Sundhedsloven

Sundhedsloven § 79

Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 17 – Sygehusbehandling m.v.

§ 79.

Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse.

Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge eller tandlæge.

Personen kan også være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder, når regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning.

Regionsrådet kan endvidere efter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. 2. og 3. pkt., når omstændighederne taler derfor.

Stk. 2.

Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct.

Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, DIGNITY-Dansk Institut Mod Tortur og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet Haslev, Sclerosehospitalet Ry, Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Sano Middelfart, Sano Aarhus, Sano Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord Rehabilitering og Center for Hjerneskade.

Stk. 3.

Regionsrådet yder tillige specialiseret ambulant behandling til henviste patienter, der har bopæl i de regioner, hvor afdelinger af Øfeldt Centret er beliggende.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Nævn og Ombudsmanden 1

Folketingets Ombudsmand · 22. juni 2023Principiel

Afgrænsning af ansvaret for sundhedsydelser og sociale ydelser

En handicappet kvinde blev behandlet med CPAP-maske om natten på grund af søvnapnø. Kvinden kunne ikke selv tage CPAP-masken af og på eller tilrette den i løbet af natten. CPAP-maskinen og -masken var bevilget af et hospital. Kvindens kommune havde samtidig bevilget en BPA-ordning efter serviceloven, da kvinden på grund af fysisk funktionsnedsættelse havde et omfattende behov for pleje, praktisk hjælp og ledsagelse. Kommunen og Ankestyrelsen havde afvist at bevilge hjælp til håndtering af CPAP-masken i BPA-ordningen med henvisning til, at CPAP-behandlingen hørte under regionens sundhedsfaglige sektoransvar. Regionen havde på sin side afvist at bevilge hjælp, da den mente, at opgaven påhvilede kommunen. Ombudsmanden udtalte, at sektoransvarlighedsprincippet og princippet om, at støtte efter sociallovgivningen er subsidiær til støtte efter andre sektorers lovgivning, indebærer, at det er en forudsætning for støtte efter serviceloven, at støtten ikke omfattes af anden lovgivning. Dette gælder også i forhold til BPA-ordninger. Sundhedsstyrelsen havde vurderet, at kvindens CPAP-maskine og -maske var et behandlingsredskab, og at der var tale om fortsat sygehusbehandling med det formål at forhindre en forringelse af et behandlingsresultat. Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde tilsluttet sig denne vurdering, som ombudsmanden herefter lagde til grund. En region har efter sundhedslove