Sundhedsloven

Sundhedsloven § 17

Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026 og 7 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 5 – Patienters medinddragelse i beslutninger · Mindreårige

§ 17.

En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling.

Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.

Stk. 2.

Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.

Stk. 3.

En patient, der er fyldt 15 år, kan træffe beslutning om anvendelse af biologisk materiale og genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale, efter bestemmelserne i §§ 28-35.

En patient, der er fyldt 15 år, er endvidere berettiget til aktindsigt efter bestemmelserne i §§ 36-39 og kan give samtykke til videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i § 41, stk. 1, § 42 a, stk. 6, § 42 d, stk. 1, § 43, stk. 1, og § 51, stk. 4.

En patient, der er fyldt 15 år, kan desuden frabede sig, at der indhentes og videregives helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger efter bestemmelserne i § 41, stk. 3, § 42 a, stk. 5, og § 42 d, stk. 4.

Stk. 4.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge i den undervisningspligtige alder ved sundhedsplejerske, herunder form og indhold af samtykket.

Stk. 5.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje, herunder form, indhold, varighed og rækkevidde af samtykket.

Stk. 6.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af kravet om informeret samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje.

Stk. 7.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om forudgående og efterfølgende information til forældremyndighedens indehaver.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Landsret 2

Østre Landsret · 21. december 2020

Byrettens dom om erstatning for tvangsfiksering skærpet.

Påstande Appellant 1, tidligere Klager 1, har gentaget sin påstand for byretten om, at Region Hovedstaden skal betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Indstævnte, Region Hovedstaden, har påstået dommen stadfæstet. Sagen har i landsretten været udsat på, at Højesteret tog stilling til, om anke af byrettens domme i sager, der behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a er omfattet af ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., om sager med en økonomisk værdi, der ikke overstiger 20.000 kr. Højesteret har ved kendelse af 16. september 2020 (trykt i U.2020.3917) truffet afgørelse om, at 2 anke til landsretten i disse sager ikke kræver anketilladelse fra Procesbevil-lingsnævnet. Landsretten besluttede den 2. november 2020 efter parternes samstemmende anmodning at behandle sagen på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 387, stk. 1, nr. 1. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Appellant 1, tidligere Klager 1 har yderligere anført, at der er grundlag for at an-tage, at der i sager om tv … Resultat: Byrettens dom ændres, således at Region Hovedstaden inden 14 dage til Appellant 1, tidligere Klager 1 skal betale 7.500 kr. med procesrente fra den 2. juli 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. div>

Østre Landsret · 11. juni 2020

Byrettens sag om prøvelse af tvangsfikseringer foretaget overfor et barn stadfæstet.

Påstande Appellant 1, tidligere Klager 1, har for landsretten nedlagt påstand om, at behandlingen af hans klage over bæltefikseringen den 10. oktober 2017 hjemvises til behandling ved Det Psykiatriske Patientklagenævn, således at nævnet behandler lovligheden af tvangsfikseringens iværksættelse, subsidiært at iværksættelsen af fikseringen kendes ulovlig, og mere subsidiært at bæltefik-seringen kendes ulovlig fra et senere tidspunkt. Appellant 1, tidligere Klager 1 har endvidere nedlagt påstand om, at bæltefikseringen den 26. januar 2019 kendes ulovlig, subsidiært kendes ulovlig fra et senere tidspunkt. 2 Indstævnte, Region Hovedstaden, har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse, subsidiært frifindelse vedrørende bæltefikseringen den 10. oktober 2017 og stadfæstelse vedrørende bæltefikseringen den 26. januar 2019. Parterne er enige om, at spørgsmålet om erstatning udskydes til senere behandling, jf. retsplejelovens § 469, stk. 6. Supplerende sagsfremstilling Af konferencenotat af 4. oktober 2017 udarbejdet af psykiater Overlæge 1, Børne- og ungdomspsykiatri, fremgår bl.a.: ”Nuværende … Resultat: Region Hovedstaden frifindes for påstanden om, at iværksættelsen af bælte-fikseringen den 10. oktober 2017 kendes ulovlig, og for påstanden om, at bælte-fikseringen kendes ulovlig fra et senere tidspunkt. Påstanden om hjemvisning af behandlingen af Appellant 1's, tidligere Klager 1 klage over bæltefikseringen den 10. oktober 2017 til Det Psykiatriske Patient-klagenævn tages ikke til følge. Byrettens dom stadfæstes i øvrigt i d

Nævn og Ombudsmanden 2

Folketingets Ombudsmand · 20. april 2020PrincipielCiteret af 2 senere afgørelser

Informeret samtykke. Udslusning til fællesskab af psykiatriske patienter, der har været undergivet døraflåsning

Under et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen blev ombudsmanden bekendt med en ordning, som blev brugt i forhold til to patienter, der var under udslusning til fællesskab, efter at de havde været undergivet døraflåsning i medfør af psykiatrilovens § 18 a. Ordningen indebar, at det efter ophævelse af døraflåsningen var blevet aftalt med de pågældende patienter, at de ikke selv måtte forlade deres patientstuer, men at de skulle lave et dørkald og derefter ville blive hentet af personalet, når de skulle ud i fællesmiljøet. Ordningen er i det følgende omtalt som ”udslusning fra døraflåsning”. Ombudsmanden besluttede at rejse en generel egen drift-undersøgelse af ordningen. Undersøgelsen vedrørte i første række et generelt spørgsmål om, hvorvidt der over for patienter på Sikringsafdelingen på aftalemæssigt grundlag kan iværksættes udslusning fra døraflåsning. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at udslusning fra døraflåsning efter omstændighederne vil kunne ske på aftalemæssigt grundlag ud fra en konkret, lægefaglig vurdering med et behandlings- eller sikkerhedsmæssigt sigte. Om aftalekonstruktionen bemærkede ombudsmanden bl.a., at der ikke er tale om, at patienten påtager sig en retlig forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det aftalte, idet patienten til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage, uden at dette vil have som automatisk konsekvens, at patienten derme

Folketingets Ombudsmand · 25. juni 2020PrincipielCiteret af 1 senere afgørelse

Informeret samtykke. Skærmning til stue på psykiatriske afdelinger

Under en række tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger blev ombudsmanden bekendt med, at foranstaltningen ”skærmning til stue” (som på nogle af de besøgte afdelinger blev kaldt for ”miljøskærmning”, ”arealbegrænsning” eller ”refleksionstid”) på forskellige måder anvendes på afdelingerne. Foranstaltningen er generelt kendetegnet ved, at en patient isoleres på egen stue eller et andet afgrænset areal med ulåst dør og eventuelt med en eller flere ansatte placeret som faste vagter uden for døren. Ombudsmanden besluttede at rejse en generel egen drift-undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt der over for patienter på psykiatriske afdelinger på aftalemæssigt grundlag kan iværksættes skærmning til stue, og hvad der i givet fald skal til, for at der kan siges at foreligge et gyldigt samtykke til foranstaltningen. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at skærmning til stue efter omstændighederne vil kunne ske på aftalemæssigt grundlag ud fra en konkret, lægefaglig vurdering med et behandlings- eller sikkerhedsmæssigt sigte. Om aftalekonstruktionen bemærkede ombudsmanden bl.a., at der ikke er tale om, at patienten påtager sig en retlig forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det aftalte: Patienten kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage, uden at det vil have som automatisk konsekvens, at patienten dermed undergives et tvangsindgreb eller i øvrigt mødes med sanktione

Myndigheder 1

· 8. november 2021

Landsrettens dom stadfæstes.

Påstande Appellant 1, tidligere Klager 1, har nedlagt påstand om, at spørgs-målet om lovligheden af tvangsfikseringen den 10.-11. oktober 2017 hjemvises til Det Psykiatriske Patientklagenævn, subsidiært at tvangsfikseringen kendes ulovlig fra iværksættelsen og mere subsidiært, at tvangsfikseringen kendes ulovlig fra et senere tidspunkt. Appellant 1, tidligere Klager 1 har endvidere nedlagt påstand om, at tvangs-fikseringen den 26.-27. januar 2019 kendes ulovlig fra iværksættelsen, subsi-diært fra et senere tidspunkt. Indstævnte, Region Hovedstaden, har påstået stadfæstelse. 2 Supplerende retsgrundlag Psykiatrilovens almindelige regel om tvangsfiksering Efter psykiatrilovens § 14, stk. 3, kan en patient kun tvangsfikseres i længere tid end nogle få timer, når hensynet til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsiger dette. Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 579 af 4. maj 2015. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (Folketingsti-dende 2014-15, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 137, s. 14): ”3.4.3. Den foreslåede ordning Forslaget vil med … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Vejledninger 2

Indenrigs- og Sundhedsministeriet · 22. maj 2025

Vejledning om kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse (sundhedslovens § 126 a)

Sammenhæng, kvalitet og samarbejde om tilbuddet Psykisk mistrivsel og psykisk lidelse Børn og unge uden for målgruppen for behandling i tilbuddet Vejen ind i behandlingstilbuddet Støtte i at tage kontakt til tilbuddet – mulighed for hjælp inden henvendelse Forældredeltagelse i forsamtalen Afslutning efter forsamtalen uden henvisning eller guidning til andre tilbud

Social- og Boligministeriet · 2. juli 2024

Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)

Afsnit II: Børn og unge i risiko for at begå kriminalitet Vejledningen omhandler regler om hjælp og støtte efter barnets lov. I vejledningen behandles reglerne om rådgivning, tidligt forebyggende indsatser, støttende indsatser til børn, unge og familier, forældrepålæg og børne- og ungepålæg, lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke samt barnets plan.