ærø Kommune. 1. Sagens oplysninger 1.1. Anmodningerne om aktindsigt Klageren anmodede den 24. maj 2024 om aktindsigt i alt vedrørende ekstern bistand i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for det gamle Ærøskøbing og tilhørende bygningsregistrant. Den 4. juni 2024 anmodede klageren om aktindsigt i dokument D2023-14090. 1.2. Fr … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 16; Planloven § 58; Offentlighedsloven § 39

Planklagenævnet · 16. august 2024

Afgørelse i klagesag om Ærø Kommunes sagsbehandlingstid vedrørende en anmodning om aktindsigt i kommunikation om lokalplan 9-9B

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Ærø Kommune ikke har taget stilling til klagerens anmodning om aktindsigt i sms-kommunikation mellem kommunaldirektør, teknikdirektør og/eller borgmester om lokalplan 9-9B fra januar 2021 til nu. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen rettidigt har taget stilling klagerens anmodning om aktindsigt. Planklagenævnet giver medhold i klagen vedrørende sagsbehandlingstiden og hjemviser sagen til behandling i Ærø Kommune. 1. Sagens oplysninger 1.1. Anmodningen om aktindsigt Klageren anmodede den 9. maj 2024 Ærø Kommune om aktindsigt i sms-kommunikation mellem kommunaldirektør, teknikdirektør og/eller borgmester om lokalplan 9-9B i perioden fra januar 2021. Klageren rykkede den 30. maj 2024 kommunen for besvarelse af anmodningen og klagede samtidig over sagsbehandlingstiden. 1.2. Fristforlængelse Ærø Kommune … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 16; Planloven § 58; Offentlighedsloven § 39

Planklagenævnet · 8. august 2024

Afvisning af klage over Ærø Kommunes sagsbehandlingstid vedrørende en anmodning om aktindsigt i sager, der omhandler anvendelsesændringer i BBR

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Ærø Kommune ikke har taget stilling til klagerens anmodning om aktindsigt i sager, der omhandler anvendelsesændringer i BBR (Bygnings- og Boligregistret). Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1. Sagens forhistorie Klageren anmodede den 22. september 2023 Ærø Kommune om aktindsigt i kontakt med husejere, ejendomsmæglere, advokater eller andre siden 2016 vedrørende forespørgsler, anmodninger eller lignende om ændring af anvendelseskode i BBR på ejendomme beliggende uden for helårslokalplanområderne. Den 27. september 2023 ændrede klageren anmodningen om aktindsigt til at omfatte ejendomme beliggende i områder, hvor lokalplaner ikke tillod beboelse. Ærø Kommune traf den 22. november 2023 afgørelse om aktindsigt med henvisning til miljøoplysningsloven,[1] jf. 1985-offentlighedsloven.[2] Kommunen gav ved afgørelsen fu … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 12; Offentlighedsloven § 16; Planloven § 58; Offentlighedsloven § 37; Forvaltningsloven § 16; Forvaltningsloven § 7