Sundhedsloven

Sundhedsloven § 98 a

Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 27 – Nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion

§ 98 a.

Abortankenævnet består af 1 formand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer.

Sundhedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige medlemmer.

Stk. 2.

Sundhedsministeren beskikker Abortankenævnets formand og næstformænd, som skal være dommere.

Stk. 3.

Sundhedsministeren beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og socialfaglige kompetencer.

Nævnets lægefaglige medlemmer skal være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri og beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen.

Nævnets socialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening og Dansk Socialrådgiverforening.

Der beskikkes mindst 1 medlem efter indstilling fra hver forening.

Stk. 4.

Formanden, næstformændene og de øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år.

Genbeskikkelse kan finde sted.

Udtræder formanden, en næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 5.

Abortankenævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af formanden eller 1 næstformand og 2 øvrige medlemmer.

Sekretariatet for Abortankenævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Stk. 6.

Afgørelse i Abortankenævnet træffes ved stemmeflertal.

Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 98 a.