Sundhedsloven

Sundhedsloven § 19

Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026 og 4 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 5 – Patienters medinddragelse i beslutninger · Øjeblikkeligt behandlingsbehov

§ 19.

Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Landsret 1

Østre Landsret · 7. december 2020

Sag om, hvorvidt hospitalets foretagelse af blodtransfusion var i strid med afdødes ret til selvbestemmelse efter sundhedslovens bestemmelser eller artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og om sagsøgtes afgørelse af 17. december 2015 derfor skal tilsidesættes, idet der endvidere er spørgsmål om godtgørelse for tort.

Påstande Sagsøgerne, boet efter Afdøde og Sagsøger, har nedlagt følgende påstande: Anerkendelse 1.Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at Hospital 1 den 22. september 2014 uberettiget foretog en blodtransfusion på Afdøde. 2.Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at Styrelsen for Patient-sikkerheds afgørelse af 17. december 2015 (14-12379/KC) er ugyldig. Subsi-diært nedlægges påstand om, at styrelsens afgørelse af 17. december 2015 ændres således, at der udtales kritik, og mest subsidiært, at sagen hjemvi-ses til fornyet behandling i styrelsen. Tort 3.a Principalt: Styrelsen for Patientklager tilpligtes at betale 125.000 kr. i tort-godtgørelse til boet efter Afdøde, samt at betale 75.000 kr. i tort-godtgørelse til Sagsøger, begge beløb med tillæg af procesrente fra 2. maj 2017. 3.b Subsidiært: Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at boet efter Afdøde er berettiget til tortgodtgørelse på 125.000 kr., samt at aner-kende at Sagsøger er berettiget til tortgodtgørelse på 75.000 kr., begge beløb med tillæg af procesrente fra 2. maj 2017. EMRK 4. … Resultat: Påstand 1 afvises. Påstand 2, 4.a og 4.b afvises for så vidt angår boet efter Afdøde. Styrelsen for Patientklager tilpligtes at anerkende, at blodtransfusionen den 22. september 2014 på Afdøde udgjorde et indgreb i strid med artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at styrelsens afgø-relse af 17. december 2015 er ugyldig. I øvrigt frifindes Styrelsen for Patientklager. I sagsomkostninger skal Styrelsen

Nævn og Ombudsmanden 2

Folketingets Ombudsmand · 20. april 2020PrincipielCiteret af 2 senere afgørelser

Informeret samtykke. Udslusning til fællesskab af psykiatriske patienter, der har været undergivet døraflåsning

Under et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen blev ombudsmanden bekendt med en ordning, som blev brugt i forhold til to patienter, der var under udslusning til fællesskab, efter at de havde været undergivet døraflåsning i medfør af psykiatrilovens § 18 a. Ordningen indebar, at det efter ophævelse af døraflåsningen var blevet aftalt med de pågældende patienter, at de ikke selv måtte forlade deres patientstuer, men at de skulle lave et dørkald og derefter ville blive hentet af personalet, når de skulle ud i fællesmiljøet. Ordningen er i det følgende omtalt som ”udslusning fra døraflåsning”. Ombudsmanden besluttede at rejse en generel egen drift-undersøgelse af ordningen. Undersøgelsen vedrørte i første række et generelt spørgsmål om, hvorvidt der over for patienter på Sikringsafdelingen på aftalemæssigt grundlag kan iværksættes udslusning fra døraflåsning. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at udslusning fra døraflåsning efter omstændighederne vil kunne ske på aftalemæssigt grundlag ud fra en konkret, lægefaglig vurdering med et behandlings- eller sikkerhedsmæssigt sigte. Om aftalekonstruktionen bemærkede ombudsmanden bl.a., at der ikke er tale om, at patienten påtager sig en retlig forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det aftalte, idet patienten til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage, uden at dette vil have som automatisk konsekvens, at patienten derme

Folketingets Ombudsmand · 25. juni 2020PrincipielCiteret af 1 senere afgørelse

Informeret samtykke. Skærmning til stue på psykiatriske afdelinger

Under en række tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger blev ombudsmanden bekendt med, at foranstaltningen ”skærmning til stue” (som på nogle af de besøgte afdelinger blev kaldt for ”miljøskærmning”, ”arealbegrænsning” eller ”refleksionstid”) på forskellige måder anvendes på afdelingerne. Foranstaltningen er generelt kendetegnet ved, at en patient isoleres på egen stue eller et andet afgrænset areal med ulåst dør og eventuelt med en eller flere ansatte placeret som faste vagter uden for døren. Ombudsmanden besluttede at rejse en generel egen drift-undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt der over for patienter på psykiatriske afdelinger på aftalemæssigt grundlag kan iværksættes skærmning til stue, og hvad der i givet fald skal til, for at der kan siges at foreligge et gyldigt samtykke til foranstaltningen. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at skærmning til stue efter omstændighederne vil kunne ske på aftalemæssigt grundlag ud fra en konkret, lægefaglig vurdering med et behandlings- eller sikkerhedsmæssigt sigte. Om aftalekonstruktionen bemærkede ombudsmanden bl.a., at der ikke er tale om, at patienten påtager sig en retlig forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det aftalte: Patienten kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage, uden at det vil have som automatisk konsekvens, at patienten dermed undergives et tvangsindgreb eller i øvrigt mødes med sanktione

Myndigheder 1

· 1. februar 2022

Ændring af landsrettens dom om, hvorvidt hospitalets foretagelse af blodtransfusion var i strid med afdødes ret til selvbestemmelse efter sundhedslovens bestemmelser eller artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og om sagsøgtes afgørelse af 17. december 2015 derfor skal tilsidesættes, idet der endvidere er spørgsmål om godtgørelse for tort, således at, appellanten frifindes

Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende retsgrundlag I Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 10. juni 2010 i sag 302/02 (Jehovas Vidner i Moskva m.fl. mod Rusland) fandt Domstolen, at de russiske myndigheder ikke havde været berettiget til at opløse Jehovas Vidner i Moskva og forbyde foreningens aktiviteter. De russiske myndigheder havde be-grundet dette indgreb med bl.a., at foreningen tilskyndede sine medlemmer til at afslå visse former for lægelig behandling som f.eks. at modtage blod i livstru-ende situationer. Domstolen anerkendte, at nægtelse af potentielt livreddende lægelig behandling af religiøse grunde er en kompleks retlig problemstilling, idet Domstolen anførte følgende: “134. The Court recognises that the refusal of potentially life-saving medical treatment on religious grounds is a problem of considerable le-gal complexity, involving as it does a conflict between the State's inter-est in protecting the lives and health of its citizens and the individual's right to personal autonomy in the sphere of physical integrity and reli-gious beliefs … Resultat: Styrelsen for Patientklager frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til nogen anden part eller til statskassen.