Folketingets Ombudsmand · 28. juni 2021PrincipielStyrelsen for Patientklager afslog, at en journalist på vegne af et forældrepar kunne få indsigt i deres afdøde 16-årige datters journal. Styrelsen traf afgørelse i sagen efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9 om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv. Styrelsen henviste til, at sundhedspersoner som udgangspunkt har tavshedspligt efter sundhedslovens § 40, men at der kan ske videregivelse af helbredsoplysninger mv. om en afdød til afdødes nærmeste pårørende efter sundhedslovens § 45 eller § 43, stk. 2, nr. 2, hvis betingelserne i disse bestemmelser er opfyldt. Styrelsen fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at oplysningerne ikke kunne udleveres, fordi det måtte antages at stride mod datterens ønske, at forældrene fik helbredsoplysninger om hende, og fordi der ikke var tilstrækkeligt tungtvejende hensyn, der kunne begrunde en udlevering af journalen mod datterens ønske. Ombudsmanden var enig med styrelsen i, at sagen skulle behandles efter reglerne i kapitel 9 i sundhedsloven. Ombudsmanden henviste til, at særreguleringen af spørgsmålet om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger mv. om afdøde patienter i sundhedsloven – efter almindelige lovfortolkningsprincipper – som udgangspunkt finder anvendelse forud for anden og mere generel regulering. Ombudsmanden bemærkede i øvrigt, at det følger af forarbejderne til databeskyttelse
Folketingets Ombudsmand · 2. maj 2010PrincipielI forbindelse med behandlingen af en konkret sag blev ombudsmanden opmærksom på at der kunne være tvivl om omfanget af pårørendes ret til oplysninger om afdøde patienter i henhold til reglerne i sundhedsloven. Ombudsmanden rejste derfor en egen drift-sag over for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om Sundhedsvæsenets Patientklagenævns anvendelse af reglerne. Efter at have gennemgået Patientklagenævnets og ministeriets svar var ombudsmanden enig med myndighederne i at sundhedsloven ikke kunne antages at give de nærmeste pårørende en egentlig ret til aktindsigt i afdødes journal. På baggrund af de klare forarbejder til loven var ombudsmanden dog ikke i tvivl om at loven skulle forstås sådan at afdødes nærmeste pårørende som udgangspunkt har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Denne ret for de pårørende må nødvendigvis modsvares af en pligt for de relevante sundhedspersoner til at udlevere oplysningerne. Endvidere fastslog ombudsmanden at Patientklagenævnet skal informere sundhedspersonen hvis nævnet mener at en sundhedsperson har handlet i strid med sin pligt til at udlevere oplysninger. (J.nr. 2006-3974-401)
Folketingets Ombudsmand · 13. oktober 2008PrincipielEn advokat klagede til ombudsmanden over at Patientklagenævnet havde afvist klientens klage over behandlingen af klientens afdøde ægtefælle. Patientklagenævnet havde begrundet afslaget med at klagen var indgivet efter udløbet af den 2-årige forældelsesfrist der gælder for indgivelse af klager til nævnet. Fristen – som løber fra det tidspunkt hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold der klages over – skulle efter nævnets opfattelse regnes fra datoen for ægtefællens død. Da dødsfaldet på klagetidspunktet lå mere end 2 år tilbage i tiden, blev klagen afvist. Ombudsmanden fastslog at den ulovbestemte klageret som tilkommer nærmeste pårørende til en afdød patient – herunder en ægtefælle – følger af en mangeårig praksis i Patientklagenævnet. Ombudsmanden konstaterede herefter at han forstod nævnets praksis sådan at klageretten for de nærmeste pårørende ikke var en selvstændig ret, men derimod en ret der var afledt fra den afdøde. Dette var, forstod han, årsagen til nævnets synspunkt om at forældelsesfristen senest kunne løbe fra tidspunktet for dødsfaldet. Efter ombudsmandens opfattelse er klageretten for nærmeste pårørende til en afdød patient en selvstændig klageret. Dette betyder at Patientklagenævnet ved beregningen af den 2-årige forældelsesfrist skal tage udgangspunkt i de subjektive forhold hos den pårørende der klager til nævnet. Ombudsmanden henviste til at