Folketingets Ombudsmand · 30. juni 2015PrincipielCiteret af 2 senere afgørelserPå baggrund af en klage over en kontrolafgift, som var pålagt i forbindelse med parkering på et hospitals område, iværksatte ombudsmanden en generel undersøgelse af den parkeringsordning, der var etableret på hospitalets område. Da administrationen mv. af parkeringspladserne var delegeret til et privat parkeringsselskab, tog ombudsmanden også stilling til adgangen til at foretage en sådan delegation. Efter ombudsmandens opfattelse kunne regionen – der ejede det område, som hospitalet lå på – ved privatretlig råden over hospitalets område i kombination med anstaltsbetragtninger etablere parkeringspladser og fastsætte regler for parkering, herunder opkræve betaling og kontrolafgifter. Det var endvidere ombudsmandens opfattelse, at pålæggelse af kontrolafgifter for overtrædelse af regler og vilkår, der var fastsat for parkering på hospitalets område, havde karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed (modsat hvad der er gældende for pålæggelse af kontrolafgifter med hjemmel i færdselsloven). Derfor fandt ombudsmanden, at regionen kunne delegere administrationen mv. af parkeringspladserne på hospitalets område til private. Samlet set fandt ombudsmanden derfor ikke grundlag for at kritisere den parkeringsordning, der var etableret på hospitalets område. (Sag nr. 12/02705)
Folketingets Ombudsmand · 5. februar 2015PrincipielCiteret af 2 senere afgørelserPå baggrund af en henvendelse fra en universitetsforsker, som havde medvirket ved udarbejdelsen af nogle rapporter om postløsningen Offentlig Digital Post, rejste ombudsmanden på eget initiativ en sag over for de ansvarlige myndigheder, Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriet. Ombudsmanden konstaterede, at Offentlig Digital Post var indrettet, så det ikke i alle tilfælde var muligt at se, hvilken myndighed der var afsender af et brev. Efter ombudsmandens opfattelse ville det have været ønskeligt, at myndighederne – inden det blev obligatorisk for borgere at anvende postløsningen – havde sikret sig, at postløsningen var indrettet, så den understøttede overholdelsen af det grundlæggende forvaltningsretlige krav om, at en meddelelse fra en myndighed skal indeholde korrekt afsenderbetegnelse. Undersøgelsen viste også, at nogle myndigheder var opført med forkert myndighedsnavn i adressebogen i Offentlig Digital Post, f.eks. med et tidligere navn. Da Digitaliseringsstyrelsen oplyste over for ombudsmanden, at styrelsen nu én gang i kvartalet kontrollerede, om myndighederne reelt var kontaktbare, og om de optrådte under korrekt myndighedsnavn i adressebogen, foretog ombudsmanden sig dog ikke mere angående dette spørgsmål. Ombudsmanden undersøgte endelig, om det var i strid med lov om Offentlig Digital Post, at nogle kommuner – ved siden af Offentlig Digital Post – havde etableret
Folketingets Ombudsmand · 22. juni 2023PrincipielEn handicappet kvinde blev behandlet med CPAP-maske om natten på grund af søvnapnø. Kvinden kunne ikke selv tage CPAP-masken af og på eller tilrette den i løbet af natten. CPAP-maskinen og -masken var bevilget af et hospital. Kvindens kommune havde samtidig bevilget en BPA-ordning efter serviceloven, da kvinden på grund af fysisk funktionsnedsættelse havde et omfattende behov for pleje, praktisk hjælp og ledsagelse. Kommunen og Ankestyrelsen havde afvist at bevilge hjælp til håndtering af CPAP-masken i BPA-ordningen med henvisning til, at CPAP-behandlingen hørte under regionens sundhedsfaglige sektoransvar. Regionen havde på sin side afvist at bevilge hjælp, da den mente, at opgaven påhvilede kommunen. Ombudsmanden udtalte, at sektoransvarlighedsprincippet og princippet om, at støtte efter sociallovgivningen er subsidiær til støtte efter andre sektorers lovgivning, indebærer, at det er en forudsætning for støtte efter serviceloven, at støtten ikke omfattes af anden lovgivning. Dette gælder også i forhold til BPA-ordninger. Sundhedsstyrelsen havde vurderet, at kvindens CPAP-maskine og -maske var et behandlingsredskab, og at der var tale om fortsat sygehusbehandling med det formål at forhindre en forringelse af et behandlingsresultat. Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde tilsluttet sig denne vurdering, som ombudsmanden herefter lagde til grund. En region har efter sundhedslove